Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 15
Side: 40 r
Titel: (Over verden så må jeg kære)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 175 III 92
Kommentar: V 255
1 | |
| Offuer werden saa maa iegh kere, | over verden så må jeg kære, |
| hun slar sig saa snartt om, | hun slår sig så snart om, |
| lydett weste iegh, hor iegh wille were, | lidet vidste jeg, hur jeg ville være, |
| thj thjden hun gørs migh longh, | thi tiden hun gørs mig lang, |
| siden iegh skildes wedt min kiereste gode wen, | siden jeg skiltes ved min kæreste gode ven, |
| som iegh ville helst hos vere, | som jeg ville helst hos være, |
| han er min største begere. | han er min største begære. |
2 | |
| Mitth hierte haffuer handtt begreffuett | mit hjerte haver han begrebet |
| dett maa iegh bekere her, | det må jeg bekære her, |
| alder beger iegh att leffue, | aller begær jeg at leve, |
| vden iegh motte hos ham vere; | uden jeg måtte hos ham være; |
| dett er mitt hob och alltt mitt sindtt, | det er mit håb og alt mit sind, |
| dett vi motte samen blyffue, | det vi måtte sammen blive, |
| da wilde iegh aldrigh quide. | da ville jeg aldrig kvide. |
3 | |
| Saa elendigh att vere, [1] maaske rettere "bliffue" (∼ "leffue"). | så elendig at være, |
| dett [2]+1: dvs. "thi (dvs. derfor) gøres" el. "det gør". gørs mitt hiertte stor tuongh, | det gørs mit hjerte stor tvang, |
| y fremmede landtt att leffue | i fremmede land at leve |
| der[-]fore foruarer seg saa mangen mandtt; | derfore forvarer sig så mangen mand; |
| dett kand iegh forstaa y all min sindtt | det kan jeg forstå i al min sind |
| dett vill saa for migh blyffue | det vil så for mig blive |
| dj maa ieg gleden offuer[-]giffue. | thi må jeg glæden overgive. |
4 [3] V. 4 har overtallig Verslinje; Versets Slutning er forvansket. | |
| Den rige Christ befaler iegh ham | den rige Krist befaler jeg ham |
| mett alle sine engle[-]skare, | med alle sine engleskare, |
| han oss best beuare kandtt | han os bedst bevare kan |
| fra klaffuers raadtt och tale; | fra klaffers råd og tale; |
| iegh kandtt der intett mere tiill giøre, | jeg kan der intet mere til gøre, |
| endtt naar iegh kandtt tiill ham høre, | end når jeg kan til ham høre, |
| handtt er min høgeste trøst, | han er min højeste trøst, |
| y[-]huem dett løster att høre. | ihvem det lyster at høre. |