Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 4
Side: 9 r
Titel: Skjøn Anna
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 258 A V,1. 19-21
Kommentar: V,1. 36a


1
Der red en mvr
[1] I udg.: "mur".
[2] kan i Hdskr. næppe læses anderledes end "mvr", der synes at maatte forstaas som en Mor (Morian, Blaamand). Der tør i Hdskr. ikke læses rvr, hvori kunde ses en Skrivemaade for Røver.
vd
[3]+2: I udg.: "ad stellen ud".
stellen
[4] maa være et Navneord: Stælende = norsk Steling dvs. Tyveri. (En nydansk Optegnelse fra Sæland, som afgjort hviler paa Flyvebladstexten, har: De Røvere vilde stjælende gaa, og en norsk Optegnelse, der ellers viste tilbage til samme Flyveblad, har efter Prof. S. Bugges Meddelelse: De røvere ville at stælen gå.)
vd,
 
der red en mor ud stjæle ud,
saa wytt offwer grønner hede: så vidt over grønner hede:
staall hand baart ett konge-barn, stjal han bort et kongebarn,
ter-for feck hand stor vrede. derfor fik han stor vrede.

2
Staall hand baartt ett konge-barn, stjal han bort et kongebarn,
ter-for feck hand stor vrede: derfor fik han stor vrede:
hand saalde hynne saa ryg en greffwe y haand, han solgte hende så rig en greve i hånd,
skyøn Anneck munne hon hy[e]de. skøn Annek monne hun hedde.

3
Hand salde hynne saa ryg en greffwe y haand, han solgte hende så rig en greve i hånd,
skyøn Anneck munne de hynne kalle: skøn Annek monne de hende kalde:
hand feck for hynne saa møget guld han fik for hende så meget guld
oc alle skaaller fulle. og alle skåler fulde.

4
Y aatte aar te tell-samenss waare, i otte år de tilsammens vare,
vij sønner hon mett ham feck: syv sønner hun med ham fik:
oc der de aar for-gangen waare, og der de år forgangen vare,
saa ble den herre en konnyngh. så blev den herre en konning.

5
Skyøn Anneck tager offwer syeg koffwen blaa, skøn Annek tager over sig kåben blå,
hon ganger for hanss moder at stanne: hun ganger for hans moder at stande:
"Wylle y eder søn nu bede ter-om, "ville I eder søn nu bede derom,
at han wylle meg tro-laaffwe?" at han ville mig trolove?"

6
"Oc ya, skyøn Anneck, dater myn! "og ja, skøn Annek, datter min!
tet gør yeg alt saa gerne: det gør jeg alt så gerne:
hand laffwer syeg aller en bære førssttynne han lover sig aller en bedre fyrstinde
aff tem, nu leffwer y al werden." af dem, nu lever i al verden."

7
Den frowe gaar for hynness søn at staa: den frue går for hendes søn at stå:
"Oc søn!" tha saffde hon, "herre! "og søn!" da sagde hun, "herre!
wylle tu skyøn Anneck tell æchtte tage, ville du skøn Annek til ægte tage,
ter-aff haffde tu stor ære." deraf havde du stor ære."

8
Den herre hand svaret syn moder y-gen: den herre han svaret sin moder igen:
"Oc moder!" saffde hand, "frowe! "og moder!" sagde han, "frue!
skulle yeg skøn Anneck tell ænchtthe
[5] I udg.: "æchtthe".
tage,
 
skulle jeg skøn Annek til ægte tage,
tet konne meg lydet duwe. det kunne mig lidet due.

9
Skulle yeg skyøn Anneck tell æchtte tage, skulle jeg skøn Annek til ægte tage,
tet konne meg lydet tyenne: det kunne mig lidet tjene:
skøn Anneck er danness oc dydelyg, skøn Annek er dannis og dydelig,
yeg kenner [dog] ecke hynness frenner." jeg kender [*] ikke hendes frænder."

10
Den herre hand senne syn sænnynge-bud den herre han sender sin sendingebud
saa laant y fremmett lande: så langt i fremmed lande:
fesstte hand syeg saa skyøn en iumfru, fæste han sig så skøn en jomfru,
hand føre hynne hyem tell lande. han fører hende hjem til lande.

11
Skøn Anneck hon staar paa grønnen waald, skøn Annek hun står på grønnen vold,
hon ser te herress rysstyng: hun ser de herrers rustning:
"Hyelp meg, Gud[-]fader y Hyemmery! "hjælp mig, Gudfader i himmerig!
mytt herte tet well nu brøsste." mit hjerte det vil nu briste."

