Håndskrift: Jens Billes håndskrift
Nummer: 10
Side: 25 r
Titel: Kong Hans og Sten Sture
Trykt: T
Udgivet i: DV: 1 Aa I 1-12
Kommentar: IV 1
Generelle oplysninger: Efter V. 33 er skrevet 1ste Linje af V. 35, men igen overstreget.
1 | |
| Stor lycke er ingen eye[-]dom, | stor lykke er ingen ejedom, |
| huem thett kand rætt beszinde, | hvem det kan ret besinde, |
| saa mangen mand tha giør hun from | så mangen mand da gør hun from |
| oc lader ham stomdom [1] I udg.: "stondom". vinde; | og lader ham stundom vinde; |
| hun er saa saarre behendelig, | hun er så såre behændelig, |
| paa hende tør ingen mand murre, | på hende tør ingen mand murre, |
| allt som ett hiull om[-]vendelig, | alt som et hjul omvendelig, |
| thett vedt vell Sten Sturre. | det ved vel Sten Sture. |
2 | |
| I Suerrigs krone hagde hand stor magt, | i Sverigs krone havde han stor magt, |
| att ingen motte værre hans lige, | at ingen måtte være hans lige, |
| thett skulle da værre som hand sagtt, | det skulle da være som han sagt, |
| for ingen da ville hand vige; | for ingen da ville han vige; |
| en lodt hand dog sine breff vd schriffue | end lod han dog sine brev ud skrive |
| oc lod som saa skulle værre, | og lod som så skulle være, |
| thy kieste kong Hans medt gode mend | de kejste kong Hans med gode mænd |
| tiill Suerrigs krune att bærre. | til Sverigs krone at bære. |
3 | |
| Meg tyckes thett lader ey megett vell | mig tykkes det lader ej meget vel |
| y[-]blantt gode mend eller klærcke, | iblandt gode mænd eller klerke, |
| huem breff eller seyll ey holde medt skell | hvem brev eller segl ej holde med skel |
| oc lader them ter[-]y mercke; | og lader dem deri mærke; |
| y fordom tiidt tha var thett skam, | i fordum tid da var det skam, |
| haa thett pleye mest att giøre, | hvo det pleje mest at gøre, |
| nu holdes hand aff oc dragis frem, | nu holdes han af og drages frem, |
| ho suig kand mest fram[-]førre. | hvo svig kan mest fremføre. |
4 | |
| Kong Hans fornam thett gandske snart, | kong Hans fornam det ganske snart, |
| huad suig thy hagde [for] [2]+1: mangler [hende], | hvad svig de havde [*] [*], |
| hand skreff sine breff vdt med en fartt | han skrev sine brev ud med en fart |
| all Danmarck offuer att sende; | al Danmark over at sende; |
| thy fry oc frels alle kiøffstedz[-]mend | de fri og frels alle købstadsmænd |
| oc ther[-]tiill bonder [3] I udg.: "bønder". the beste, | og dertil bønder de bedste, |
| hand badt thy skulle kome medt en fardt, | han bad de skulle komme med en fart, |
| her Sten saa ville vy gieste. | her Sten så ville vi gæste. |
5 | |
| Thy tyske lands[-]knecte skreff hand oc tiill, | de tyske landsknægte skrev han og til, |
| att thy skulle tiill ham kome, | at de skulle til ham komme, |
| huem guld oc penge for[-]thiæne vill, | hvem guld og penge fortjene vil, |
| thett komer them selff tiill frome; | det kommer dem selv til fromme; |
| thy viste then første var mildt oc rig, | de vidste den fyrste var mild og rig, |
| thy varre ham alle tiill rede, | de vare ham alle til rede, |
| tiill Suerrigs landt stodt all therris fig | til Sverigs land stod al deres fig |
| att skaae tii suenske seder. | at skåde de svenske sæder. |
6 | |
| Kong Hans hand sende sitt folck aff stedt, | kong Hans han sendte sit folk af sted, |
| hand ville icke lenger duelle, | han ville ikke længer dvæle, |
| ther var saa mangen deylig mand mett, | der var så mangen dejlig mand med, |
| mand kunde dem neppelig telge; | man kunne dem næppelig tælle; |
| tiill skiff oc landt vor hand saa sterck, | til skib og land var han så stærk, |
| thett vill ieg icke liue, | det vil jeg ikke lyve, |
