Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 4
Side: 9 r
Titel: Skjøn Anna
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 258 A V,1. 19-21
Kommentar: V,1. 36a
1 | |
| Der red en mvr [1] I udg.: "mur". [2] kan i Hdskr. næppe læses anderledes end "mvr", der synes at maatte forstaas som en Mor (Morian, Blaamand). Der tør i Hdskr. ikke læses rvr, hvori kunde ses en Skrivemaade for Røver. vd[3]+2: I udg.: "ad stellen ud". stellen[4] maa være et Navneord: Stælende = norsk Steling dvs. Tyveri. (En nydansk Optegnelse fra Sæland, som afgjort hviler paa Flyvebladstexten, har: De Røvere vilde stjælende gaa, og en norsk Optegnelse, der ellers viste tilbage til samme Flyveblad, har efter Prof. S. Bugges Meddelelse: De røvere ville at stælen gå.) vd, | der red en mor ud stjæle ud, |
| saa wytt offwer grønner hede: | så vidt over grønner hede: |
| staall hand baart ett konge-barn, | stjal han bort et kongebarn, |
| ter-for feck hand stor vrede. | derfor fik han stor vrede. |
2 | |
| Staall hand baartt ett konge-barn, | stjal han bort et kongebarn, |
| ter-for feck hand stor vrede: | derfor fik han stor vrede: |
| hand saalde hynne saa ryg en greffwe y haand, | han solgte hende så rig en greve i hånd, |
| skyøn Anneck munne hon hy[e]de. | skøn Annek monne hun hedde. |
3 | |
| Hand salde hynne saa ryg en greffwe y haand, | han solgte hende så rig en greve i hånd, |
| skyøn Anneck munne de hynne kalle: | skøn Annek monne de hende kalde: |
| hand feck for hynne saa møget guld | han fik for hende så meget guld |
| oc alle skaaller fulle. | og alle skåler fulde. |
4 | |
| Y aatte aar te tell-samenss waare, | i otte år de tilsammens vare, |
| vij sønner hon mett ham feck: | syv sønner hun med ham fik: |
| oc der de aar for-gangen waare, | og der de år forgangen vare, |
| saa ble den herre en konnyngh. | så blev den herre en konning. |
5 | |
| Skyøn Anneck tager offwer syeg koffwen blaa, | skøn Annek tager over sig kåben blå, |
| hon ganger for hanss moder at stanne: | hun ganger for hans moder at stande: |
| "Wylle y eder søn nu bede ter-om, | "ville I eder søn nu bede derom, |
| at han wylle meg tro-laaffwe?" | at han ville mig trolove?" |
6 | |
| "Oc ya, skyøn Anneck, dater myn! | "og ja, skøn Annek, datter min! |
| tet gør yeg alt saa gerne: | det gør jeg alt så gerne: |
| hand laffwer syeg aller en bære førssttynne | han lover sig aller en bedre fyrstinde |
| aff tem, nu leffwer y al werden." | af dem, nu lever i al verden." |
7 | |
| Den frowe gaar for hynness søn at staa: | den frue går for hendes søn at stå: |
| "Oc søn!" tha saffde hon, "herre! | "og søn!" da sagde hun, "herre! |
| wylle tu skyøn Anneck tell æchtte tage, | ville du skøn Annek til ægte tage, |
| ter-aff haffde tu stor ære." | deraf havde du stor ære." |
8 | |
| Den herre hand svaret syn moder y-gen: | den herre han svaret sin moder igen: |
| "Oc moder!" saffde hand, "frowe! | "og moder!" sagde han, "frue! |
| skulle yeg skøn Anneck tell ænchtthe [5] I udg.: "æchtthe". tage, | skulle jeg skøn Annek til ægte tage, |
| tet konne meg lydet duwe. | det kunne mig lidet due. |
9 | |
| Skulle yeg skyøn Anneck tell æchtte tage, | skulle jeg skøn Annek til ægte tage, |
| tet konne meg lydet tyenne: | det kunne mig lidet tjene: |
| skøn Anneck er danness oc dydelyg, | skøn Annek er dannis og dydelig, |
| yeg kenner [dog] ecke hynness frenner." | jeg kender [*] ikke hendes frænder." |
10 | |
| Den herre hand senne syn sænnynge-bud | den herre han sender sin sendingebud |
| saa laant y fremmett lande: | så langt i fremmed lande: |
| fesstte hand syeg saa skyøn en iumfru, | fæste han sig så skøn en jomfru, |
| hand føre hynne hyem tell lande. | han fører hende hjem til lande. |
11 | |
| Skøn Anneck hon staar paa grønnen waald, | skøn Annek hun står på grønnen vold, |
| hon ser te herress rysstyng: | hun ser de herrers rustning: |
| "Hyelp meg, Gud[-]fader y Hyemmery! | "hjælp mig, Gudfader i himmerig! |
| mytt herte tet well nu brøsste." | mit hjerte det vil nu briste." |
