Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 14
Side: 38 v
Titel: (Det er et stort under, jeg vil det sige)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 144 III 44-45
Kommentar: V 223
1 | |
| Dhett er ett stortt vnder, ieg vel ted syge, | det er et stort under, jeg vil det sige, |
| att hafve en god ven, ooch [1]+3: dvs. og kan ikke tie stille dermed. kan jke ttye; | at have en god ven, og kan ikke tie; |
| faar dhen klafer thett att radhe, [2] dvs. vide? | får den klaffer det at råde, |
| han [3] dvs. Vennen. setter syn keresteven j dhen vodhe,[4] dvs. Skade, Ulykke. | han sætter sin kæreste ven i den våde, |
| dher [5] dvs. som. han setter tthyl bhadhe ttro ooch lyd | der han sætter til både tro og lid |
| ooch aktte att elske i alen ttyd | og agte at elske i allen tid |
| altt [6] der er rettet ved Ordet. eftter syn ydherste formoe; | alt efter sin yderste formue; |
| retter kan ieg ik forsta, | retter kan jeg ikk forstå, |
| att hvem dher pleger att gøre saa, | at hvem der plejer at gøre så, |
| en dhe hafve sveg j hve. | end de have svig i hu. |
2 | |
| Thett største sveg, dher jeg vedh ttyl, | det største svig, der jeg ved til, |
| att jette [7] dvs. love. syn ven, dhett han jke hale[8] dvs. holde. vel, | at jætte sin ven, det han ikke holde vil, |
| dhog dhett maa ttytt ooch oftte ske; | dog det må tit og ofte ske; |
| dhog vel jeg hverken søre [9] dvs. sørge. eller llhe, | dog vil jeg hverken sørge eller le, |
| men slaa dhett stadelyg af myn synd, | men slå det stadelig af min sind, |
| ooch eske [10] dvs. kræve, forlange. ttroskaf, men[11] dvs. medens. lyfved kan vyndhe, | og æske troskab, men livet kan vinde, |
| men hyne [12] dvs. Troskab? føle[13] dvs. følge. ttoktt ooch ere; | men hende følge tugt og ære; |
| dhen rygge Kres i hemeryg | den rige Krist i himmerig |
| bhevar dhem vel fraa falsk och sveg, | bevar dem vel fra falsk og svig, |
| dher ttroskaf [14] maaske Fejl for "wttroskaff". løsther att begere. | der troskab lyster at begære. |
3 | |
| Ike aktter jeg eftter dhen falske ven, | ikke agter jeg efter den falske ven, |
| dher ttroskaf vel gyfve i[-]gen, | der troskab vil give igen, |
| jeg kan dhett ttenke mett seler [15] dvs. selv. meg, | jeg kan det tænke med selver mig, |
| att alery [16] dvs. aldrig. vel jeg pryse sveg; | at alderig vil jeg prise svig; |
| thett [17] dvs. selv om, om end? han nv i landen mone vere, | det han nu i landen monne være, |
| hvad heler han er hesett eler her, | hvad heller han er hisset eller her, |
| dha ttør [18] dvs. behøver. man ike eftter dhem[19] dvs. Folk af hans Slags. ledhe | da tør man ikke efter dem lede |
| mest blan redher [20] dvs. Riddere. ooch godhe[21]+1: dvs. Adelsmænd. men: | mest blandt ridder og gode mænd: |
| fvlvel fyner man bland dhem, | fuldvel finder man blandt dem, |
| dher sveg har ttyl redhe. | der svig har til rede. |