| som nogen haffuer værridt y Danemarck, | som nogen haver været i Dannemark, |
| ther ieg vedt aff att sige. | der jeg ved af at sige. |
7 | |
| For Affsker ligger en marck saa slætt, | for Avskær ligger en mark så slet, |
| thett kand ieg vell beuise, | det kan jeg vel bevise, |
| ther skickitt then herre sitt ærind y rætt, | der skikket den herre sit ærind i ret, |
| mand maa ham loffue oc prise; | man må ham love og prise; |
| hoffuitt[-]baneren vor her Marckus tiill[-]lagt, | hovedbanneren var her Markus tillagt, |
| thett sømer ham vell att bærre, | det sømmer ham vel at bære, |
| Iørgen Rudt for skytter, som meg er sagt, | Jørgen Rud for skytter, som mig er sagt, |
| y Suerrig skulle thi tem bærre. | i Sverig skulle de dem bære. |
8 | |
| Thy skickitt therres speys allt som thy burde | de skikket deres spids alt som de burde |
| y orden alle tiill[-]lige, | i orden alle tillige, |
| thett vill ieg eder for sanden sige, | det vil jeg eder for sanden sige, |
| thi icke fra anden vige; | de ikke fra anden vige; |
| saa droge the frem tiill Kalmer by | så droge de frem til Kalmar by |
| mett therris rætte herre, | med deres rette herre, |
| the varre saa glade som fulle y sky, | de vare så glade som fugle i sky, |
| thy suenske the reddis this værre. | de svenske de ræddes des værre. |
9 | |
| Thy bønder giorde ett anskrig saa brat, | de bønder gjorde et anskrig så brat, |
| the saage att finderne ville kome, | de såe at fjenderne ville komme, |
| her Laxmand stack op ett glauen mett en hatt, | her Laxmand stak op et glavind med en hat, |
| then edeliig mand then frome; | den ædelig mand den fromme; |
| hand roffte offuer herren mett høffuiste røst: | han råbte over hæren med højeste røst: |
| "Then fremerste vill ieg værre." | "den fremmerste vil jeg være." |
| Hand badt følle oc værre vell trøst | han bad følge og være vel trøst |
| therris fiinde at søge mett ærre. | deres fjende at søge med ære. |
10 | |
| Ther thy saae tiill, tha var thett ey, | der de så til, da var det ej, |
| som ther[-]aff rycktte gick, | som deraf rygte gik, |
| saa droge thy frem then rætte vey, | så droge de frem den rette vej, |
| tiill Kalmer stadt thi forde; | til Kalmar stad de førte; |
| then fredag for sancti Iackops dag | den fredag før Sankte Jakobs dag |
| her Eske mone staden berende, | her Eske monne staden berende, |
| thy skeckitt therris thing saa vell y lau, | de skikket deres ting så vel i lag, |
| vor[-]herre dem selff frem[-]sende. | Vorherre dem selv fremsende. |
11 | |
| Ther saa mand borgere paa muren staa | der så man borgere på muren stå |
| och kiærde huer[-]anden syn nøde: | og kærte hveranden sin nøde: |
| "Thett haffuer her Sten oss førdt op[-]paa, | "det haver her Sten os ført oppå, |
| Gud hielpe oss vell aff vonde." | Gud hjælpe os vel af vånde." |
| Thy skudde aff herren medt bøsser oc pill, | de skude af hæren med bøsser og pil, |
| dhi gaffue therris ærind tiill kiende, | de gave deres ærind til kende, |
| thett maatte vel hørre der[-]fra en mill, | det måtte vel høre derfra en mil, |
| huad breff thi ter[-]nid [4] I udg.: "ind". sende. | hvad brev de derned sendte. |
12 | |
| Huad thy ville giørre ginge thi y rodt, | hvad de ville gøre ginge de i råd, |
| om thy ville staden opgiffue, | om de ville staden opgive, |
| thy rædis allt for ett quiste[-]badt, | de ræddes alt for et kvistebad, |
| om thy skulle mett them kiffue; | om de skulle med dem kive; |
| thy bade her Eske, rætt huer oc en, | de bade her Eske, ret hver og en, |
| att hand vilde rame theris beste, | at han ville ramme deres bedste, |
| thy sagde, att øllidt vor ey brygtt | de sagde, at øllet var ej brygt |
