Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 54
Side: 85 r
Titel: (Den vinter er bortgangen)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 180 B (Aa: III 97-98)
Kommentar: B: V 257-258
1 | |
| Thenn wynnthers [1] I udg.: "wynnther". handt er bortt[-]gangen | den vinters han er bortgangen |
| mett frost oc møgenn kulldtt; | med frost og megen kuld; |
| thenn skønniste sommer handt stander oss tiill | den skønneste sommer han stander os til |
| mett glede oc møgenn frydtt. | med glæde og megen fryd. |
2 | |
| Thii wrther er wtsprungenn | de urter er ud sprungen |
| i marckenn saa mange[-]lunde; | i marken så mangelunde; |
| ieg wedt enn saa høffueskenn iomffrw, | jeg ved en så høvisk en jomfru, |
| hun haffuer allt min glede wti sinn volldtt. | hun haver alt min glæde udi sin vold. |
3 | |
| Ieg wiille hennde hellder enne [2] I udg.: "wnne". | jeg ville hende heller **** |
| end alle the, ther sollenn offuer skynn, | end alle de, der solen over skin, |
| mett piifuer, bassuner, trometther | med piber, basuner, trompeter |
| oc alle andre listige spill. | og alle andre lystige spil. |
4 | |
| Huer en tiidt hun seer tiill mig, | hver en tid hun ser til mig, |
| henndis øgnne op att slaa, | hendes øjne op at slå, |
| thett glediis all min hierte, | det glædes al min hjerte, |
| ther all myn sorriig bort[-]giick. | der al min sorrig bortgik. |
5 | |
| Hinndis farffue hun er baade brun oc blaa, | hendes farve hun er både brun og blå, |
| hinnde priisser saa mangen en mandt; | hende priser så mangen en mand; |
| men loffuit werre Gudt[-]fader vtj himerig, | men lovet være Gudfader udi himmerig, |
| ther mig thenn glede aanndtt. | der mig den glæde and. |
6 | |
| Ieg tog hinnde saa løstelliig wtj mynn faugen, | jeg tog hende så lystelig udi min faven, |
| ieg kriste hinde op til mit brist; | jeg kryste hende op til mit bryst; |
| ieg reddis alt for thenn klaffer | jeg ræddes alt for den klaffer |
| oc for thenn klaffes suiig. [3] Sic udg. | og for den klaffes svig. |
7 | |
| Ther er saa mangen i werdenn tiill, | der er så mangen i verden til, |
| som mig haffuer for munde; | som mig haver for munde; |
| meen Herre Gudt lade mig leffue theenn dag, | men Herre Gud lade mig leve den dag, |
| theriis ordt gannger thenom tiill grunde. | deres ord ganger dennum til grunde. |