Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 40
Side: 65 v
Titel: Alle mand og min mand
Trykt: T
Udgivet i: DS: XLVI, I 123-124
Kommentar: II 330
Generelle oplysninger: V. 1 tydeligtog flåen, v. 3 har på, derimod har v. 2 paa. Brugen af å-Tegnet skyldes vist svensk Paavirkning (se Da. Studier 1923 S.174).
Ovenover nærværende Vise staar med en anden Haand: item skryffweren end en gyllend læsszerend end lortt.


1
Alle mend haffue hatt, alle mænd have hat,
min haffuer ingen; min haver ingen;
så tugh iegh en flåen kat, så tog jeg en flåen kat,
giøre iegh minn man en hat. gjorde jeg min mand en hat.
:: Nu rier min man, :::: nu rider min mand, ::
:: fauer hatt haffuer han. :::: fager hat haver han. ::

2
Alle man haffuer nogt,
[1]Jf. Kalkar III 236a.
[2] I udg.: "nog[e]t".
[3] Trykfejl i Udgaven: nog[e]t, læs: nogt.
[4] urigtig rettet til "nog[e]t" dvs. Nokk', Tap, Penis; jf. Feilbergs Ordbog, Artikel 2: nokke.
 
alle mand haver nokt,
min haffuer inthet; min haver intet;
wre iegh hornit aff vor stud, vred jeg hornet af vor stud,
satte paa min bondis bugh. satte på min bondes bug.
:: Nu rier min mand, :::: nu rider min mand, ::
:: fauert stude[-]hornn haffuer han. :::: fagert studehorn haver han. ::

3
Alle mand haffuer skiort, alle mand haver skjort,
min haffuer ingen; min haver ingen;
tugh iegh mig itt bøge[-]løff, tog jeg mig et bøgeløv,
lagde på min bondis røff. lagde på min bondes røv.
:: Nu rider min mand, :::: nu rider min mand, ::
:: fauer skiorte har han. :::: fager skjorte har han. ::