| tiill saa mange fremede gieste. | til så mange fremmede gæste. |
13 | |
| Her Aruidt Trolde, then velbyrdiig mandt, | her Arvid Trolle, den velbyrdig mand, |
| hand gaff tem raadene gode: | han gav dem rådene gode: |
| "Gonge y ey snartt then herre tiill hond | "gange I ej snart den herre til hånd |
| oc falder hanom vell tiill føde, [5] I udg.: "fode". | og falder hannum vel til fode, |
| thett ryuer thett barn som er vfødt, | det ruer det barn som er ufødt, |
| thett fanger y vist att vide, | det fanger I vist at vide, |
| y vorder alle y grund forødtt, | I vorder alle i grund forødt, |
| bode børn oc mendt oc quinde." | både børn og mænd og kvinde." |
14 | |
| Kong Hans, then høffborne første vis, | kong Hans, den højbårne fyrste vis, |
| hand kom ter selff tiill stæde, | han kom der selv til stede, |
| blant herrer oc førster ber hand pris, | blandt herrer og fyrster bær han pris, |
| hand ville seg ey for[-]giette; | han ville sig ej forgætte; |
| ett jomffru[-]kloster for Kalmer stodt, | et jomfrukloster for Kalmar stod, |
| ther mone ten herre y gieste | der monne den herre I gæste |
| en natt vd[-]offuer oc giorde seg glad | en nat udover og gjorde sig glad |
| paa thisse III rigis beste. | på disse tre riges bedste. |
15 | |
| Her Aruidt Trolle tencte mett vidt oc snill, | her Arvid Trolle tænkte med vid og snild, |
| huad thy ville ther[-]tiill giørre, | hvad de ville dertil gøre, |
| Niels Pors hand for oc intidt vildt, | Niels Pors han for og intet vild, |
| thedt mand y alle hørre; | det mon I alle høre; |
| thy thiente terris herre med hond oc mundt | de tjente deres herre med hånd og mund |
| oc suorre hanom traa att værre, | og svore hannum tro at være, |
| thy bleffue hans raadt y same stundt, | de bleve hans råd i samme stund, |
| ter[-]forre finge thy then ærre. | derfore finge de den ære. |
16 | |
| Ter thy hagde hullidt then herre saa fry | der de havde hyldet den herre så fri |
| oc vorre hans gode mendt, | og vare hans gode mænd, |
| borgemester oc menige mand aff Kalmers by | borgemester og menige mand af Kalmars by |
| ginge oc strax hanom tiill honde; | ginge og straks hannum til hånde; |
| sacker[-]mentiidt borre the hanom y[-]modt, | sakramentet båre de hannum imod, |
| then ærre the hanom vette, | den ære de hannum vette, |
| oc toge saa indt ten herre god, | og toge så ind den herre god, |
| thett vor thett handt att lette. | det var det han ad ledte. |
17 | |
| Her Aruidt Trolle giorde som en erligh mand, | her Arvid Trolle gjorde som en ærlig mand, |
| syn ærre ville hand ey spille, | sin ære ville han ej spilde, |
| hanom autuorde [6] I udg.: "antuorde". kong Hans Borckholm igien y hondt | hannum antvorde kong Hans Borgholm igen i hånd |
| Øland medt vidt oc snille; | Øland med vid og snilde; |
| Polle Kneffuell vor ey om hiertiidt gladt, | Polle Knevel var ej om hjertet glad, |
| ter hand fick thett att hørre, | der han fik det at høre, |
| att kongen hagde byen oc Kalmer slaat, | at kongen havde byen og Kalmar slot, |
| hand kunde der intiidt om giørre. | han kunne der intet om gøre. |
18 | |
| Kong Hans fick tidin med en fartt, | kong Hans fik tidend med en fart, |
| att ercke[-]bispen oc Suanty bode | at ærkebispen og Svante både |
| thi vorre paa Stegiø bestollidt fast, | de vare på Stäke bestoldet fast, |
| her Sten mone der[-]for raade; | her Sten monne derfor råde; |
| the landsknecte sende hand ditt saa bratt, | de landsknægte sendte han det så brat, |
| thy gode mend att vndsette, | de gode mænd at undsætte, |
| thi huiltis huerken dag eller natt, | de hviltes hverken dag eller nat, |
