Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 28
Side: 50 r
Titel: Vægtervise IV
Trykt: T
Udgivet i: DV: 68 C (A: II 133-134)
Kommentar: IV 270, C: 272-273


1
Iegh vedtt hor en suendtt han er, jeg ved hur en svend han er,
han haffuer en frue vdj hiertett ker, han haver en frue udi hjertet kær,
han haffuer hinne ker han haver hende kær
bode y hue och sinde; både i hu og sinde;
:: hun er thett vell verdtt :::: hun er det vel værd ::
:: then edelig dydelig quinde. :::: den ædelig dydelig kvinde. ::

2
Saa ydeligh tenker han aff sin ven, så idelig tænker han af sin ven,
till hinde rier han fra alle sine suene til hende rider han fra alle sine svende
och [til] den frue, som han haffuer kerest y hue; og [*] den frue, som han haver kærest i hu;
:: hun er dett vell ver :::: hun er det vel værd ::
:: den edelig dydelig frue. :::: den ædelig dydelig frue. ::

3
Then suen gaar vner moren att staa, den svend går under muren at stå,
han veste vel hor den vecter laa, han vidste vel hur den vægter lå,
han rober till ham, han beder ham ved sigh tale: han råber til ham, han beder ham ved sig tale:
"Altt om du vill, mitt hierte kantt tu husuale." "alt om du vil, mit hjerte kant du husvale."
:: Hun er dett vel verdtt :::: hun er det vel værd ::
:: d. e. d. f. :::: *. *. *. *. ::

4
"Thu gack saa ner, du lyder paa, "du gak så nær, du lyder på,
nar iegh y hornitt blese maa, når jeg i hornet blæse må,
nar du ser dag skinne altt offuer de grøne enge, når du ser dag skinne alt over de grønne enge,
tu vocte rider att thu sofuer icke forlange." du vogte ridder at du sover ikke for længe."
:: Hun e. d. v. v. :::: hun *. *. *. *. ::
:: d. e. d. f. :::: *. *. *. *. ::

5
Den vecter begynte en vise och quadtt: den vægter begyndte en vise og kvad:
"Vog op rider, dett vill dages j stedtt, "våg op ridder, det vil dages i sted,
du vocte ditt rige
[1] Sic udg.
och saa din høgeligh ere
 
du vogte dit rige og så din højelig ære
och saa den frue, du haffuer y hiertet kier." og så den frue, du haver i hjertet kær."

6
"Dett er icke dagh, dett du sier saa, "det er ikke dag, det du siger så,
dett er ett lys for monen g<o>r; det er et lys for månen går;
den vecter lyuer, han siger han ser dage[n] af hemelen kome, den vægter lyver, han siger han ser dage af himmelen komme,
han lyuer sig selff till liden fromme. han lyver sig selv til liden fromme.

7
Haffde ieg nøglen till den dag, havde jeg nøglen til den dag,
iegh skulle hannem kaste y salte haff, jeg skulle hannum kaste i salte hav,
dett skulle nattes och aldrig dages mere." det skulle nattes og aldrig dages mere."

8
Handtt tager sin kerist y sengh tiill segh: han tager sin kærest i seng til sig:
"Then rige Krist befaler iegh tigh "den rige Krist befaler jeg dig
och herre sancte Iohannes, og herre Sankte Johannes,
da setter iegh dig y
[2] efter y en Overstregning.
enne
 
da sætter jeg dig i ene
for all dene guode willge, for al denne gode vilje,
iegh haffuer tiill dig all[-]ene." jeg haver til dig alene."