Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 47
Side: 74 v
Titel: Ebbe Skammelsøn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 354 A VI 223-224
Kommentar: VI 242a


1
Skamell bor y Tye, Skammel bor i Thy,
bode righ och vrditt
[1] I udg.: "urditt".
kaadtt,
 
både rig og uret kåd,
saa høuiske haffuer handtt søner V, så høviske haver han sønner fem,
di II fors ilde adtt. de to fors ilde ad.
:: For-di trer Ebi Skamell-søn saa mangen sti vildtt. :::: fordi trædr Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. ::

2
Ebi handtt tiener y konningens gaardtt Ebbe han tjener i konningens gård
bode for guldtt och fe; både for guld og fæ;
Peder hans broder lader bøge itt skib, Peder hans broder lader bygge et skib,
handtt reyser op seyle-tre. han rejser op sejletræ.

3
Mytt udi den gorden midt udi den gården
der axler handtt sin skindtt; der aksler han sin skind;
och saa gaar handtt y høgett-lofftt og så går han i højetloft
for iomfru Lutie-lile indtt. for jomfru Lucielille ind.

4
"Hell sider y, iomfru Luce-lile, "hel sidder I, jomfru Lucelille,
y sier her Ebi kler: I syr her Ebbe klær:
her Ebi tiener y koningens gaardtt, her Ebbe tjener i konningens gård,
handtt spotter eder aff
[2] I udg.: "och".
heder."
 
han spotter eder af hæder."

5
Dett suaritt iomfru Lutie-lile, det svaret jomfru Lucielille,
och suaritt hun for sigh: og svaret hun for sig:
"Handtt spotter ingen stoltt iomfru, "han spotter ingen stolt jomfru,
endt halle sier migh." end halve sider mig."

6
"Stor op, iomfru Luce-lile, "står op, jomfru Lucelille,
y giffuer migh eders tro! I giver mig eders tro!
dett vill iegh for sandingen sie, det vil jeg for sandingen sige,
dett Ebi døde y-fior." det Ebbe døde i fjor."

7
Suaritt dett iomfru Luce-lile, svaret det jomfru Lucelille,
och suaritt hun for sigh: og svaret hun for sig:
"Halle mere skade for y der-aff, "halve mere skade får I deraf,
endtt iegh venter migh." end jeg venter mig."

8
"Hør y dett, iomfru Luce-lile, "hør I det, jomfru Lucelille,
giffuer Peder eders tro! giver Peder eders tro!
dett vill iegh for sandingen sige, det vil jeg for sandingen sige,
dett Ebi døde y-fior." det Ebbe døde i fjor."

9
Drucke di dett festen[s]øll drukke de det fæstenøl
och endt den same natt, og end den samme nat,
brølupit endtt før monitts-dagh, brylluppet end før månedsdag,
di raade ditt y-saa bratt. de rådte det iså brat.

10
Dett vor Ebi Skamell-søn, det var Ebbe Skammelsøn,
handtt vognitt om midie-natt; han vågnet om midjenat;
och siger handtt sin neste suendtt og siger han sin næste svend
aff sin drøm saa bratt. af sin drøm så brat.

11
"Migh tott, adtt min sten-stue "mig tot, at min stenstue
stodtt all y liusen lue: stod al i lysen lue:
der brendtt inde min kiere moder der brændt inde min kære moder
och saa min skøne iomfru." og så min skønne jomfru."

12
"Dett y tott, eder sten-stue "det I tot, eder stenstue
stodtt all y røden glø: stod al i røden glød:
dett er Peder eders broder det er Peder eders broder
har brølup mett er fester-mø." har bryllup med edr fæstermø."

13
Dett vor Ebi Skamelsen, det var Ebbe Skammelsøn,
handtt indtt for kongen gick; han ind for kongen gik;
beder handtt sigh orloff, beder han sig orlov,
saa bradeligh handtt dett fick. så bradelig han det fik.

14
Dett vor Ebi Skamelsen, det var Ebbe Skammelsøn,
handtt kom ridindis y by: han kom ridendes i by:
"Huen er dette møgle folck, "hven er dette møgle folk,
her er samlitt aff ny?" her er samlet af ny?"

15
Suaritt dett den lile mø svaret det den lille mø
altt y sin kiortell rødtt: alt i sin kjortel rød:
"Dett er Peder eders broder, "det er Peder eders broder,
har brølup mett eders feste-mø." har bryllup med eders fæstemø."

16
Dett vor Ebi Skamilsen, det var Ebbe Skammelsøn,
handtt vilde aff gorden ride; han ville af gården ride;
hans moder och hans søster II hans moder og hans søstre to
di badtt ham holde och bie. de bad ham holde og bie.

17
"Hør y dett, min kiere moder, "hør I det, min kære moder,
y lader migh nu ride! I lader mig nu ride!
och bier iegh y-afften, og bier jeg i aften,
y treder dett, men y leffue." I træger det, men I leve."

18
Den ene sin søster gaff handtt guldt-brase y bryst, den ene sin søstre gav han guldbradse i bryst,
den anden guldtt-ringin aff handtt; den anden guldringen af hånd;
dett haffde handtt iomfru Luce-lile actitt, det havde han jomfru Lucelille agtet,
handtt tientte y fremedtt landtt. han tjente i fremmed land.