| tiill fødder varre thi vell lætte. | til fødder vare de vel lette. |
19 | |
| Strax her Sten thett rætt fornam, | straks her Sten det ret fornam, |
| att lands[-]knectene thi ville kome, | at landsknægtene de ville komme, |
| thi røchte aff stedt att veyen for, | de rykte af sted ad vejen for, |
| hand vente seg ingen frome; | han vente sig ingen fromme; |
| tiill Stockholm vor hans største ackt, | til Stockholm var hans største agt, |
| hand lod seg trolig lide, | han lod sig trolig lide, |
| hand frøctid for kong Hansis magt, | han frygtet for kong Hanses magt, |
| hand løste ey lenger att bide. | han lyste ej længer at bie. |
20 | |
| Her Sten hand sende sine speyder vdt, | her Sten han sendte sine spejder ud, |
| att vide om thi vorre mange, | at vide om de vare mange, |
| snarlig fick hand thett budt igien, | snarlig fik han det bud igen, |
| thett giorde hans hierte bange: | det gjorde hans hjerte bange: |
| thy syntis saa mange som grand y soll, | de syntes så mange som grand i sol, |
| for tenom kand hand intid hegtte, | for dennum kan han intet hægte, |
| ieg mener att hand er dorsk oc fuld | jeg mener at han er dorsk og fuld |
| mett thenom løster att ficte. | med dennum lyster at fægte. |
21 | |
| Der herren da tiill stæde kom | der hæren da til stede kom |
| oc mente her Sten att finde, | og mente her Sten at finde, |
| fullen vor borte oc reden vor tom, | fuglen var borte og reden var tom, |
| thi torde ey bide dem iinde; | de turde ej byde dem inde; |
| therres skerrem hagde thi giortt saa fast, | deres skærem havde de gjort så fast, |
| tiill Stockholm lode thi glide, | til Stockholm lode de glide, |
| thi ræddis allt for kong Hansis magt, | de ræddes alt for kong Hanses magt, |
| thi torde icke bide thenem inde. | de turde ikke byde dennum inde. |
22 | |
| Ther fulde thy strax tiill herrer II, | der fulgte de straks til herrer to, |
| her Suanti oc bespen baade, | her Svante og bispen både, |
| paa Bruncke[-]berg sette thy teris baner vdt, | på Brunkeberg sætte de deres banner ud, |
| som Gud gaff tem tiill raade, | som Gud gav dem til råde, |
| atti kunde heffne teris harm oc men, | at de kunne hævne deres harm og men, |
| som tenem vor giortt for lange, | som dennum var gjort for lange, |
| her Sten bleff ter bestollidt igien, | her Sten blev der bestoldet igen, |
| hand vor om hiertiidt bange. | han var om hjertet bange. |
23 | |
| For Stockholm slov thy theris baner vdt, | for Stockholm slog de deres banner ud, |
| hand skinde aff guld hitt klare, | han skinte af guld hit klare, |
| ther vor tha komen thy visse budt, | der var da kommen de visse bud, |
| som icke mett skempt ville farre; | som ikke med skæmt ville fare; |
| thi rædis y staden som høner for høg, | de ræddes i staden som høner for høg, |
| thy finge ten tiden att hørre, | de finge den tidend at høre, |
| therris glæde hun vor ey ver en løg, | deres glæde hun var ej værd en løg, |
| som ieg kand rætt besinde. | som jeg kan ret besinde. |
24 | |
| Then største klocke lode the gaa | den største klokke lode de gå |
| oc ginge tem rætt tiill raade, | og ginge dem ret til råde, |
| huor the ville slaa teris ting paa, | hvor de ville slå deres ting på, |
| thi rige och fattige bode, | de rige og fattige både, |
| en haffue vy venner ter[-]iblant, | end have vi venner deriblandt, |
| theg [7] I udg.: "thog". thi ey mange ærre; | **** de ej mange ere; |
| her Sten sagde: "Er ieg en danne[-]mand, | her Sten sagde: "er jeg en dannemand, |
| ieg stor eder for all farre." | jeg står eder for al fare." |
25 | |
| For Stockholm paa ten syndre[-]malm | for Stockholm på den Søndremalm |
