Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 55
Side: 86 r
Titel: Afsked I
Trykt: T
Udgivet i: DV: 73 A II 143-144
Kommentar: V 2, 3
1 | |
| Ieg woer miig wtgangen | jeg var mig ud gangen |
| for[-]inden min wrtte[-]gaar, | forinden min urtegård, |
| ieg fanntt tho rosser opstande, | jeg fandt to roser opstande, |
| the worre saa well beuartt: [1] dvs. beskyttede. | de vare så vel bevart: |
| stiilkene worre brunne oc blaa, | stilkene vare brune og blå, |
| bladenn wor idelig grønne; | bladen var idelig grønne; |
| min kierist wenn, i tencker ther[-]paa. | min kærest ven, I tænker derpå. |
2 [2] V. 2 kun i A. | |
| Thæ blomster the erre saa søde, | de blomster de ere så søde, |
| saa sødtt tha er theriis luctt, | så sød da er deres lugt, |
| the skiille miig wiidtt anngiist oc møde | de skille mig ved angest og møde |
| mett theriis idmiigeliige tucktt: [3] dvs. Dannelse, smukt Væsen. | med deres ydmygelige tugt: |
| thett liigner ieg wedtt min weenn saa goedtt, | det ligner jeg ved min ven så god, |
| motthe ieg mett hinde talle, | måtte jeg med hende tale, |
| mit anngiist saa raade hun boedtt. | mit angest så råde hun bod. |
3 | |
| Oc ieg woer mig vtganngenn | og jeg var mig ud gangen |
| forwdenn saa lønnlligenn stedtt, | foruden så lønligen sted, |
| ieg fanntt tho wenner talle, | jeg fandt to venner tale, |
| the wnnthe huer[-]annden saa well | de undte hveranden så vel |
| baade aff hug oc saa aff sindt; | både af hu og så af sind; |
| thi wiille giernne samen bliiffue, | de ville gerne sammen blive, |
| thi motthe tha skiilldiis adtt. [4] Rimordet mangler | de måtte da skilles ad. |
4 [5] V. 4 kun i A. | |
| "Ffly boertt anngiist, ther er nu best [6] Efter 4,1 bør staa Komma. | "fly bort angest, der er nu bedst |
| oc fly lanngtt fraa miigh; | og fly langt fra mig; |
| thett setther ieg tiill Wor[-]Herre, | det sætter jeg til Vorherre, |
| om thett er forskiilldiitt [7] dvs. fortjent. aff tiig, | om det er forskyldet af dig, |
| atthw wiilltt miig saa saare forsmaa; | at du vilt mig så såre forsmå; |
| thett setther ieg tiill Wor[-]Herre, | det sætter jeg til Vorherre, |
| som alting formaa. | som alting formå. |
5 | |
| Mynn weenn ieg haffuer fornumit, | min ven jeg haver fornummet, |
| thett thw wiilltt skiillies frann miigh; | det du vilt skilles fra mig; |
| oc naar saa wiilltthw komme wtj[-]genn, | og når så vilt du komme udigen, |
| thett skalltthw nu siige miig." | det skalt du nu sige mig." |
| "Huadtt skall tiig [8] Fejl for ieg. siige, ieg inthett aff wedtt, | "hvad skal dig sige, jeg intet af ved, |
| naar ieg igenn skall komme, | når jeg igen skal komme, |
| ieg wedt huercken stundtt eller tiidtt." | jeg ved hverken stund eller tid." |
6 | |
| "Giiff miig wtaff diitt hiertte | "giv mig udaf dit hjerte |
| saa stadelliig [9] dvs. trofast. aff thinn hug. | så stadelig af din hu. |
| Her liigger thenn falske klaffuer | her ligger den falske klaffer |
| oc liider [10] dvs. lytter. paa beggiiss wor ordtt, | og lyder på begges vor ord, |
| saa bliiffuer ieg ther[-]offuer skienntt; | så bliver jeg derover skændt; |
| thett stode gannske iillde, | det stode ganske ilde, |
| i[-]huor som wy worre kienntt." | ihvor som vi vare kendt." |
7 [11] V. 7 kun i A. | |
| Hun strøg gulldrinngenn aff handenn | hun strøg guldringen af hånden |
| mett perler oc dyrrebar sthenne, | med perler og dyrebar stene, |
| thenn gaff hun sinn kieriist godtt weenn, | den gav hun sin kærest god ven, |
| medt erre monne hun thett menne: | med ære monne hun det mene: |
| "I[-]huor thw kommer i[-]blant fruer oc møer, | "ihvor du kommer iblandt fruer og møer, |
| forglemme rett alldriig godtt willig, | forglemme ret aldrig god vilje, |
| som wy haffue sammen wti lønn." | som vi have sammen udi løn." |