Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 20
Side: 43 r
Titel: Valravnen
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 60 A II 180-182
Kommentar: II 188a


1
Raffnen handtt flyuer om afften, ravnen han flyver om aften,
om dagen hand icke maa: om dagen han ikke må:
handtt skall haffue den unde lycke, han skal have den onde lykke,
den guode kandtt icke faa. den gode kan ikke få.
:: Men raffnen flyer om afften. :::: men ravnen flyver om aften. ::

2
Iomfruen staar y høgeloft, jomfruen står i højeloft,
och hun ser udt saa vide: og hun ser ud så vide:
ser hun villen valleraffn, ser hun vilden valleravn,
och han flyer for[-]offuen de lyder. og han flyver foroven de lider.

3
"Hør du, willen wallraffn, "hør du, vilden valravn,
och fly du ned tiil mig: og flyv du ned til mig:
udaf mine lønlige soren udaf mine lønlige sorgen
dem vill iegh sie for dig. dem vil jeg sige for dig.

4
Altt er dett min meste sorigh alt er det min meste sorrig
der-tiill min meste harm: dertil min meste harm:
min fader haffuer loffuitt saa lett ett trol, min fader haver lovet så ledt et trold,
han leger dett y sin arm. han lægger det i sin arm.

5
Hun for-skaffte digh, willen vallraffn, hun forskabte dig, vilden valravn,
du flyer for vin och voffue: du flyver for vind og vove:
hun badtt dig aldrigh bodtt faa, hun bad dig aldrig bod få,
alltt før[-]endtt iegh dotter aar. alt førend jeg datter år.

6
En giorde hun der mere tiill end gjorde hun der mere til
altt met sin rame tale: alt med sin ramme tale:
hun badtt dig aldrigh buod faa, hun bad dig aldrig bod få,
uden barnitt kunde trede
[1]trede dans, muligvis fejl for "tre ord" jf. str.22,4 og 23,2.
[2]+2: I udg.: "tale".
[3] trede dans tale. De to første Ord har Skriveren glemt at overstrege, da han tilføjede det tredje.
dans tale.
 
uden barnet kunne ***** **** tale.

7
Hun for-skaffte min festemandtt, hun forskabte min fæstemand,
handtt flyer for vindtt och voffue: han flyver for vind og vove:
fierne aff dett huide søl, fjerne af det hvide sølv,
dett røde guldtt skin der-offuer. det røde guld skin derover.

8
End giorde hun der mere tiill end gjorde hun der mere til
altt met sin ramme [ordtt]: alt med sin ramme [*]:
hun badtt ham aller bodtt faa, hun bad ham aller bod få,
før[-]end [han] hade druckett aff mitt blodtt. førend [*] havde drukket af mit blod.

9
Nu haffuer hun mig hid udsentt nu haver hun mig hid ud sendt
tiill denne samme ø: til denne samme ø:
dett iegh skulle vere det jeg skulle være
hinis søstersøns festemø. hendes søstersøns fæstemø.

10
Theliig tha er min festeman, delig da er min fæstemand,
nar han y gaarden gaar: når han i gården går:
altt som dett lede smede-stet,
[4]jf. ODS Smedested II.
[5] stet. Saaledes synes der at staa; for e kan dog læses o, og det sidste t er usikkert.
 
alt som det lede smedested,
der y en smede staar." der i en smedje står."

11
"Wiltt thu giiffue migh dett første blomster, "vilt du give mig det første blomster,
der du tiill verden ber: der du til verden bær:
da vill ieg føre digh till den landtt. da vil jeg føre dig til den land.
der din festeman paa er." der din fæstemand på er."

12
"Altt gyffuer iegh digh dett første blomter,
[6] I udg.: "blomster".
 
"alt giver jeg dig det første blomster,
der iegh tiill verden ber: der jeg til verden bær:
viltt du føre migh paa dett landtt, vilt du føre mig på det land,
der min festeman paa er." der min fæstemand på er."

13
Dett wor willen vallraffn, det var vilden valravn,
sette iomfruen paa sin bagh: sætte jomfruen på sin bag:
"Gør dett for den velligh Gudtt: "gør det for den vældig Gud:
du syde nu spagh!" du sidde nu spag!"

14
Dett wor iomfruens feste-mandtt, det var jomfruens fæstemand,
der han hinne saa: der han hende så:
han slo tiill met bode sine ben, han slog til med både sine ben,
slo hinne y loder to. slog hende i lodder to.

15
Handtt slo hinder y loder II, han slog hender i lodder to,
drac aff hinnes hiertens-blodtt: drak af hendes hjertensblod:
saa bleff handtt en rider så blev han en ridder
altt bode sterc och guodtt. alt både stærk og god.

16
Dett wor willen vallraffn, det var vilden valravn,
lade iomfruen paa sin bagh: lagde jomfruen på sin bag:
saa flø han tiill hilevas
[7]I DgF II s. 179: Helligvad, Helligvand?
kille
 
så fløj han til ******* kilde
altt y sett søde magh. alt i sit søde mag.

17
Dett vor villen vallraffn, det var vilden valravn,
døpte iomfruen y hileuas
[8]I DgF II s. 179: Helligvad, Helligvand?
flodtt:
 
døbte jomfruen i ******* flod:
saa bleff hun en iomfru, så blev hun en jomfru,
altt y sin hu saa modtt. alt i sin hu så mod.

18
"Fly nu bortt y iemlingh, "flyv nu bort i jamling,
y iemlingh fler en [en]: i jamling fler end [*]:
ner den iemlingh for-leden er, når den jamling forleden er,
saa kom du her igien." så kom du her igen."

19
Handtt flø bortt y iemlingh, han fløj bort i jamling,
y iemlingh mere endtt I: i jamling mere end en:
der den iemling forleden vor, der den jamling forleden var,
saa kom hand der igien. så kom han der igen.

20
Dett vor icke effter det var ikke efter
mere endt dage II: mere end dage to:
then frue hun fic
[9] I udg.: "gic".
tiill burett,
 
den frue hun fik til buret,
faueren daater att faa. fageren datter at få.

21
"Tage y nu dett lille barn, "tage I nu det lille barn,
och suøbe y dett y pell: og svøbe I det i peld:
y ber dett ville vallenraffn, I bær det vilde vallenravn,
y beder ham fostredtt vell." I beder ham fostre det vel."

22
Dett wor willen wallraffn, det var vilden valravn,
lade barnitt for sin fodtt: lagde barnet for sin fod:
"Her Gudtt giffue licken tiill, "Her Gud give lykken til,
att barnitt kunde tale III ordtt!" at barnet kunne tale tre ord!"

23
Her Gudtt gaff lycken tiill, Her Gud gav lykken til,
att barnitt talede III ordtt: at barnet talede tre ord:
saa bleff handtt I rider så blev han en ridder
altt bode sterck och guodtt. alt både stærk og god.

24
"Tage y nu dette lille barn, "tage I nu dette lille barn,
och suøbe y dett y lin: og svøbe I det i lin:
bere y dett y stenstuen bære I det i stenstuen
indtt for moder sin. ind for moder sin.

25
Fostre y dett y tu aar, fostre I det i to år,
och fostre y dett vell: og fostre I det vel:
ner de er
[10]+2: I udg.: "aar for-gangen".
for sanden er,
[11] ner de er for sanden er, som Hdskr. har, anser jeg for af Skriveren at være læst fejl for det i Texten indsatte: ner de aar for-gangen er.
 
når de er for sanden er,
saa vele iegh haffue hinne siell." så ville jeg have hende selv."
:: Men raffnen flyer om afften. :::: men ravnen flyver om aften. ::