Kong Hans i Ditmarsken

[1]
Koniingh Hans siider ii siin egenn stoffue,	konning Hans sidder i sin egen stue,
saa undtt ith radtt kom ham udii hue.	så ondt et råd kom ham udi hu.
:: De danske hoffmendt terres liiff er altt for-lorrett. ::	:: de danske hovmænd deres liv er alt forloret. ::
[2]
I siin egenn stoffue,	i sin egen stue,
saa ondt itt radtt kam hannom udii huo.	så ondt et råd kom hannum udi hu.
"Wii gørre udtt huer Xend mand,	"vi gøre ud hver tiend mand,
saa riider wii tell Tetmerskenn, tiill wartt land.	så rider vi til Ditmersken, til vort land.
[3]
Huer tiiende mand,	hver tiende mand,
saa viinder uii Tettmersken tell wartt land."	så vinder vi Ditmersken til vort land."
Och suarde liiden Kiirstin ii korttell rødtt:	og svarde liden Kirsten i kjortel rød:
"Komerr ii tell Tettmerskenn, thett worder edders død."	"kommer I til Ditmersken, det vorder eders død."
[4]
I korttell rødtt:	i kjortel rød:
"Komer ii tel Tettmersken, dett worder eders død.	"kommer I til Ditmersken, det vorder eders død.
Min fader han war en welbiiurdiigh mand,	min fader han var en velbyrdig mand,
han liiger ii Tettmerskenn for hunde och raffn.	han ligger i Ditmersken for hunde og ravn.
[5]
In welbiirdiigh mand,	en velbyrdig mand,
hand liiger ii Tettmerskenn for hunde och raffn."	han ligger i Ditmersken for hunde og ravn."
Kong Hans han lader de lønne-breff skriiffue,	kong Hans han lader de lønnebrev skrive,
och in tell Tettmersken lader hann dennem giiffue.	og ind til Ditmersken lader han dennum give.
[6]
Te løne-breff skriiffue,	de lønnebrev skrive,
och iin tell Tettmerskenn lader han dennem giiffue.	og ind til Ditmersken lader han dennum give.
De tettmerske udii breffuenn saa:	de ditmerske udi breven så:
"Radde dett Gud-fader, huor dett well gaa!"	"råde det Gudfader, hvor det vil gå!"
[7] ^[1] Se note under generelle oplysninger.
[Udii] [breffuenn] [saa]:	[] [] [*]:
"[Radde] [dett] [Gud-fader], [huor] [dett] [well] [gaa]!"	"[] [] [], [] [] [] [*]!"
[De] [skreff] [hannom] [itt] [andett] [ii-genn]:	[] [] [] [] [] []:
"[Ii] [beder] [hannom] [kome] [och] [uer] [eii] [sen]!"	"[] [] [] [] [] [] [] []!"
[8]
Itt andett ii-genn:	et andet igen:
"Ii beder hannom kamee och uer eii sendt!"	"I beder hannum komme og vær ej sen!"
Koniingh Hans han leger ii Tettmerskenn iin,	konning Hans han lægger i Ditmersken ind,
der blegnett sa mangen rossens-kiind.	der blegnet så mangen rosenskind.
[9]
Forr Tettmersken iind,	for Ditmersken ind,
der blegned sa mangen rossens-kiind.	der blegnet så mangen rosenskind.
Der blegnedt sa mangenn rossens-blome,	der blegnet så mangen rosensblomme,
som aldrii agtter seg tel Danmark att kame.	som aldrig agter sig til Danmark at komme.
[10]
Saa mangenn rossens-blome,	så mangen rosensblomme,
som alder agter seg tell Danmark att kame.	som aller agter sig til Danmark at komme.
De tettmersken ^[2] I udg.: "tettmerske". leger derres bøsser ii riingh,	de ditmersken lægger deres bøsser i ring,
dee danske de uiipper fasst uden om-kriingh.	de danske de vipper fast uden omkring.
[11]
Dee bøsser ii riingh,	de bøsser i ring,
de danske dee uiipper fasst uden om-kriingh.	de danske de vipper fast uden omkring.
De skode ii den første skarre,	de skude i den første skare,
saa mangen riider saa bleff der slagen.	så mangen ridder så blev der slagen.
[12]
Den førsste skarre,	den første skare,
sa mangen riider saa bleff der slagen.	så mangen ridder så blev der slagen.
De skode ii den anden skarree,	de skude i den anden skare,
VII M mend saa bleff der slagenn.	syv tusind mænd så blev der slagen.
[13]
Den andenn skarre,	den anden skare,
VII M [mend] saa bleff der slagen.	syv tusind [*] så blev der slagen.
Och de skode ii den trede skarre,	og de skude i den tredje skare,
dett war koniingh Hans [siitt] hertte brøst.	det var konning Hans [*] hjerte brist.
[14]
Denn tredde skarre,	den tredje skare,
dett war koniingh Hans siitt hertte brøsst.	det var konning Hans sit hjerte brist.
Saa toge de den ridder[s-]skold,	så toge de den ridderskjold,
de førd hanom iin for ionffru Mariia bold.	de ført hannum ind for jomfru Maria bold.
[15]
Den riider[s-]skold,	den ridderskjold,
de førd hanom iin for ionffru Marriia boldtt.	de ført hannum ind for jomfru Maria bold.
"Och loffuett werre ionffru Marriia mø,	"og lovet være jomfru Maria mø,
koniingh Hans haffuer icke wortt land for-ødtt!"	konning Hans haver ikke vort land forødt!"
:: De danske hoffmend deres liiff er altt forr-lorredtt. ::	:: de danske hovmænd deres liv er alt forloret. ::

Den ældste danske viseoverlevering