12
Skøn Anneck hon staar paa grønnen waald, skøn Annek hun står på grønnen vold,
hon saa der brudenss gangere sprynge: hun så der brudens gangere springe:
"Hyelp meg, Gud[-]fader y Hyemmery! "hjælp mig, Gudfader i himmerig!
yeg gaar slæt fra mynne synde." jeg går slet fra mine sinde."

13
Tet saa waar den unge konge, det så var den unge konge,
oc svffover
[6] I udg.: "suffwer".
[7] har vel lydt søwer = svøber.
hand syeg y skynd:
 
og svøber han sig i skind:
oc saa gaar hand udy høffwett[-]laafft og så går han udi høffwett-laafft
alt for syn unge brud ynd. alt for sin unge brud ind.

14
"Høre y tet, myn unge brud, "høre I det, min unge brud,
myn brud, myn ædelyg førssttynne! min brud, min ædelig fyrstinde!
hvassenss gaffwe saa welle y gyffwe hvassens gave så ville I give
skøn Anneck, myn fry[n]d-ynne?" skøn Annek, min fryntinde?"

15
"Yeg gyffwer hynne gaffwe nack, "jeg giver hende gave nok,
her kong!" tha saffde hon, "herre! her kong!" da sagde hun, "herre!
yeg gyffwer hynne myn gammell sløre, jeg giver hende min gamle sløre,
hon bær ten well met ære." hun bær den vel med ære."

16
"Tet er ecke gaffwer nack, "det er ikke gaver nok,
fru brud, myn ædelyg førsst-ynne! fru brud, min ædelig fyrstinde!
en annen gaffwe maa y hynne gyffwe, en anden gave må I hende give,
wylle y myt wenskaff wynde." ville I mit venskab vinde."

17
"Yeg gyffwer hynne mynne møller ny, "jeg giver hende mine møller ni,
de lyge paa wyllenne hedde: de ligge på vildene hede:
oc de malle ecke annett mell og de male ikke andet mel
ænd ydelyg kanelle." end idelig kanele."

18
Det saa waar den unge konge, det så var den unge konge,
oc svffwer
[8] I udg.: "suffwer".
[9] har vel lydt søwer = svøber.
hand syeg y skynd:
 
og svøber han sig i skind:
oc saa gaar hand y høffwet[-]laafft og så går han i høffwet-laafft
alt for skyøn Annecke ynd. alt for skøn Anneke ind.

19
"Hør tu tet, skyøn Anneck, "hør du det, skøn Annek,
skyøn Anneck, myn frynd-ynde! skøn Annek, min fryntinde!
hvassenss gaffwe saa wilt tu gyffwe hvassens gave så vilt du give
fru brud, myn ædelyg førsstynne?" fru brud, min ædelig fyrstinde?"

20
"Yeg gyffwer hynne gaffwer nack, "jeg giver hende gaver nok,
her kong!" tha saffde hon, "herre! her kong!" da sagde hun, "herre!
yeg gyffwer hynne ederss unge lyff, jeg giver hende eders unge liv,
saa nødyggt yeg tet om-bære." så nødigt jeg det ombære."

21
"Tet er ecke gaffwer nack, "det er ikke gaver nok,
skyøn Anneck, myn frynd-ynne! skøn Annek, min fryntinde!
en annen gaffwe maat tu hynne gyffwe, en anden gave måt du hende give,
welt tu hynness wenskaff wynne." vilt du hendes venskab vinde."

22
"Yeg gyffwer hynne gaffwer nack, "jeg giver hende gaver nok,
her kong!" tha saffde hon, "herre! her kong!" da sagde hun, "herre!
yeg gyffwer hynne mynne sønner syuff, jeg giver hende mine sønner syv,
the ære meg gansse kære." de ere mig ganske kære."

23
"Tet er ecke gaffwer naack, "det er ikke gaver nok,
skyøn Anneck, myn frynd-ynne! skøn Annek, min fryntinde!
dyt bæsste guld-span maat tu hynne gyffwe, dit bedste guldspan måt du hende give,
wylt tu hynness wenskaff wynne." vilt du hendes venskab vinde."

24
"Myt bæste guld-span tet faa[r] hon ecke,
[10] I udg.: "ccke".
 
"mit bedste guldspan det få hun ikke,
tet haffwer yeg alt saa kyære: det haver jeg alt så kære:
tet gaffwe y meg tell maarengaffwe myn, det gave I mig til morgengave min,
ter-for mysstte yeg myn ære. derfor miste jeg min ære.

25
Høre y tet, myn unge konge, høre I det, min unge konge,
her kong!" tha saffde hon, "herre! her kong!" da sagde hun, "herre!
laffwe y meg y brude-huss att gaa, love I mig i brudehus at gå,
waar unge brud at skuffwe!" vor unge brud at skue!"

