Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 53
Side: 84 r
Titel: (Urterne gror og solen hun skinner)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 209 A III 136-137
Kommentar: V 296
1 | |
Wrthernne groer, oc sollenn hun skin, | urterne gror, og solen hun skin, |
oc iordenn hun fannger hugsualle; | og jorden hun fanger husvale; |
dugin hanndtt driiffuer aff himellenn nedtt | duggen han driver af himmelen ned |
offuer bierriig oc diiffue dalle. | over bjerrig og dybe dale. |
2 | |
Sliict er oc ett menniskes hiertte, | sligt er og et menneskes hjerte, |
i[-]naar thett fannger hugsualle: | inår det fanger husvale: |
kommer thett tiill sinn kierriist wenn, | kommer det til sin kærest ven, |
handt kandt baade lee oc talle. | han kant både le og tale. |
3 | |
Huo som haffuer enn fulldtt[-]tro wenn, | hvo som haver en fuldtro ven, |
men enn oc icke flerre, | men en og ikke flere, |
handt elsker hannom vell oc hollder hannom kier, | han elsker hannum vel og holder hannum kær, |
thieris kierrlliighett ippiis thiis merre. | deres kærlighed yppes des mere. |
4 | |
Ieg menner thenn wenn allt wnnder thett tre, | jeg mener den ven alt under det træ, |
som rossenn pleiger att berre; | som rosen plejer at bære; |
ieg will miig planntthe wtaff thett tre | jeg vil mig plante udaf det træ |
min alsom[-]hierteligens kiierre. | min alsomhjerteligens kære. |
5 | |
Venner att elske flerre end en | venner at elske flere end en |
thett giørrer løsactiig quind; | det gører løsagtig kvind; |
elsker hun flerre wenner ennd mig, | elsker hun flere venner end mig, |
tha giør hun imodt mit minde. | da gør hun imod mit minde. |
6 | |
Huo som haffuer en lønnliig sorriig, | hvo som haver en lønlig sorrig, |
handtt giiffuer hinde icke tilkende, | han giver hende ikke til kende, |
før handt komer tiill sinn kierrist goder weenn, | før han kommer til sin kærest goder ven, |
hannd løsther sellffuer at lennde. [1] dvs. komme i Land? | han lyster selver at lænde. |
7 [2] almindelig Folkevisestrofe. | |
Gudtt giiffue min kierrist saa mannge godtt[-]natt, | Gud give min kærest så mange godnat, |
som himellen er mett stierner mett [3] urigtig Gentagelse. saatt; | som himmelen er med stjerner med sat; |
Gudtt [giiffue] [4] mangler mynn kierrist saa mannge gode ordtt, | Gud [*] min kærest så mange gode ord, |
som lynnden ber løff, oc hynnden berr haar. | som linden bær løv, og hinden bær hår. |
8 | |
Ieg kandt icke merr om wenner att quede, | jeg kant ikke mer om venner at kvæde, |
thett ganngis mig seent aff huge; | det ganges mig sent af hue; |
ieg ellsker thenn wenn, ther mig haffuer kier, | jeg elsker den ven, der mig haver kær, |
mig tøckiis, thett kand vell due. | mig tykkes, det kan vel due. |