Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 16
Side: 40 v
Titel: (Den lyse dag nu kommen er)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 199 III 125-126
Kommentar: V 287
Generelle oplysninger: Rim: abcbdeffe.


1
Den liusse dagh nu kommen er, den lyse dag nu kommen er,
forgongen er vos den natt, forgangen er vos den nat,
thj gørs migh tiden ganske longh, thi gørs mig tiden ganske lang,
stor
[1]+2: stor lenels locker dvs. stor Længsel indeslutter; muligvis helt forvansket, jf. tekstrettelsen til denne verslinie.
lenels maa
[2]+2: I udg.: "locker".
iegh locker offuer migh stor mact;
 
stor længsel må jeg ****** over mig stor magt;
handtt haffuer migh ganske alltt offuer
[3]+2: Fejl for "udi sin Vold".
sett woldtt,
 
han haver mig ganske alt over sit vold,
hun mone migh saarligh haade,
[4] dvs. forfølge.
 
hun monne mig sårlig hade,
mett lengelse och kommer och alskens we med længelse og kummer og alskens ve
øpes sigh mett migh i mer och mer, yppes sig med mig i mer og mer,
och han vill migh icke forlade. og han vil mig ikke forlade.

2
Mett lenelse er iegh saa vondtt, med længelse er jeg så vant,
dett maa ieg høgelige kere, det må jeg højelig kære,
rett aller ville iegh begere mitt lyff, ret aller ville jeg begære mit liv,
skulle dett saa lenge vere; skulle det så længe være;
hun
[5] dvs. Længselen.
tuinger migh bode dag och natt,
 
hun tvinger mig både dag og nat,
som iegh kan siell besinde, som jeg kan selv besinde,
iegh frycter att dett saa
[6]+2: opr.: "vil blive saa" (∼ "maa").
vel blyffue,
 
jeg frygter at det så vil blive,
den stundtt iegh leffue maa, den stund jeg leve må,
bekommen
[7]Jf. MarKr VII 75b.
[8] dvs. bekymret.
er all min sinne.
 
bekommen er al min sinde.

3
Men
[9] dvs. Eftersom.
dett saa er, som iegh fornemer,
 
men det så er, som jeg fornemmer,
ieg icke kan sorgen vnvere,
[10] dvs. være fri for.
 
jeg ikke kan sorgen undvære,
der[-]effter vill iegh sette mitt sin, derefter vil jeg sætte mit sind,
iegh vill hine
[11] dvs. hende, Sorgen.
troligh bere;
 
jeg vil hende trolig bære;
till gleden haffuer iegh altt intett hob, til glæden haver jeg alt intet håb,
han vill icke hos migh blyffue, han vil ikke hos mig blive,
di
[12] dvs. derfor.
vill iegh lade dett saa bestaa,
 
thi vil jeg lade det så bestå,
icke mere begere en iegh kandtt faa, ikke mere begære end jeg kan få,
endtt Gudtt handtt vill migh gyffue. end Gud han vil mig give.

4
Herre Gudtt y himmerigh Herre Gud i himmerig
giffue all min lengelse och sorigh en guodtt ende, give al min længelse og sorrig en god ende,
theg ingen tingh vmuligtt er, dig ingen ting umuligt er,
all[-]tingh kand du foruende; alting kan du forvende;
dett
[13] dvs. at.
ieg motte snarlige finde den,
 
det jeg måtte snarlige finde den,
som all min trøst till er, som al min trøst til er,
och iegh ham aldrig forlade vill, og jeg ham aldrig forlade vil,
fordj mitt sind dett sier
[14] dvs. siger.
saa tiill,
 
fordi mit sind det siger så til,
huad heller handtt er fiern eller ner. hvad heller han er fjern eller nær.

5
Dett er saa mange der acter paa, det er så mange der agter på,
huor de skulle dett foruende, hvor de skulle det forvende,
thett vi tror
[15]+1: vist Fejl for "trohed" eller "trohjertighed" dvs. Troskab.
hiertte offuer[-]giffue
[16] dvs. opgive.
skall
 
det vi tror hjerte overgive skal
och lade thett saa snartt faa ende; og lade det så snart få ende;
migh under,
[17] dvs. undrer.
att de vell hobes der[-]tiill,
 
mig undrer, at de vel håbes dertil,
den tingh dem icke kandtt skade,
[18] vist Fejl for "ske" (∼ "we").
 
den ting dem ikke kan skade,
ieg vell ham vell aff hiertens grundtt jeg vil ham vel af hjertens grund
dygdtt och ere saa mange[-]lundt, dyd og ære så mangelund,
huadtt helder dem er vell eller we. hvad heller dem er vel eller ve.