Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 13
Side: 37 r
Titel: Overvunden Klosterlyst
Trykt: U
Udgivet i: DgF: 489 Ab (Aa: VIII 483-484)
Kommentar: VIII 490a
Generelle oplysninger: Stroferne er ikke nummererede.


[1]
her tuer han har en daatter her Ture han har en datter
ther er ssaa | wen mød der er så væn mø
hun wel sseg icke man[-]giffue |  hun vil sig ikke mandgive
hun wel i klaaster y død hun vil i kloster * død
:: oc meg er | iomffruenss liffued al[-]kereste :::: og mig er jomfruens livet alkæreste ::

[2]
her ture han gaar i gaaren her Ture han går i gården
oc leger | han m[et] ssett ssuer og leger han m sit sværd
oc han hørde | wde wed stranen og han hørte ude ved stranden
ssaa sterck en |
[1] Herefter følger et ulæseligt og tilsyneladende udstreget ord.
aare[-]ffær
 
så stærk en årefærd
:: o m e
[2] Utydeligt bogstav. Sandsynligvis et "e" betegnende "er", jf. omkvædet i V. 1.
i l a k ::
:: * * * * * * * ::

[3]
han hørde wde wed straen han hørte ude ved stranden
ssaa sterck | en aare[-]ffre
[3] Visen synes afbrudt, da den standser ved L. 2 i V. 3, og derefter er resten af siden og de to efterfølgende ladet blanke til evt. senere udfyldning.
[sideskift] |
 
så stærk en årefærd