12 | |
| Skøn Anneck hon staar paa grønnen waald, | skøn Annek hun står på grønnen vold, |
| hon saa der brudenss gangere sprynge: | hun så der brudens gangere springe: |
| "Hyelp meg, Gud[-]fader y Hyemmery! | "hjælp mig, Gudfader i himmerig! |
| yeg gaar slæt fra mynne synde." | jeg går slet fra mine sinde." |
13 | |
| Tet saa waar den unge konge, | det så var den unge konge, |
| oc svffover [6] I udg.: "suffwer". [7] har vel lydt søwer = svøber. hand syeg y skynd: | og svøber han sig i skind: |
| oc saa gaar hand udy høffwett[-]laafft | og så går han udi |
| alt for syn unge brud ynd. | alt for sin unge brud ind. |
14 | |
| "Høre y tet, myn unge brud, | "høre I det, min unge brud, |
| myn brud, myn ædelyg førssttynne! | min brud, min ædelig fyrstinde! |
| hvassenss gaffwe saa welle y gyffwe | hvassens gave så ville I give |
| skøn Anneck, myn fry[n]d-ynne?" | skøn Annek, min fryntinde?" |
15 | |
| "Yeg gyffwer hynne gaffwe nack, | "jeg giver hende gave nok, |
| her kong!" tha saffde hon, "herre! | her kong!" da sagde hun, "herre! |
| yeg gyffwer hynne myn gammell sløre, | jeg giver hende min gamle sløre, |
| hon bær ten well met ære." | hun bær den vel med ære." |
16 | |
| "Tet er ecke gaffwer nack, | "det er ikke gaver nok, |
| fru brud, myn ædelyg førsst-ynne! | fru brud, min ædelig fyrstinde! |
| en annen gaffwe maa y hynne gyffwe, | en anden gave må I hende give, |
| wylle y myt wenskaff wynde." | ville I mit venskab vinde." |
17 | |
| "Yeg gyffwer hynne mynne møller ny, | "jeg giver hende mine møller ni, |
| de lyge paa wyllenne hedde: | de ligge på vildene hede: |
| oc de malle ecke annett mell | og de male ikke andet mel |
| ænd ydelyg kanelle." | end idelig kanele." |
18 | |
| Det saa waar den unge konge, | det så var den unge konge, |
| oc svffwer [8] I udg.: "suffwer". [9] har vel lydt søwer = svøber. hand syeg y skynd: | og svøber han sig i skind: |
| oc saa gaar hand y høffwet[-]laafft | og så går han i |
| alt for skyøn Annecke ynd. | alt for skøn Anneke ind. |
19 | |
| "Hør tu tet, skyøn Anneck, | "hør du det, skøn Annek, |
| skyøn Anneck, myn frynd-ynde! | skøn Annek, min fryntinde! |
| hvassenss gaffwe saa wilt tu gyffwe | hvassens gave så vilt du give |
| fru brud, myn ædelyg førsstynne?" | fru brud, min ædelig fyrstinde?" |
20 | |
| "Yeg gyffwer hynne gaffwer nack, | "jeg giver hende gaver nok, |
| her kong!" tha saffde hon, "herre! | her kong!" da sagde hun, "herre! |
| yeg gyffwer hynne ederss unge lyff, | jeg giver hende eders unge liv, |
| saa nødyggt yeg tet om-bære." | så nødigt jeg det ombære." |
21 | |
| "Tet er ecke gaffwer nack, | "det er ikke gaver nok, |
| skyøn Anneck, myn frynd-ynne! | skøn Annek, min fryntinde! |
| en annen gaffwe maat tu hynne gyffwe, | en anden gave måt du hende give, |
| welt tu hynness wenskaff wynne." | vilt du hendes venskab vinde." |
22 | |
| "Yeg gyffwer hynne gaffwer nack, | "jeg giver hende gaver nok, |
| her kong!" tha saffde hon, "herre! | her kong!" da sagde hun, "herre! |
| yeg gyffwer hynne mynne sønner syuff, | jeg giver hende mine sønner syv, |
| the ære meg gansse kære." | de ere mig ganske kære." |
23 | |
| "Tet er ecke gaffwer naack, | "det er ikke gaver nok, |
| skyøn Anneck, myn frynd-ynne! | skøn Annek, min fryntinde! |
| dyt bæsste guld-span maat tu hynne gyffwe, | dit bedste guldspan måt du hende give, |
| wylt tu hynness wenskaff wynne." | vilt du hendes venskab vinde." |
24 | |
| "Myt bæste guld-span tet faa[r] hon ecke, [10] I udg.: "ccke". | "mit bedste guldspan det få hun ikke, |
| tet haffwer yeg alt saa kyære: | det haver jeg alt så kære: |
| tet gaffwe y meg tell maarengaffwe myn, | det gave I mig til morgengave min, |
| ter-for mysstte yeg myn ære. | derfor miste jeg min ære. |
25 | |
| Høre y tet, myn unge konge, | høre I det, min unge konge, |
| her kong!" tha saffde hon, "herre! | her kong!" da sagde hun, "herre! |
| laffwe y meg y brude-huss att gaa, | love I mig i brudehus at gå, |
| waar unge brud at skuffwe!" | vor unge brud at skue!" |