26
Then herre hand svaret skyøn Anneck y-gen: den herre han svaret skøn Annek igen:
"Skyøn Annecke, myn frynd-ynne! "skøn Anneke, min fryntinde!
thet skall tu alt saa nødygg gøre, det skal du alt så nødig gøre,
welt tu myt wenskaff wynde." vilt du mit venskab vinde."

27
Skyøn Anneck gaar for hanss modder at staa: skøn Annek går for hans moder at stå:
"Oc moder!" saffde hon, "fruve! "og moder!" sagde hun, "frue!
laaffwe y meg y brude-huss at gaa, love I mig i brudehus at gå,
waar unge brud att skuffwe!" vor unge brud at skue!"

28
"Ya, skyøn Annecke, dater myn! "ja, skøn Anneke, datter min!
tet laaffwer yeg teg saa gerne: det lover jeg dig så gerne:
klæde tu teg saa hederlyg klæde du dig så hæderlig
alt met tyn mynssthe tærne!" alt med din mindste terne!"

29
Skyøn Anneck hon gaar tell brude-huss, skøn Annek hun går til brudehus,
hynne fulde en
[11]+1: I udg.: "ryder".
ryder y skare:
 
hende fulgte en ridder i skare:
for saa gaar hynness sønner syuff, for så går hendes sønner syv,
de baare hynness faderss fare.
[12] dvs. Farve.
 
de bare hendes faders farve.

30
Skyøn Anneck tager guldkar paa syn haand, skøn Annek tager guldkar på sin hånd,
hon gaar for bruden at skencke: hun går for bruden at skænke:
hon felde saa mangen modyg taar hun fældte så mangen modig tår
ner y ten skall at syncke. ner i den skål at synke.

31
Bruden taller tell brugam syn: bruden taler til brudgom sin:
"Her kong," tha saffde hon, "herre! "her kong," da sagde hun, "herre!
hvem er tenne her skyønne iumfru, hvem er denne her skønne jomfru,
ter feller saa modyge taare?" der fælder så modige tåre?"

32
Ten herre hand svaret syn brud y-gen: den herre han svaret sin brud igen:
"Fru brud, myn ædelyg førsst-ynne! "fru brud, min ædelig fyrstinde!
tet er yngsste søsster myn, det er yngste søster min,
hon gør tet aff syn u-snylle." hun gør det af sin usnilde."

33
Bruden taller tell brugam syn: bruden taler til brudgom sin:
"Her kong!" tha saffde hon, "herre! "her kong!" da sagde hun, "herre!
hvem er tesse her ryder syuff, hvem er disse her ridder syv,
de bære myn faderss fare?"
[13] dvs. Farve.
 
de bære min faders farve?"

34
"Høre y tet, myn unge brud, "høre I det, min unge brud,
fru brud, myn ædelyg førsst-ynne! fru brud, min ædelig fyrstinde!
tet er skyøn Annecke, slegefred myn, det er skøn Anneke, slegefred min,
ten ædelyg fyaalss-blaame." den ædelig fiolsblomme."

35
"Er tet skøn Annecke, slege-fryd tyn, "er det skøn Anneke, slegefred din,
ten ædelyg fyaalss-blame: den ædelig fiolsblomme:
myn moder hon aller glæden feck, min moder hun aller glæden fik,
syden hun aff lannen munne komme. siden hun af landen monne komme.

36
Ter waar glæde y ten unge kong[ess] gaar, der var glæde i den unge kong gård,
oc glæde at lyde ter-paa: og glæde at lyde derpå:
ten unge brud gaff baart søsster syn, den unge brud gav bort søster sin,
ten unge kong hynne taag. den unge kong hende tog.

37
Tet saa waar ten unge brud, det så var den unge brud,
beder salle synne ganger ny: beder sadle sine ganger ni:
"Nu well yeg tell myn moder hyem "nu vil jeg til min moder hjem
met en saa god en tydy[n]g. med en så god en tiding.

38
Hade yeg nu en lanssknæt god havde jeg nu en landsknægt god
aff ære oc aff pryss: af ære og af pris:
ter meg wylle følle y-gæmen tete land der mig ville følge igennem dette land
udy frowe-wysse!" udi fruevise!"

39
"Yeg haffwer ænd-nu en broder saa god "jeg haver endnu en broder så god
aff fader oc aff moder [bolle]: af fader og af moder [*]:
ten skulle y haffwe, aller-kæresste myn! den skulle I have, allerkæreste min!
ederss søsster well yeg behalle." eders søster vil jeg beholde."