Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 26
Side: 48 r
Titel: Utro Fæstemø vil forgive sin Fæstemand
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 345 Aa VI 170-171
Kommentar: VI 174a
Generelle oplysninger: Omkv. antydes ved Bogstaver foran hvert Vers.
1 | |
| Dett wor herre Iohan, | det var herre Johan, |
| och han beder sadell hest: | og han beder sadle hest: |
| "Iegh wille migh bortt-ride, | "jeg ville mig bort ride, |
| min festemø vill ieg gieste." | min fæstemø vil jeg gæste." |
| :: Nu er den veneste lili vonden. :: | :: nu er den væneste lilje vunden. :: |
2 | |
| Thett vor her Iohan, | det var her Johan, |
| och han kom riden y gordtt; | og han kom ridend i gård; |
| ude da stodtt hans kere festemø, | ude da stod hans kære fæstemø, |
| och hun vor suøbtt i mor. | og hun var svøbt i mår. |
3 | |
| "Well-kommen her Iohan, | "velkommen her Johan, |
| kere festemandtt min! | kære fæstemand min! |
| huelkett løster eder att dricke, | hvilket lyster eder at drikke, |
| anten miødtt eller vin?" | enten mjød eller vin?" |
4 | |
| "Migh løster icke att dricke [miødtt], | "mig lyster ikke at drikke [*], |
| ey [heller] den klare vin; | ej [*] den klare vin; |
| migh løster langt heller mett [1] I udg.: "mett". thigh att tale, | mig lyster langt heller med dig at tale, |
| du est aller-kereste min." | du est allerkæreste min." |
5 | |
| Togh hun her Iohan, | tog hun her Johan, |
| fulde ham y fruersto indtt; | fulgte ham i fruerstu ind; |
| suigh haffde hun y huen | svig havde hun i huen |
| att gøre vedtt kere festeman sin. | at gøre ved kære fæstemand sin. |
6 | |
| Dett vor altt den skøne iomfru, | det var alt den skønne jomfru, |
| hun [taler] tiill tieneste-mø sin: | hun [*] til tjenestemø sin: |
| "Du skallt degh bortt-gaa | "du skalt dig bortgå |
| och rede her Iohan en sengh. | og rede her Johan en seng. |
7 | |
| Du bredtt paa hannom selki | du bred på hannum silke |
| och saa dett skarlagen rødtt! | og så det skarlagen rød! |
| dett er saa rigen rider, | det er så rig en ridder, |
| som der skall under dø." | som der skal under dø." |
8 | |
| Bortt da gick den tieneste-mø, | bort da gik den tjenestemø, |
| henes hor vor flet y guldtt; | hendes hår var flet i guld; |
| saa rede hun den riders sengh, | så redte hun den ridders seng, |
| hindis øgen vor taare-fuldtt. | hendes øjen var tårefuld. |
9 | |
| Dett saa her Iohan, | det så her Johan, |
| att hinde ran taar paa kindtt: | at hende randt tår på kind: |
| "Sy migh, stalten iomfru, | "sig mig, stolten jomfru, |
| sigh migh aff sorgen din." | sig mig af sorgen din." |
10 | |
| "Sier iegh eder, her Iohan, | "siger jeg eder, her Johan, |
| altt huadtt migh skade maa: | alt hvad mig skade må: |
| spør dett min skøne iomfru, | spørg det min skønne jomfru, |
| hun lader migh y baalett sla." | hun lader mig i bålet slå." |
11 | |
| "Welle y sige migh eders sorge, | "ville I sige mig eders sorge, |
| och vele y gøre saa, | og ville I gøre så, |
| iegh loffuer eder paa min christelige thro, | jeg lover eder på min kristelige tro, |
| ieg vel eder aller suige." | jeg vil eder aller svige." |
12 | |
| "Y vocter eder, her Iohan, | "I vogter eder, her Johan, |
| eders iomfru vell eder suige! | eders jomfru vil eder svige! |
| hun loffuer sigh Ebe Thyge-søn, | hun lover sig Ebbe Tygesøn, |
| eders unge lyff att suige. | eders unge liv at svige. |
13 | |
| Hun komer tiill eder y-morgen | hun kommer til eder i morgen |
| mett sølkar paa sine hende; | med sølvkar på sine hænde; |
| y vocter eder, her Iohan! | I vogter eder, her Johan! |
| dett er mett ieder blandtt." | det er med edder blandt." |
14 | |
| Det vor herre Iohan, | det var herre Johan, |
| thager hinde y arm till sigh: | tager hende i arm til sig: |
| "Vell det Gudtt, ieg leffuer, | "vil det Gud, jeg lever, |
| saa vell da løner iegh digh!" | så vel da lønner jeg dig!" |
15 | |
| Dhe aade och de drucke, | de åde og de drukke, |
| de giorde icke afften langh; | de gjorde ikke aften lang; |
| op stodtt her Iohan, | op stod her Johan, |
| han vilde da gaa til sengh. | han ville da gå til seng. |
16 | |
| Then iomfru kom aarligh om morgen, | den jomfru kom årlig om morgen, |
| mett sølkar, hun bar saa [høytt]; | med sølvkar, hun bar så [*]; |
| dett vill iegh eder for sannen sie, | det vil jeg eder for sanden sige, |
| thett vare mett eder strødtt. | det vare med edder strøt. |
17 | |
| "Dricker nu, her Iohan, | "drikker nu, her Johan, |
| vill y dricke mett migh: | vil I drikke med mig: |
| for all den guode villi, | for al den gode vilje, |
| som iegh haffuer hafft till eder?" | som jeg haver haft til eder?" |
18 | |
| "Drecker nu, kere festemø, | "drikker nu, kære fæstemø, |
| dricker nu først til migh: | drikker nu først til mig: |
| for alle the modigh mile, | for alle de modig mile, |
| som ieg haffuer rett for eder!" | som jeg haver ridt for eder!" |
19 | |
| Hun bar dett sølkar for sin mundtt, | hun bar det sølvkar for sin mund, |
| och der-udaff hun drack; | og derudaf hun drak; |
| dett vill iegh for sanden sie, | det vil jeg for sanden sige, |
| att hun y midie sprack. | at hun i midje sprak. |
| :: N[u] e[r] d[en] v[eneste] l[ili] v[onden]. :: | :: * * * * * *. :: |
20 | |
| Thett giorde her Iohan | det gjorde her Johan |
| iomfruens frender tiill harm: | jomfruens frænder til harm: |
| han loffuede sigh den tieneste-mø, | han lovede sig den tjenestemø, |
| handt leger hinder paa sin arrm. | han lægger hender på sin arm. |
| :: Alltt er hun den veneste, der migh foruarede. :: | :: alt er hun den væneste, der mig forvarede. :: |