Herr Bugges Død

1
Her Bugi bøger op Haldtt mett ere,	her Bugge bygger op Hald med ære,
handtt actett [det] aldrigh y fremedtt mands vere.	han agtet [*] aldrig i fremmed mands værge.
:: De fare ^[1] fare kun ved V. 1, ellers overalt: ride, rider eller antydet r. saa fri y-genum Iullandtt. ::	:: de fare så fri igennem Jylland. ::
2a ^[2] Strofe 2a sammenskrevet med 2b i udg.: /Hal mett ære,//han a[c]ted dæt aller i fræmed mans være.//Her Bugi sider offuer sitt egitt bordtt,//konningen aff Danemarck sender hanum ordtt./ ^[3] Strofe 2a. er skrevet med en anden hånd end visen i øvrigt.
Hal mett ære,	Hald med ære,
han ated \| dæt aller i fræmed \| mans være.	han agtet det aller i fremmed mands værge.
:: De rie saa \| fri igæmen Iylan. ::	:: de ride så fri igennem Jylland. ::
2b ^[4]Str. 2b sammenskrevet med 2a i udg. Se note til str. 2a.
Her Bugi sider offuer sitt egitt bordtt,	her Bugge sidder over sit eget bord,
konningen aff danemarck ^[5] Orddeling ved linjeskift i hs.: "da-nemarck.". sender hannum ordtt.	konningen af Dannemark sender hannum ord.
:: Di rider saa fri i[-]genum \| iullandtt. ::	:: de rider så fri igennem Jylland. ::
3
Handtt sender ham ordtt och bliden tall	han sender ham ord og bliden tal
oc feyligh leyde tiill sigh [att] fare.	og felig lejde til sig [*] fare.
4
Dett suaritt fru Ingiborigh y kiortell rødtt:	det svaret fru Ingeborrig i kjortel rød:
"Vedtt mendt, her Bugi, thett blyffuer eders døtt.	"ved mænd, her Bugge, det bliver eders død.
5
I setter eders bordtt mett danske hoffmendtt!	I sætter eders bord med danske hovmænd!
tror icke paa koningh Voldemaars leyde endtt!"	tror ikke på konning Valdemars lejde end!"
6
"Haffde iegh lenge lydtt paa dett raadtt,	"havde jeg længe lydt på det råd,
iegh haffde icke en penningh y Danemarck aadtt."	jeg havde ikke en penning i Dannemark åt."
7
"Skulle y i aar tiill konningen fare,	"skulle I i år til konningen fare,
huem da setter y Haldtt tiill vare?"	hvem da sætter I Hald til vare?"
8
"Knudtt Bugi handtt er min yngste søn,	"Knud Bugge han er min yngste søn,
handtt gemer vell Haldtt, tiill iegh komer hiem."	han gemmer vel Hald, til jeg kommer hjem."
9
Silligh om afften hueste di spydtt,	sildig om aften hvæste de spyd,
och orligh om morgen rede de udtt.	og årlig om morgen rede de ud.
10
Her Bugi han redtt kongh Voldemaar y-modt,	her Bugge han red kong Valdemar imod,
dett selki sam under gaanger-fodtt.	det silke sam under gangerfod.
11
Seskj ^[6] I udg.: "Selki". ^[7] Skrivf.: Seskj. sam under gangerens ben,	***** sam under gangerens ben,
her Bugi redt paa graa kastekne. ^[8] Kastekne er (iflg. Ellen Jørgensen) Fejlskrivning for kastalén der i middelalderlig svensk er Betegnelse for en kastiliansk Hest. ^[9] Kasteknæ som Benævnelse for en Stadshest kan opfattes baade som Fælles- og som Egennavn.	her Bugge red på grå Kasteknæ.
12
Koningen handtt recker her Bugi sin handtt:	konningen han rækker her Bugge sin hånd:
"Du vere vell-komen, du edeligh mandtt!	"du være velkommen, du ædelig mand!
13
Wer vell-kommen, du edeligh mandtt!	vær velkommen, du ædelig mand!
och [hure] staar hoffuitt y Nørre-Iullandtt?"	og [*] står huet i Nørrejylland?"
14
"Saa staar hoffuitt y Nørre-Iullandtt,	"så står huet i Nørrejylland,
dett spørs tiill Sielindtt och Skone-landtt."	det spørgs til Sjælland og Skåneland."
15
"Hør du, her Bugi, iegh spør digh att:	"hør du, her Bugge, jeg spørgr dig ad:
hur lengi viltt du digh paa Haldtt fødtt?	hur længe vilt du dig på Hald fød?
16
[Hur] [lengi] [villt] [du] [digh] paa Haldtt fø,	[] [] [] [] [*] på Hald fød,
du viltt icke en penningh aff Danmarck forø?"	du vilt ikke en penning af Danmark forød?"
17
"I VII aar vil iegh migh paa Haldtt føde,	"i syv år vil jeg mig på Hald føde,
iegh vill icke en penningh aff Danmarck for-øde."	jeg vil ikke en penning af Danmark forøde."
18
Konningen handtt tager tiill sin knyff:	konningen han tager til sin kniv:
"Wedtt mendtt, her Bugi, dett gielder eders lyff."	"ved mænd, her Bugge, det gælder eders liv."
19
Her Bugi bleff saa bratt att suare:	her Bugge blev så brat at svare:
"Y feyligh leyde loffuitt y migh tiill eder att fare."	"i felig lejde lovet I mig til eder at fare."
20
"I feyligh leyde skall du fra migh fare,	"i felig lejde skal du fra mig fare,
II mine søster-sønner skall mett digh fare."	to mine søstersønner skal med dig fare."
21
Konningen handtt skreff di Melfar tiill:	konningen han skrev de Medlfar til:
"Gør aff her Bugi y-huadtt y vill!	"gør af her Bugge ihvad I vil!
22
Før y lade her Bugi undgaa,	før I lade her Bugge undgå,
da slar ihiell mine [søster-]søner II!	da slår ihjel mine søster-søner to!
23
Før[-]endtt y lader her Bugi undt-fare,	førend I lader her Bugge undfare,
da slar y-hiell min søster-søner y skare!"	da slår ihjel min søstersønner i skare!"
24
Herre Krist giffue de Melfar skam!	Herre Krist give de Medlfar skam!
de voffue her Bugi, den velbyrdigh mandtt.	de voge her Bugge, den velbyrdig mand.
25
Herre Gudtt ladtt de Melfar dett tree! ^[10] dvs. træge (= isl. at trega, oldeng. tregian), volde Sorg eller føle Sorg over, altsaa: Gud lade det træge dem el. dem træge det (begge Forbindelser mulige baade efter Ordstillingen og efter Brugen i det gl. Sprog). ^[11] Ordet er blevet misforstået af Vedel, Molbech og Syv, hvorved det har fået plads i Videnskabernes Selskabs Ordbog med en falsk form. Se endvidere DgF III 565.	Herre Gud lad de Medlfar det træge!
de voffue her Bugi y feyligh leyde.	de voge her Bugge i felig lejde.
26
De voffue her Bugi, den velbyrdigh mandtt,	de voge her Bugge, den velbyrdig mand,
siden koningens søstersøner II.	siden konningens søstersønner to.
:: De rider saa fri i-genum Iullandtt. ::	:: de rider så fri igennem Jylland. ::

Den ældste danske viseoverlevering