Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 50
Side: 80 v
Titel: Ulv van Jærn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 10 E I 151-152
Kommentar: I 158b + IV 703b-704a


1
Thett wor Oluff Ulff fan Iern, det var Oluf Ulf van Jern,
och hand riider tiill then steffne: og han rider til den stævne:
"Wiill y lagde mig aff ethers mendtt? "vil I lae mig af eders mænd?
ieg wiill myn fader heffne." jeg vil min fader hævne."
:: Thi legte en leg, oc legen wor altt aff wrede. :::: de legte en leg, og legen var alt af vrede. ::

2
"Ieg wiill lagde diig aff myne mendtt, "jeg vil lae dig af mine mænd,
som striide wiill fuld[-]gierne: som stride vil fuldgerne:
sliig som Wideriick Welandzøn slig som Viderik Vellandsøn
oc Dyrick uden[-]fan
[1]"uden fan" måske fejl for udaf jf. DgF 10 B str.2.
Beren.
 
og Didrik ******* Beren.

3
Ieg wiill læ thiig aff myne mendtt, jeg vil læ dig af mine mænd,
som brønen ber fuldtt[-]offte: som brynjen bær fuldofte:
VIIIC mendtt oc tøsser V, otte hundred mænd og tøsser fem,
och ther-tiill XII oc VIII." og dertil tolv og otte."

4
Bortt tha red thett sendiige-budtt, bort da red det sendingebud,
guld skynde offuer hans hende: guld skinte over hans hænde:
ther kunde huercken høg eller hun der kunne hverken høg eller hund
følge hanom then dag tiill ende. følge hannum den dag til ende.

5
"Hell siider y, kong Boldeuin, "hel sidder I, kong Boldevin,
en herre offuer alle førster: en herre over alle fyrster:
riide y ether tiill Bertiingz-hedtt, ride I eder til Bertingshed,
om y wiille kemper friste." om I ville kæmper friste."

6
"Huem er nu then usell hun, "hvem er nu den ussel hund,
ther mig thør øgen wende?" der mig tør øjen vende?"
"Thett er hiin unge Ulfaniern, "det er hin unge Ulf van Jern,
hand wiill syn fader heffne." han vil sin fader hævne."

7
"Er thett nu then usell hund, "er det nu den ussel hund,
ther mig wender øgen huide: der mig vender øjen hvide:
hans fader stod mig icke uden II hugh, hans fader stod mig ikke uden to hug,
hand staar mig halle myndre." han står mig halve mindre."

8
"Hør y thett, kongh Boldeuin, "hør I det, kong Boldevin,
y kunde hanom thett icke foruundre: I kunne hannum det ikke forundre:
saa offte woxer en unger hund så ofte vokser en unger hund
mett huasse thenner y munde." med hvasse tænder i munde."

9
"Ieg redis for ingen christen[-]mandtt, "jeg ræddes for ingen kristenmand,
huercken hedtningh eller christen: hverken hedning eller kristen:
for-uden Widrick Wyllansøn, foruden Vidrik Vellandsøn,
oc hanom tha haffuer ieg friistitt." og hannum da haver jeg fristet."

10
Bortt tha red thett sendiige-bud, bort da red det sendingebud,
guldtt skynde offuer hans hende: guld skinte over hans hænde:
ther kunde huercken høg eller hun der kunne hverken høg eller hund
følge hanom then dag tiill ende. følge hannum den dag til ende.

11
"Hell siide y, Oluff Ulffaniern, "hel sidde I, Oluf Ulf van Jern,
oc kempen
[2] I udg.: "kemper".
har y fromme:
 
og kæmpen har I fromme:
spysser ethers fodtt oc riider y-modtt,
[3] Samme Udtryk forskrevet i en Opskr. af Kong Sverkers Vise, Nr. 136 B 16: "priser", hvorfor i Aftrykket er indsat spisser. Det maa sammenlignes med den her foran IV, S. 480 aftrykte gotlandske Vises: "spure din fott". Samme gotlandske Legevise synes i det hele at have laant en Del fra Ulv van Jærns Vise. (Det vaare dig bettre heime blifue, end du imod Gutherne vill stride; Du kand bettre lucke høe... Bettre kand du leicke paa lut, end som du kand komme hier udt). Ogsaa dette Udtryk er da sandsynligvis et Laan fra vor Vise. Dersom det gotlandske Udtryk er = "spænd Spore paa Fod!" saa kunde man maaske ved spysser tænke paa "spidser" i samme Betydning, skjønt Udtrykket "at spidse sin Fod" = at spænde Spore paa ellers er ubekjendt. Eller er "spure" i Strelovs Tryk Fejl for "spude": fremskynde (se Rietz "Spudä"; Molb. Dial. Lex. "spaa sig")? Det kunde da være et nedertysk Udtryk, der var fulgt ind med Visen. Men det ligger fjærnt fra Formen i E 11, som ogsaa ligger til Grund for Fejlskriften i Nr. 136 B 16.
 
spidser eders fod og rider imod,
kongen hand wyll komme." kongen han vil komme."

12
Thii rede igienom thi grøne skoffue, de rede igennem de grønne skove,
frem for Gielde-myre: frem for Gjeldemyre:
VIIC wor thii kemper, syv hundred var de kæmper,
ther wor læst
[4]jf. Kalkar V 682a.
y sadell dyre.
 
der var læst i saddel dyre.

13
Thi rede igienom thi grøne skoffue de rede igennem de grønne skove
oc offuer thi grøne wolde: og over de grønne volde:
thett wor altt som solen hagde skindtt det var alt som solen havde skint
aff thøris forgyltte skiolde. af deres forgyldte skjolde.

14
Thett wor koningh Boldeuin, det var konning Boldevin,
hand tog tiill att kalde: han tog til at kalde:
"Huo er fremest y speyssen idagh? "hvo er fremmest i spidsen i dag?
hui monne mytt folck saa falde?" hvi monne mit folk så falde?"

15
Thett wor koningh Boldeuin, det var konning Boldevin,
hand saa igienom hielmen trange: han så igennem hjelmen trange:
"Usell seer ieg then som skiold, "ussel ser jeg den sam skjold,
ther henger y hammer oc thangh." der hænger i hammer og tang."

16
Thett wor koningh Boldeuin, det var konning Boldevin,
hand høgh tha saa fast: han høg da så fast:
icke kunde Widriick andett giøre, ikke kunne Vidrik andet gøre,
end bøde for thi kast. end bøde for de kast.

17
"Ieg har staid thiig C slaug, "jeg har stået dig hundred slag,
fler oc icke fære: fler og ikke færre:
statt mig ett for alle the, stat mig et for alle de,
oc altt for thin kongeliig ære." og alt for din kongelig ære."

18
Thett wor Widriick Wyllandzøn, det var Vidrik Vellandsøn,
thogh sueriitt y bode hende: tog sværdet i både hænde:
hand høgh saa y kongens skiold, han høg så i kongens skjold,
thett aaden y sadelen wende. det odden i saddelen vendte.
:: Thi legte en leg, oc legen wor alt aff wrede. :::: de legte en leg, og legen var alt af vrede. ::