Hr. Bondes Viv

1
Stalt Meteliile lerde hun sønen syn,	stolt Mettelille lærte hun sønnen sin,
i stuen alt som de drocke vin:	i stuen alt som de drukke vin:
"Thu love theg aldri Bonens vif.	"du love dig aldrig Bondens viv.
:: Saa rade vi hanom Iver. ::	:: så råde vi hannum Iver. ::
2
Thu love theg aldri Bonens vif,	du love dig aldrig Bondens viv,
ted er stor skade alt for ted liiff.	det er stor skade alt for det liv.
Tu lofue theg heller en ønsker-kvine.	du love dig heller en ønskerkvinde.
3
Thu love theg heler en ønsker-kvine,	du love dig heller en ønskerkvinde,
saa øpis din sorie rett hale mine.	så yppes din sorrig ret halve mindre.
Oc er hun icke saa meget bold.	og er hun ikke så meget bold.
4
Er hun ike saa megett bol,	er hun ikke så meget bold,
taa er hun dandes oc diide-ful.	da er hun dannis og dydefuld.
Oc er hun ike saa meget rig.	og er hun ikke så meget rig.
5
Er hun icke saa megett rig,	er hun ikke så meget rig,
taa er hun dandes oc diideliig."	da er hun dannis og dydelig."
Oc ike liide han siin moders rad.	og ikke lydte han sin moders råd.
6
Ike liide han siin moders rad,	ikke lydte han sin moders råd,
men han leder ud siin gangere graa.	men han leder ud sin gangere grå.
Oc sadel af sølffue saa lade han aa.	og saddel af sølve så lagde han å.
7
Sadel af søle oc besell af gull,	saddel af sølve og bidsel af guld,
saa rider ten herre saa friide-ful.	så rider den herre så frydefuld.
Oc ther han kom thil buriled.	og der han kom til borrigled.
8
Ther han kom til buriled,	der han kom til borrigled,
stalt Mettelile stod ther ingen vid.	stolt Mettelille stod der inden ved.
"Hel stane i, stalt Mettellile, svefft i skind.	"hel stande I, stolt Mettelille, svøbt i skind.
9
Hel stane i, stalt Mettellile, svefft i skind,	hel stande I, stolt Mettelille, svøbt i skind,
hvor er her Bone, ki[e]re heren din?"	hvor er her Bonde, kære herren din?"
"Her Bone han red af bii i-gaar.	"her Bonde han red af by i går.
10
Her Bone han red af bii i-gaard,	her Bonde han red af by i går,
han komer ike hiem før iul i-iar.	han kommer ikke hjem før jul i jår.
Hvad heler vile i først i lofted at soffue?	hvad heller ville I først i loftet at sove?
11
Hvad heler vile i først i lofted att sofue,	hvad heller ville I først i loftet at sove,
eller i vile dricke miød i sede-stuen?"	eller I ville drikke mjød i siddestuen?"
"Och først ville vi udii loffted att sofe.	"og først ville vi udi loftet at sove.
12
Først ville wii udii lofthed at sofe,	først ville vi udi loftet at sove,
oc siidn dricke miød udi sede-stue."	og sidn drikke mjød udi siddestue."
The vore ike en vell udi sengen laud.	de vare ikke end vel udi sengen lagt.
13
The wore ike vel udii sengen laud,	de vare ikke vel udi sengen lagt,
thed vor alt fore her Bonde savt.	det var alt fore her Bonde sagt.
Her Bone han skød thed brede bor.	her Bonde han skød det brede bord.
14
Her Bone han skød thed brede bor,	her Bonde han skød det brede bord,
then brune mød at iorden stod.	den brune mjød ad jorden stod.
Her Bone han stander i høved-loft-svale.	her Bonde han stander i højetloftsvale.
15
Her Bone han staner i høved-laft-svale,	her Bonde han stander i højetloftsvale,
oc liider han paa beges theris taler.	og lyder han på begges deres taler.
"Hør i, her Iver, kere herre min.	"hør I, her Iver, kære herre min.
16
Hør i, her Iver, kere herre min:	hør I, her Iver, kære herre min:
vi velle forrade her Bonis liif."	vi ville forråde her Bondes liv."
"Her Bone han er saa danen man.	"her Bonde han er så dannen mand.
17
Her Bone han er saa danen mand,	her Bonde han er så dannen mand,
oc ike ville vi for-rade hanem.	og ikke ville vi forråde hannum.
Her Bone han er en ædliing.	her Bonde han er en ædling.
18
Her Bone han er en ædliing	her Bonde han er en ædling
bode panne stevne oc saa paa thing."	både pånne stævne og så på ting."
Her Bone han ing att døren thren.	her Bonde han ind ad døren tren.
19
Her Bone han ing att døren thren,	her Bonde han ind ad døren tren,
her Iver han setthes hanem op igen.	her Iver han sættes hannum op igen.
"Hør du, her Iver, kiere selen min.	"hør du, her Iver, kære sellen min.
20
Hør du, her Iver, ki[e]re selen min,	hør du, her Iver, kære sellen min,
hvii sofver du hos høstren min?"	hvi sover du hos hustrun min?"
"Forti sofuer ieg hos høstren din.	"fordi sover jeg hos hustrun din.
21
Forti soffuer ieg hoss høstren din,	fordi sover jeg hos hustrun din,
thed vor hennis ville saa god som min."	det var hendes vilje så god som min."
"Stad op, stalt Mettelile, oc kledttu dig.	"stat op, stolt Mettelille, og klæd du dig.
22
Stad op, stalt Mettelile, oc kledtu deg,	stat op, stolt Mettelille, og klæd du dig,
du gack hiem thil thin fader fraa meg!"	du gak hjem til din fader fra mig!"
"Min fader gaff meg en te karme V.	"min fader gav mig end de karme fem.
23
Min fader gaff meg en te karme V,	min fader gav mig end de karme fem,
min herre, i unner meg en af tem."	min herre, I under mig en af dem."
"Din fader gaf deeg en te karme nii.	"din fader gav dig end de karme ni.
24
Din fader gaf teg the karme nii,	din fader gav dig de karme ni,
rett aldri da fanger tu in aff de;	ret aldrig da fanger du en af de;
rett aldri da fannger tu in af de.	ret aldrig da fanger du en af de.
:: Saa rade vi hanem Iver. ::	:: så råde vi hannum Iver. ::

Den ældste danske viseoverlevering