| ville thy huer[-]andre prøffue, | ville de hverandre prøve, |
| thett varde icke lenger, som ildt brender halm, | det varte ikke længer, som ild brænder halm, |
| thy suenske lodt tem vell nøffue: | de svenske lod dem vel nøje: |
| then først kunde kome y staden igien, | den først kunne komme i staden igen, |
| han lodt seg værre ten beste, | han lod sig være den bedste, |
| thy roffte almindeliig paa her Sten: | de råbte almindelig på her Sten: |
| "Huor behager eder saadan gieste." | "hvor behager eder sådan gæste." |
26 | |
| Her Sten gaff tenem goder trøst, | her Sten gav dennum goder trøst, |
| hand badtt thi skulle ey rædis: | han bad de skulle ej ræddes: |
| "Y skulle snartt hørre ett beder løst, | "I skulle snart høre et bedre lyst, |
| huor vy aff oss ville glæde; | hvor vi af os ville glæde; |
| aff Dalen XXXm mend | af Dalarn tredive tusind mænd |
| them vedt ieg mig tiill rede, | dem ved jeg mig til rede, |
| for[-]vden thi her er y staden igien, | foruden de her er i staden igen, |
| saa ville vy blant tem lede." | så ville vi blandt dem lede." |
27 | |
| Thy skude aff herrer [8] I udg.: "herren". mett bøsser indt | de skude af hæren med bøsser ind |
| oc ville tem beder opvecke, | og ville dem bedre opvække, |
| thy funde allt paa ett andit fundt | de funde alt på et andet fund |
| en lade seg saa giecke, | end lade sig så gække, |
| thy roffte offuer muren mett spe oc spott: | de råbte over muren med spe og spot: |
| "Huor[-]effter ligge y her saa lenge, | "hvorefter ligge I her så længe, |
| her for[-]verue y leditt gott | her forhverve I lidet godt |
| mett eders homle[-]stenger." | med eders humlestænger." |
28 | |
| Her Klauss Kromedy gick mett the danske y raadtt, | her Klaus Krummedig gik med de danske i råd, |
| hand sagde dem derriss beste: | han sagde dem deres bedste: |
| "Ieg haffuer saa y sandigen sportt | "jeg haver så i sandingen spurgt |
| thy dalle[-]karlle vill voss gieste." | de dalekarle vil vos gæste." |
| Thy vorre ther[-]aff bode glade och fro, | de vare deraf både glade og fro, |
| thi finge then tidin att hørre, | de finge den tidend at høre, |
| att thi motte findis vedtt Rede[-]braa, | at de måtte findes ved Rotebro, |
| thi actiidt ther nogitt att giøre. | de agtet der noget at gøre. |
29 | |
| Thi ginge y raadt y same stundt, | de ginge i råd i samme stund, |
| serdeliss thi høffdynge vorre, | særdeles de høvdinge vare, |
| thi funde rætt paa saa gott ett fundt, | de funde ret på så godt et fund, |
| thi ville ey lenger sparre; | de ville ej længer spare; |
| her Hendrick Kromedige suaridt mett sell: | her Henrik Krummedige svaret med ****: |
| "Vy ville her ey lenger tøffue." | "vi ville her ej længer tøve." |
| Her Hendrick Knudszen hand suaridt mett skell: | her Henrik Knudsen han svaret med skel: |
| "Vy ville gott euentyr prøffue." | "vi ville godt eventyr prøve." |
30 | |
| Sancti Mickelss afften II timer for dag | Sankte Mikkels aften to timer før dag |
| mone thi paa veyen kiørre, | monne de på vejen køre, |
| her Sten hand viste ther intiidt aff, | her Sten han vidste der intet af, |
| før thi hoss finderne varre; | før de hos fjenderne vare; |
| straxt the dalle[-]karlle vare paa vey, | straks de dalekarle vare på vej, |
| Guds hielp mone the paa[-]kalle, | Guds hjælp monne de påkalde, |
| thy fulle paa knæ rætt huer oc en | de fulde på knæ ret hver og en |
| oc læste derriss bøner alle. | og læste deres bønner alle. |
31 | |
| Thy edeliig herrer oc gode mendtt | de ædelig herrer og gode mænd |
| therris ærre the ther tede, | deres ære de der tede, |
| lands[-]knectene och holstene alle y synd | landsknægtene og holstene alle i sind |
