Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 34
Side: 56 v
Titel: Kong Diderik og Løven
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 9 A I 132-133
Kommentar: I 141a + II 638b + III 773a + IV 685a
Generelle oplysninger: De forskjellige Opskrifter vise tydeligt, at Folket har forstaaet Omkvædet saaledes som W. Grimm, der oversætter: "Der Lindwurm der zog ihn fort"; men denne Brug af "tage af" er besynderlig og, som jeg tror, uden Analogi. Derimod betyder i den gamle danske Tunge "taka af" dræbe, tage af Dage; jeg formoder derfor, at "den Lindorm" egenlig er Objektet, men at man senere har glemt den rette Betydning af det nævnte Udtryk, og da - efter den falske, man tillagde det - forandret Omkvædet. (Bugge.)
1 | |
| Dhett var her konyng Dhyryk, | det var her konning Didrik, |
| han skule tyl Berned [1]+1: forvansket af Bern udride, som de andre Opskrr. have. (S. Bugge.) ryde: | han skulle til Berned ride: |
| dher saa han dhen løfve och dhen lynd-orm, | der så han den løve og den lindorm, |
| saa ynkel mone dhe stryde. | så ynkel monne de stride. |
| :: Dhen lynd-orm han togen af. :: | :: den lindorm han tog den af. :: |
2 | |
| Lenge høltt heræ kong Dhyryk, | længe holdt herre kong Didrik, |
| och tenktte han ved seg: | og tænkte han ved sig: |
| "Alltt skal ieg dheg hylpe i dhag, | "alt skal jeg dig hjælpe i dag, |
| i-hor dhett ganger meg." | ihur det ganger mig." |
3 | |
| "Hylp meg, heræ konyng Dhyryk, | "hjælp mig, herre konning Didrik, |
| dhu hylp meg for dhett volld: | du hjælp mig for det vold: |
| ieg star skrefven i dhyn skyold | jeg står skreven i din skjold |
| saa rød som brendyns baal." | så rød som brændends bål." |
4 | |
| Dhett var heræ konyng Dhyryk, | det var herre konning Didrik, |
| och han sett sver udh-dro: | og han sit sværd ud drog: |
| saa ontt fek han i huen, | så ondt fik han i huen, |
| dher han tyl lyndormen hug. | der han til lindormen hug. |
5 | |
| Dhett var heræ konyng Dyryk, | det var herre konning Didrik, |
| och han høg i-saa fast: | og han høg iså fast: |
| skam dha fa hans ondhe svær, | skam da få hans onde sværd, |
| och dhett i hyeltten brast. | og det i hjalten brast. |
6 | |
| Han tog hesten under syn stertt | han tog hesten under sin stjert |
| och manden under syn tunge: | og manden under sin tunge: |
| saa gyk han i byred ind | så gik han i bjerget ind |
| altt for syne XI unger. | alt for sine elleve unger. |
7 | |
| Han kaste hesten for syne unger | han kaste hesten for sine unger |
| och manden i en vraa: | og manden i en vrå: |
| "Eder dhenæ lyle braa, | "æder denne lille brad, |
| meg løster att saafve gaa. | mig lyster at sove gå. |
8 | |
| Eder nu dhenæ lyle braa, | æder nu denne lille brad, |
| meg løster att saafve gaa: | mig lyster at sove gå: |
| forste [2] I udg.: "første". ieg vogner af søfnen op, | første jeg vågner af søvnen op, |
| i skule en [3]+1: kan jo være Fejl for manden; men en anden (nemlig brad) kan ogsaa være det oprindelige Udtryk. anden fa." | I skulle en anden få." |
9 | |
| Dhett var heræ konyng Dhyryk, | det var herre konning Didrik, |
| han lette seg fast omkryng: | han ledte sig fast omkring: |
| han fantt paa saa gaatt ett sver, | han fandt på så godt et sværd, |
