Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 23
Side: 46 v
Titel: (Jeg er forkommen af længsel og sorg)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 263 III 213-214
Kommentar: V 378
1 | |
Iegh er forkommen [1] dvs. medtaget, træt. mett lengels och sorg, | jeg er forkommen med længsel og sorg, |
dett tuinger megh modtt och sinde, | det tvinger mig mod og sinde, |
dett haffuer iegh nu for laangh tiidtt borett | det haver jeg nu for lang tid båret |
och giffuitt thett ingen tiil [2]+1: Rimet kræver "til kiende". geme; | og givet det ingen til gemme; |
thj min trøst och hob er migh saa fiern, | thi min trøst og håb er mig så fjern, |
som mig skulle mett gleden husuale, | som mig skulle med glæden husvale, |
ieg maa icke ideligh vere hinne ner | jeg må ikke idelig være hende nær |
och ideligh mett hinne att thalle. | og idelig med hende at tale. |
2 | |
Wille Herre Gudtt gøre min løcke saa godt, | ville Herre Gud gøre min lykke så god, |
iegh motte min kerist finde, | jeg måtte min kærest finde, |
ieg ville meg glede modtt samme tiidt, | jeg ville mig glæde mod samme tid, |
[*] [3] muligvis er glemt: "mig monne den Glæde hænde". | [*] |
hun kan dog snarlige gøre saa, | hun kan dog snarlige gøre så, |
thett vj maa sammen bliffue, | det vi må sammen blive, |
huadtt sorg och lengelse iegh da mone faa, | hvad sorg og længelse jeg da monne få, |
dett gør mitt hierte stor keyde. [4] I udg.: "kvyde". | det gør mit hjerte stor kvide. |
3 | |
Hun er den eneste som iegh haffuer kier, | hun er den eneste som jeg haver kær, |
thett maa hun frilig [5] dvs. frit? (tysk: freilich?) tillide,[6] dvs. stole paa. | det må hun frilig til lide, |
huadtt heller hun er nu fiern eller ner, | hvad heller hun er nu fjern eller nær, |
ieg vill hine aller suige; | jeg vil hende aller svige; |
iegh vill for hinnes skyldtt giøre och lade, | jeg vil for hendes skyld gøre og lade, |
huadtt hinne kandtt vere till vilge, | hvad hende kan være til vilje, |
ieg acter saa ringe ten klaffers tale, | jeg agter så ringe den klaffers tale, |
hann skall vos aller [7] dvs. aldrig. att[-]skellie. | han skal vos aller adskille. |
4 | |
Hun er fornomstigh [8] dvs. forstandig. och vell forfaren,[9] dvs. erfaren. | hun er fornumstig og vel forfaren, |
hindes lader dj falle hinde ganske vell, | hendes lader de falde hende ganske vel, |
hindes ordtt ere och vell forfaren, [10] dvs. erfaren. | hendes ord ere og vel forfaren, |
for huem hun dem sie [11]+1: dvs. sige vil. vell; | for hvem hun dem sige vil; |
hinnes hierte dett findis y stadighett, | hendes hjerte det findes i stadighed, |
tro[-]fast forvden all skade, | trofast foruden al skade, |
thj and [12] dvs. elsker. iegh hinde well for nogen iegh vedtt, | thi and jeg hende vel for nogen jeg ved, |
iegh vill hinner aller [13]+1: I udg.: "aller". aller vndfalle. | jeg vil hender aller aller undfalde. |
5 | |
Iegh andtt [14] dvs. elsker. hinder nu aff hiertett vell, | jeg and hender nu af hjertet vel, |
ieg kandtt dett icke forlade, [15] dvs. opgive. | jeg kan det ikke forlade, |
y[-]huor som hun y verden er, | ihvor som hun i verden er, |
ieg vill hinde gudtt befalle; | jeg vil hende Gud befale; |
mett [16]+1: dvs. mit Sind. syn, min tancke och største begier, | mit sind, min tanke og største begær, |
thett vill hos hinde blyffue, | det vil hos hende blive, |
thj andtt [17] dvs. elsker. iegh hinde vell, for nogen iegh vedtt, | thi and jeg hende vel, for nogen jeg ved, |
mett hiertte vill iegh hinde giffue. | mit hjerte vil jeg hende give. |