Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 27
Side: 49 r
Titel: Tistram og Jomfru Isolt
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 471 B VIII 39-40
Kommentar: VIII 45a
1 | |
Thistram vor saa liden, | Tistram var så liden, |
dett første han redtt till hofue; | det første han red til hove; |
handtt spurde sigh loff aff moder sin, | han spurgte sig lov af moder sin, |
om hand motte iomfru loffue. | om han måtte jomfru love. |
:: Fordi troloffuitt Tistram Isold. :: | :: fordi trolovet Tistram Isold. :: |
2 | |
"Iegh roder, Tistram sønen min, | "jeg råder, Tistram sønnen min, |
iegh raader digh, du est hiemme; | jeg råder dig, du est hjemme; |
kommer du y aar tiill keysserens gaardtt, | kommer du i år til kejserens gård, |
dett vor [1] dvs. vorder. dig till angest och mene." | det var dig til angest og mene." |
3 | |
"Hør y dett, min kiere moder, | "hør I det, min kære moder, |
hor kommer eder slegtt y hue? | hur kommer eder slægt i hu? |
haffue y aller hørtt, saa fattigh suendtt | have I aller hørt, så fattig svend |
troloffuitt saa righ en iomfru?" | trolovet så rig en jomfru?" |
4 | |
Hun gaff ham bode guldtt och sølff, | hun gav ham både guld og sølv, |
siu tusind marck att tere; | syv tusind mark at tære; |
handtt redtt sigh tiill keyserens gaardtt, | han red sig til kejserens gård, |
der vinner hand her oc ere. | der vinder han hædr og ære. |
5 | |
Der vor handtt y otte aar, | der var han i otte år, |
han locte [2] I udg.: "lecte". med ros och lili; | han legte med ros og lilje; |
will handtt och, [3]+2: I udg.: "tale och en". en tale bere han drack,[4] dvs. vel han taled og end bedre han drak. [5] well handtt oed, en hale bedre han drak (Gg.) (DgF). | vel han og, end tale bedre han drak, |
der fremede den herre sin vilie. | der fremmede den herre sin vilje. |
6 | |
Her Tistram rider paa gangeren graa | her Tistram rider på gangeren grå |
fremerst y rider-skare; | fremmerst i ridderskare; |
iomfru Isoltt ager y gilten karm, | jomfru Isold ager i gylden karm, |
for suennen feler hun taare. | for svenden fælder hun tåre. |
7 | |
Dett wor iomfru Isoldtt, | det var jomfru Isold, |
hun talir til iomfru sin: | hun taler til jomfru sin: |
"Giff dett Gudtt-fader y hemmerigh, | "giv det Gudfader i himmerig, |
her Tistram hann vor min!" | her Tistram han var min!" |
8 | |
Dett suaritt da fru Crimoldtt | det svaret da fru Kremold |
altt aff saa vret en hu: | alt af så vred en hu: |
"Aler hørde iegh saa dyertt ett ordtt | "aller hørte jeg så djærvt et ord |
aff nogen iomfru[-]mundtt." | af nogen jomfrumund." |
9 | |
den [6] I udg.: "Dett". [7]+1: dvs. det fraa. fru dha fru Krimoldtt, | den fru da fru Kremold, |
de haffde till-samen guodtt ville; | de havde tilsammen god vilje; |
hunn lade blene en eder-dric[k], [8] dric i Linjeslutning. | hun lade blænde en edderdrik, |
deres venskab wille hun att-skille. | deres venskab ville hun adskille. |
10 | |
Dett wor herre Tistram, | det var herre Tistram, |
och han tager till sin kniff: | og han tager til sin kniv: |
"Du skaltt dett siell uddricke, | "du skalt det selv ud drikke, |
eller dett skall gielde ditt liff!" | eller det skal gælde dit liv!" |
11 | |
"Thage wi guldtt och tage vi søll, | "tage vi guld og tage vi sølv, |
och lege vi dett y kiste; | og lægge vi det i kiste; |
fare vi bortt, ieg vedtt vel hortt, | fare vi bort, jeg ved vel hvort, |
for-gongen [9] måske "for gangen" dvs. færden. rides[10] dvs. ræddes. vi icke." | forgangen ræddes vi ikke." |
12 | |
Thistram giorde, som Isoldtt bad, [11] først skrevet bag. | Tistram gjorde, som Isold bad, |
han redtt huer dag tiill strande; | han red hver dag til strande; |
han skude de skiff, paa vanditt laa, | han skude de skib, på vandet lå, |
altt mett forgylte brande. | alt med forgyldte brande. |
13 | |
Nu haffuer iomfru Isoltt | nu haver jomfru Isold |
foruunditt bode angest och harm; | forvundet både angest og harm; |
om dagen slider hun skarlagen, | om dagen slider hun skarlagen, |
hun soffuer y her Tistrams arm. | hun sover i her Tistrams arm. |
:: F[or]d[i] t[roloffuitt] T[istram] Is[old]. :: | :: ** * * **. :: |