19
Hans fader badtt hanum y salen gaa, hans fader bad hannum i salen gå,
side aff de øuerste bencki; sidde af de øverste bænke;
hans moder fic ham kande y honndtt, hans moder fik ham kande i hånd,
badtt ham gaa att skiencke. bad ham gå at skænke.

20
Skencte handtt den brune miødtt skænkte han den brune mjød
och saa den klare vin; og så den klare vin;
huer tidtt handtt till bruden saa, hver tid han til bruden så,
da randtt ham taar aa kindtt. da randt ham tår å kind.

21
Meltte dett di fruer mælte det de fruer
altt aa di øffuerste bencki: alt å de øverste bænke:
"Hui mon Ebi Skamelsen "hvi mon Ebbe Skammelsøn
saa sørindis gaa att skienke?" så sørgendes gå at skænke?"

22
"I eder och y dricker "I æder og I drikker
miødtt och klarin vin! mjød og klaren vin!
altt faa y anditt att tale alt få I andet at tale
endtt om sorigen min." end om sorrigen min."

23
Silligh om den afften, sildig om den aften,
rimen handtt faltt aa: ***** han faldt å:
och dett vor da den unge brudtt, og det var da den unge brud,
hun skulle till sengen gaa. hun skulle til sengen gå.

24
ledj
[3] I udg.: "Le[de] di".
den unge brudtt
 
ledt de den unge brud
altt till sitt brude-hus: alt til sit brudehus:
for gaar Ebi Skamell-søn, for går Ebbe Skammelsøn,
handtt ber for hinder blus. han bær for hender blus.

25
Lede handtt den unge brudtt ledte han den unge brud
altt aff den høgelofftts[-]bro: alt af den højeloftsbro:
"Och dragis eder dett till minde, "og drages eder det til minde,
y gaff migh eders tro?" I gav mig eders tro?"

26
"All den tro, iegh eder gaff, "al den tro, jeg eder gav,
den haffuer Peder, eders broder; den haver Peder, eders broder;
all di dage, iegh maa leffue, al de dage, jeg må leve,
iegh vill eder vere for moder." jeg vil eder være for moder."

27
Dett suaritt Ebi Skamell-søn, det svaret Ebbe Skammelsøn,
hanum randtt taar aa kindtt: hannum randt tår å kind:
"Iegh haffde actidtt eder till høstru "jeg havde agtet eder til hustru
och icke till moder min. og ikke til moder min.

28
Høre y, iomfru Luce-lile, høre I, jomfru Lucelille,
y rømer mett migh aff landtt! I rømmer med mig af land!
iegh vill sla Peder min broder y-hiell jeg vil slå Peder min broder ihjel
och lide for eder den tuongh!" og lide for eder den tvang!"

29
"Slar y Peder eders broder y-hiell, "slår I Peder eders broder ihjel,
och siden skall y migh møste; og siden skal I mig miste;
saa maa y søre eder siell ihiell så må I sørge eder selv ihjel
som villen full aa quiste." som vilden fugl å kviste."

30
Dett vor Ebi Skamell-søn, det var Ebbe Skammelsøn,
handtt sitt suer udt-dro; han sit sværd ud drog;
dett vor Luce-lile, det var Lucelille,
handtt till iorden voff. han til jorden vog.

31
Saa togh handtt dett blodige suer så tog han det blodige sværd
altt under sin skarlagen-skindtt; alt under sin skarlagenskind;
saa gic hanndt y sten-stuen så gik han i stenstuen
for Peder sin broder indtt. for Peder sin broder ind.

32
"Hør du, Peder Skamelsen, "hør du, Peder Skammelsøn,
och du tøffuer altt for lengi! og du tøver alt for længe!
dett er altt en seier-stundtt, det er alt en sejerstund,
sin bruden gick till sengi. sidn bruden gik til senge.

33
Hør du, Peder Skamellsen, hør du, Peder Skammelsøn,
du far altt mett legh! du far alt med leg!
bruden sider y brude-sengh, bruden sidder i brudeseng,
bier digh effter blegh." bier dig efter bleg."

34
"Hør du, Ebi Skamilsen, "hør du, Ebbe Skammelsøn,
och kiere broder min: og kære broder min:
iegh loffuer digh y dene natt jeg lover dig i denne nat
att soffue hos bruden min!" at sove hos bruden min!"

35
Dett vor Ebi Skamilsen, det var Ebbe Skammelsøn,
handtt sitt suer udt-dro; han sit sværd ud drog;
dett vor Peder Skamelsen, det var Peder Skammelsøn,
handtt till iorden voff. han til jorden vog.

36
Hans fader møste hans venster fodtt, hans fader miste hans venstre fod,
hans moder sin høger hondtt; hans moder sin højre hånd;
for-di tror Ebi Skamelsen fordi trår Ebbe Skammelsøn
saa vitt y fremede landtt. så vidt i fremmede land.
:: For-di treder Ebi Skamilsen saa maningen sti villdtt. :::: fordi træder Ebbe Skammelsøn så mannigen sti vild. ::