Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 42
Side: 67 r
Titel: Ørnen sidder paa højen Hald
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 440 A VII 422
Kommentar: VII 424a
1 | |
| Ørnynn hanndtt siider paa høgenn haldtt, | ørnen han sidder på højen hald, |
| oc lynenn hun stander i dipenn dall. | og linden hun stander i dyben dal. |
| Oc i thenn lyenn ther siunger eenn ster. | og i den lind der synger en stær. |
| :: Oc suendenn thenn forglemmer hun aldriig. :: | :: og svenden den forglemmer hun aldrig. :: |
2 | |
| Altt yndenn thenn lydenn ther siunger enn ster, | alt inden den linden der synger en stær, |
| oc billdenn hun bryder then haarre knar. | og bølgen hun bryder den hårde knarr. |
| Oc bøllenn hun brider thenn hariste egh. | og bølgen hun bryder den hårdeste eg. |
3 | |
| Bylldenn hun bryder thenn haarriste egh, | bølgen hun bryder den hårdeste eg, |
| oc ellskoenns sorriig giør kynnder bleg. | og elskovens sorrig gør kinder bleg. |
| Hun giør thennom baade blege oc domme. | hun gør dennum både blege og dumme. |
4 | |
| Hun giøriir [1] I udg.: "giører". [2] Sic udg. baade blege oc donne,[3] I udg.: "domme". | hun gører både blege og dumme, |
| oc rossenn-kynnder thennom vender hun om. | og rosenkinder dennum vender hun om. |
| Rider tager høg oc suendenn tager hunndt. | ridder tager høg og svenden tager hund. |
5 | |
| Riider tager høg, oc hanndt tager hundtt, | ridder tager høg, og han tager hund, |
| saa rider handt uti grønynn lunndtt. | så rider han udi grønnen lund. |
| Handt fant under lynndt saa grønn. | han fandt under lind så grøn. |
6 | |
| Hanndtt fannt under lynndt saa grønn | han fandt under lind så grøn |
| enn stoltt iomffru stannde y lønn. | en stolt jomfru stande i løn. |
| "Hell stannde i, iomffru, fauer oc fynn! | "hel stande I, jomfru, fager og fin! |
7 | |
| Hell stannde y, iomffru, fauer oc fynn! | hel stande I, jomfru, fager og fin! |
| hui stannder i saa enne under løff-grønn lynndtt? | hvi stander I så ene under løvgrøn lind? |
| Huadtt hellder stannde i for fugle-sanng? | hvad heller stande I for fuglesang? |
8 | |
| [Huadtt] [hellder] [stannde] [i] [for] [fugle-sanng]? | [*] [*] [*] [*] [*] [*]? |
| eller [i] [stannde] for rider-ganng?" | eller [*] [*] for riddergang?" |
| "[Her] [haffuer] [ieg] [standit] [thene] [natt] [saa] [lang]. | "[*] [*] [*] [*] [*] [*] [*] [*]. |
9 | |
| Her haffuer ieg standit thene natt saa langtt | her haver jeg standet denne nat så langt |
| oc lyditt paa frydtt oc fugle-sang." | og lydet på fryd og fuglesang." |
| "Oc thu staar icke for fugle-sangh. | "og du står ikke for fuglesang. |
10 | |
| Oc thu staar her icke for fugle-sang, | og du står her ikke for fuglesang, |
| men thu staar mere for rydere-gangh." | men du står mere for ridderegang." |
| "Thett duer icke lenger att dyllie for tiig. | "det duer ikke længer at dølge for dig. |
11 | |
| Thett duer icke lenger att dyllie for diig: | det duer ikke længer at dølge for dig: |
| en riidder uttaff Skonne haffuer lockitt mig." | en ridder udaf Skåne haver lokket mig." |
| "Oc lad thu hannom, oc loffue thu mig! | "og lad du hannum, og love du mig! |
12 | |
| Oc lad thu hannom, oc loffue thu mig, | og lad du hannum, og love du mig, |
| oc fyre gaffuer saa giiffuer ieg tiig. | og fire gaver så giver jeg dig. |
| Ieg giiffuer tiig huer iennffligtz-aar. | jeg giver dig hver jamlingsår. |
13 | |
| Ieg giiffuer tiig huer iennffligs-aar | jeg giver dig hver jamlingsår |
| en sepell offuer titt faure haaer. | en seppel over dit fagre hår. |
| Oc ieg giiffuer tiig huer ieffnliig-meen. | og jeg giver dig hver jamlingmen. |
14 | |
| Oc ieg giiffuer tiig huertt ieffnliig-men | og jeg giver dig hvert jamlingmen |
| en skaarlagen rød, slaar paa thyne been. | en skarlagen rød, slår på dine ben. |
| Og ieg giiffuer tiig huert ieffnliig-mod. | og jeg giver dig hvert jamlingmod. |
15 | |
| Oc ieg giiffuer tiig huertt ieffnliig-modtt | og jeg giver dig hvert jamlingmod |
| en skarlagen rød, slaar paa thyn fodtt." | en skarlagen rød, slår på din fod." |
| Then iomffru wor saa well mett the gaffuer. | den jomfru var så vel med de gaver. |
16 | |
| Then iomffru hun wor saa well mett thi gaffuer, | den jomfru hun var så vel med de gaver, |
| hun troloffuit then riidder, hun wylde hannom haffue. | hun trolovet den ridder, hun ville hannum have. |
| Hun gaff hannom aldtt syn tro. | hun gav hannum alt sin tro. |
| :: Oc suennen t[henn] f[or]-g[lemmer] h[un] a[ldrig]. :: | :: og svenden * |