| man kaler dhett Adel-ryng. | man kalder det Adelring. |
10 | |
| Han fantt paa saa gott I sver | han fandt på så godt et sværd |
| och to bheslagen knyfve: | og to beslagen knive: |
| "Gud nade dhyn syel, konyng Syfred, | "Gud nåde din sjæl, konning Sigfred, |
| her har dhu ladett dhett lyfve. | her har du ladet dit live. |
11 | |
| Ieg hafver vertt i mangen stryd | jeg haver vært i mangen strid |
| och i mangen heræferd: | og i mangen herrefærd: |
| ieg aler andett veste, | jeg aller andet vidste, |
| en du hafde vertt vegen mett sver." | end du havde vært vejen med sværd." |
12 | |
| Dhett var heræ konyng Dyryk, | det var herre konning Didrik, |
| vyle she, om svred [4] I udg.: "svered". kund due: | ville se, om sværdet kunn due: |
| han høg saa i haren hald, | han høg så i hården hald, |
| dett byred stod ald i lue. | det bjerget stod al i lue. |
13 | |
| Meltte dhett dhen lyle orm, | mælte det den lille orm, |
| han laa op i en vra: | han lå op i en vrå: |
| "Veker dhu vor moder af dvale, | "vækker du vor moder af dvale, |
| dhett mone dheg ile gaa." | det monne dig ilde gå." |
14 [5] V. 14 og 15 burde maaskee staae i omvendt Følge. | |
| Meltte dhett dhen gamle orm, | mælte det den gamle orm, |
| dher byred gyores lyst: | der bjerget gjordes lyst: |
| "Hvem gør bonen ufred | "hvem gør bonden ufred |
| altt i sett egett hus?" | alt i sit eget hus?" |
15 [6] V. 14 og 15 burde maaskee staae i omvendt Følge. | |
| Dhett svarede heræ konyng Dhyryk, | det svarede herre konning Didrik, |
| och han blef saa gram: | og han blev så gram: |
| "Saa skal ieg dhyn moder veke, | "så skal jeg din moder vække, |
| dhett i skule alle faa skam." | det I skulle alle få skam." |
16 | |
| Saa vof han dhen lyndorm | så vog han den lindorm |
| och saa hans XI unger: | og så hans elleve unger: |
| saa vyle han af byrett gaa | så ville han af bjerget gå |
| mett sver och brøne hyn tunge. | med sværd og brynje hin tunge. |
17 | |
| "Skam dha faa dhen løfve, | "skam da få den løve, |
| och here Krest gyfve hyne men: [7]L. 2-4: Rettere end men (∼ frem) er vel skam (∼ fram). | og Herre Krist give hende men: |
| hafde hun ike staaet skrefed [8] I udg.: "skrefved". i myn skyol, | havde hun ikke stået skrevet i min skjold, |
| myn hest hafde vel bored meg frem." | min hest havde vel båret mig frem." |
18 | |
| "Høræ dhu, heræ konyng Dyryk, | "høre du, herre konning Didrik, |
| och bande dhu ike meg: | og bande du ikke mig: |
| hug dhu fast dher[-]ingen, | hug du fast derinde, |
| her[-]uden dha hylper ieg deg." | herude da hjælper jeg dig." |
19 | |
| Konyng Dyryk høg, och løfven grof | konning Didrik høg, og løven grov |
| alltt under dhe grønæ lyde: | alt under de grønne lide: |
| hafde hun ike fatt ham af byred ud, | havde hun ikke fåt ham af bjerget ud, |
| hun hafde sørgett seg sel af lyfve. | hun havde sørget sig selv af live. |
20 | |
| Dhett var heræ konyng Dyryk, | det var herre konning Didrik, |
| han gyk att vegn [9] I udg.: "vegen". frem: | han gik ad vejn frem: |
| alle dhage, han lefde, | alle dage, han levde, |
| dhen løfve hun tyntte ham. | den løve hun tjente ham. |
| :: Dhen lyndorm han togen af. :: | :: den lindorm han tog den af. :: |