26 | |
| Then herre hand svaret skyøn Anneck y-gen: | den herre han svaret skøn Annek igen: |
| "Skyøn Annecke, myn frynd-ynne! | "skøn Anneke, min fryntinde! |
| thet skall tu alt saa nødygg gøre, | det skal du alt så nødig gøre, |
| welt tu myt wenskaff wynde." | vilt du mit venskab vinde." |
27 | |
| Skyøn Anneck gaar for hanss modder at staa: | skøn Annek går for hans moder at stå: |
| "Oc moder!" saffde hon, "fruve! | "og moder!" sagde hun, "frue! |
| laaffwe y meg y brude-huss at gaa, | love I mig i brudehus at gå, |
| waar unge brud att skuffwe!" | vor unge brud at skue!" |
28 | |
| "Ya, skyøn Annecke, dater myn! | "ja, skøn Anneke, datter min! |
| tet laaffwer yeg teg saa gerne: | det lover jeg dig så gerne: |
| klæde tu teg saa hederlyg | klæde du dig så hæderlig |
| alt met tyn mynssthe tærne!" | alt med din mindste terne!" |
29 | |
| Skyøn Anneck hon gaar tell brude-huss, | skøn Annek hun går til brudehus, |
| hynne fulde en [11]+1: I udg.: "ryder". ryder y skare: | hende fulgte en ridder i skare: |
| for saa gaar hynness sønner syuff, | for så går hendes sønner syv, |
| de baare hynness faderss fare. [12] dvs. Farve. | de bare hendes faders farve. |
30 | |
| Skyøn Anneck tager guldkar paa syn haand, | skøn Annek tager guldkar på sin hånd, |
| hon gaar for bruden at skencke: | hun går for bruden at skænke: |
| hon felde saa mangen modyg taar | hun fældte så mangen modig tår |
| ner y ten skall at syncke. | ner i den skål at synke. |
31 | |
| Bruden taller tell brugam syn: | bruden taler til brudgom sin: |
| "Her kong," tha saffde hon, "herre! | "her kong," da sagde hun, "herre! |
| hvem er tenne her skyønne iumfru, | hvem er denne her skønne jomfru, |
| ter feller saa modyge taare?" | der fælder så modige tåre?" |
32 | |
| Ten herre hand svaret syn brud y-gen: | den herre han svaret sin brud igen: |
| "Fru brud, myn ædelyg førsst-ynne! | "fru brud, min ædelig fyrstinde! |
| tet er yngsste søsster myn, | det er yngste søster min, |
| hon gør tet aff syn u-snylle." | hun gør det af sin usnilde." |
33 | |
| Bruden taller tell brugam syn: | bruden taler til brudgom sin: |
| "Her kong!" tha saffde hon, "herre! | "her kong!" da sagde hun, "herre! |
| hvem er tesse her ryder syuff, | hvem er disse her ridder syv, |
| de bære myn faderss fare?" [13] dvs. Farve. | de bære min faders farve?" |
34 | |
| "Høre y tet, myn unge brud, | "høre I det, min unge brud, |
| fru brud, myn ædelyg førsst-ynne! | fru brud, min ædelig fyrstinde! |
| tet er skyøn Annecke, slegefred myn, | det er skøn Anneke, slegefred min, |
| ten ædelyg fyaalss-blaame." | den ædelig fiolsblomme." |
35 | |
| "Er tet skøn Annecke, slege-fryd tyn, | "er det skøn Anneke, slegefred din, |
| ten ædelyg fyaalss-blame: | den ædelig fiolsblomme: |
| myn moder hon aller glæden feck, | min moder hun aller glæden fik, |
| syden hun aff lannen munne komme. | siden hun af landen monne komme. |
36 | |
| Ter waar glæde y ten unge kong[ess] gaar, | der var glæde i den unge kong gård, |
| oc glæde at lyde ter-paa: | og glæde at lyde derpå: |
| ten unge brud gaff baart søsster syn, | den unge brud gav bort søster sin, |
| ten unge kong hynne taag. | den unge kong hende tog. |
37 | |
| Tet saa waar ten unge brud, | det så var den unge brud, |
| beder salle synne ganger ny: | beder sadle sine ganger ni: |
| "Nu well yeg tell myn moder hyem | "nu vil jeg til min moder hjem |
| met en saa god en tydy[n]g. | med en så god en tiding. |
38 | |
| Hade yeg nu en lanssknæt god | havde jeg nu en landsknægt god |
| aff ære oc aff pryss: | af ære og af pris: |
| ter meg wylle følle y-gæmen tete land | der mig ville følge igennem dette land |
| udy frowe-wysse!" | udi fruevise!" |
39 | |
| "Yeg haffwer ænd-nu en broder saa god | "jeg haver endnu en broder så god |
| aff fader oc aff moder [bolle]: | af fader og af moder [*]: |
| ten skulle y haffwe, aller-kæresste myn! | den skulle I have, allerkæreste min! |
| ederss søsster well yeg behalle." | eders søster vil jeg beholde." |