Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 32
Side: 54 r
Titel: Rosmer
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 41 Ba II 83-84
Kommentar: II 87 + III 823a + IV 818a
Generelle oplysninger: mangler Slutning, skjøndt Hdskr. ikke har nogen synlig Mangel.
Omkvæd: fryden, staar ved V. 1; ved V. 4: fred; ellers er Ordet kun antydet ved et f. Efter normen staar ved V. 1 og 4 endnu: dy, hvorved maaske betegnes, at de to sidste Ord have været gjentagne i Sangen.


1
Islandtz koningh lader byge ett skiib Islands konning lader bygge et skib
oc hartt wed Islandz siide: og hårdt ved Islands side:
oc ther dett gamel raad wor død, og der det gamle råd var død,
tha wylde the suennen for-driffue. da ville de svenden fordrive.
:: Ther de finge fryden, y haffuet ud ther segler de normen
[1]+1: I udg.: "normen".
dy. ::
:: der de finge freden, i havet ud der sejler de nordmænd de. ::

2
Rossmer løffuer y haffuet ud: Rosmer lever i havet ud:
"Oc monne myn konst icke due?" "og monne min kunst ikke due?"
thii wore well syu[-]oc[-]siusindtz-tyue, de vare vel syvogsyvsindstyve,
hand wylde thenom
[2]+1: kunde for Meningens Skyld gjærne være borte, og Formen vilde vinde derved.
alle tiill grundenn driiffue.
 
han ville dennum alle til grunden drive.

3
Alle tha suncke the koningens mend alle da sunke de konningens mænd
oc neder tiill thenn huide sandtt: og neder til den hvide sand:
for-uden hiin Aluar koningtz[-]søn, foruden hin Alver konningssøn,
hand paa thett
[3]+2: er maaske Skrivf. for: thett bølde huss <dvs.> Bølgehus.
bløde
[4]dvs. 'våd'.
huss fantt.
 
han på det bløde hus fandt.

4
Hand fandtt paa thett
[5]+2: er maaske Skrivf. for: thett bølde huss <dvs.> Bølgehus.
lilde huss,
 
han fandt på det lille hus,
som Christus monne hanum sende: som Kristus monne hannum sende:
"Thett gonger mig nu, huor herre Gud wyll: "det ganger mig nu, hvor Herre Gud vil:
her skall ieg gange indtt." her skal jeg gange ind."
:: [*]
[6] For "fryden" står her "fred" og for "normen" står "normen dy", jf. note om omkvæd under generelle opl.
::
:: [*] ::

5
Thett wor Aluar koningz[-]søn, det var Alver konningssøn,
hand ind att døren tren: han ind ad døren tren:
oc thett wor stolten fru Helffue-lilde, og det var stolten fru Helviglille,
hun stanner hannom op y-gien. hun stander hannum op igen.

6
[7] Dette Vers er en Sammensmeltning af to, der i noget afvigende Form er bevarede i C 8 og 9; maal danner Rim med saa frossen og saa vaad (som i C 8,2). (S. Bugge.)
"Gack tu hidt, thu selliige dreng, "gak du hid, du sællige dreng,
oc werme dyne been: og varme dine ben:
oc kommer Rossmer reckendis hiem, og kommer Rosmer rækkendes hjem,
hand eder diig op att I maaell." han æder dig op ad et mål."

7
Rossmer hand kom reckendis hiemm Rosmer han kom rækkendes hjem
oc silde om affthens[-]stiide:
[8] I udg.: "tiide".
[9]L. 2-4: Kanske (som Vedel har) kvelde ∼ volde. (S. Bugge.)
 
og silde om aftenstide:
"Huor haffuer du giortt aff krosser myn, "hvor haver du gjort af kråser min,
som thu haffuer hafft att volde?"
[10] Oprindelig har, efter hvad jeg nu formoder, for volde her lydt vide (= oldn. veita) ∼ tide; jf. den færøske Vise (Hammersh. II, Nr. 16 A 68,3): hevur tú krásir veitt. (S. Bugge.)
 
som du haver haft at volde?"

8
"Her flu en fugl ud[-]offuer wor huss "her flo en fugl udover vor hus
mett mande-been y munde: med mandeben i munde:
ieg wende mig om, ieg kaste thett bortt jeg vendte mig om, jeg kaste det bort
thett snariiste der ieg kunde." det snareste der jeg kunne."

9
Thett wor stolthen fru Helleuig det var stolten fru Hellevig
hun gonger for Rossmer att stande: hun ganger for Rosmer at stande:
"Oc her er komen en liiden smaa-dreng, "og her er kommen en liden smådreng,
er fød y myne lande. er født i mine lande.

10
Oc her er komen en liiden smaa-drengh, og her er kommen en liden smådreng,
er fød aff mynne lande:
[11] riige vilde give Rim.
 
er født af mine lande:
oc wyl y loffue hannom trygeliig tro, og vil I love hannum tryggelig tro,
y wylle hannom alderiig suige?" I ville hannum alderig svige?"

11
"Oc er her komen en liiden smaa-dreng, "og er her kommen en liden smådreng,
er fød aff mynne
[12] I udg.: "dynne".
lande:
[13] riige vilde give Rim.
 
er født af mine lande:
tha skall ieg loffue hannom trygelig tro, da skal jeg love hannum tryggelig tro,
ieg wyll hannom alderiig suige." jeg vil hannum alderig svige."

12
Hand wor ther y otte aar han var der i otte år
oc lenger end hand wylde: og længer end han ville:
hand kunde icke styre manden
[14] I udg.: "mandom".
sin,
[15] Hdskr. har egl.: hand kunde icke styre manden sin; kunde er (sagtens af Skriveren selv) forandret til: kende, saa Meningen blev: han kjendte ikke Styremanden sin, hvilket her vilde være meningsløst. Jeg har derfor optaget Vedels Konjektur: for manden at læse mandom og at beholde kunde.
 
han kunne ikke styre manden sin,
hand giore stoltt Hilleliilde mett barn. han gjorde stolt Hillelille med barn.

13
Thett wor stolthen fru Hellelilde, det var stolten fru Hellelille,
hun gonger for Rossmer att stande: hun ganger for Rosmer at stande:
"Oc suenden tager att lengis hiem "og svenden tager at længes hjem
tiill syn egeen lande." til sin egen lande."
:: Ther d[e] f[inge] f[red], y h[affuet] ud th[er] se[gler] [de] [normen]. :::: der * * *, i * ud ** ** [*] [*]. ::