| thy lede [9] I udg.: "lode". ey effter tem lede; | de lode ej efter dem lede; |
| ther ginge thy tyske och danske samen | der ginge de tyske og danske sammen |
| y orden alle tiill[-]lige, | i orden alle tillige, |
| alle vorre vener giorde aff gamen, | alle vare venner gjorde af gammen, |
| thy ville huer[-]anden ey suige. | de ville hveranden ej svige. |
32 | |
| Her Hendrick hand var ther mett y[-]blant, | her Henrik han var der med iblandt, |
| thett kand ieg vell beuisse, | det kan jeg vel bevise, |
| Hass [10] I udg.: "Hanss". Griss och[-]saa, then edeliig mand, | Hans Gris også, den ædelig mand, |
| mand maa tem ærre och prisse; | man må dem ære og prise; |
| att the vorre ridderre bode II, | at de vare riddere både to, |
| thett vorre thy full[-]vell værre, | det vare de fuldvel værde, |
| thy thiente theriss herre mett traa, | de tjente deres herre med trå, |
| thy bønder thet saare kiærde. | de bønder det såre kærte. |
33 | |
| Saa sloge thy tiill tem trolig ind, | så sloge de til dem trolig ind, |
| thy danske oc tyske bode, | de danske og tyske både, |
| ter blegnidt saa mangen bonde om kindt, | der blegnet så mangen bonde om kind, |
| thi vorre ther stæds y vode [11]+1: I udg.: "vode". [12] vode vde det første Ord er overstreget af Skriveren. vde; | de vare der steds i våde ude; |
| broen kaste thy vdtt mett en hast, | broen kaste de ud med en hast, |
| thy ville ey lenger huille, | de ville ej længer hvile, |
| theriss buer oc arbørst brugde the saa fast, | deres buer og armbrøst brugte de så fast, |
| som sne fulde dalle[-]pille. | som sne fulde dalepile. |
34 | |
| Thy lands[-]knecte totte dett att værre harm, | de landsknægte totte det at være harm, |
| the kunde ey offuer kome, | de kunne ej over komme, |
| the spronge y vand vnder theriss arm, | de sprunge i vand under deres arm, |
| paa skade oc saa paa frome; | på skade og så på fromme; |
| saa vodde thi offuer paa therriss fødder, | så vadte de over på deres fødder, |
| thett kand ieg vell beuisse, | det kan jeg vel bevise, |
| XXXm bønder for tem stodt, | tredive tusind bønder for dem stod, |
| thy mone thett lidett prisse. | de monne det lidet prise. |
35 | |
| Thy bønder behagitt thett lidett vell, | de bønder behaget det lidet vel, |
| thy mone tha flucten [giffue], [13] mangler | de monne da flugten [*], |
| ter slaiss saa mangen aff thenom y[-]hiell, | der slås så mangen af dennum ihjel, |
| mandt vedt them icke att schriffue; | man ved dem ikke at skrive; |
| Vc loff ther y en søø | fem hundred løb der i en sø |
| oc mente ter[-]offuer att kome, | og mente derover at komme, |
| ther[-]vtty bleff saa mangen dødtt, | derudi blev så mangen død, |
| Gud hand theriss siæll beuare. | Gud han deres sjæl bevare. |
36 | |
| Saa funde thy paa ett anditt fundtt, | så funde de på et andet fund, |
| the danske och tyske bode, | de danske og tyske både, |
| thy vende them om y same stundt, | de vendte dem om i samme stund, |
| som Gud gaff dem tiill raade; | som Gud gav dem til råde; |
| Stockholm vilde thy bestollidtt aff ny, | Stockholm ville de bestoldet af ny, |
| som the tiill[-]foren giorde, | som de tilforen gjorde, |
| y[-]thett tha røcte her Sten aff by, | idet da rykte her Sten af by, |
| mand vndritt att hand saa torde. | man undret at han så turde. |
37 | |
| Thett vor her Sten for sande sagtt, | det var her Sten for sande sagt, |
| atty varre meste partt døde, | at de vare meste part døde, |
| och dalle[-]karlle hagde dem øde[-]lagtt, | og dalekarle havde dem ødelagt, |
| thi ander løster them att møde; | thi andre lyster dem at møde; |
| aff bøndere oc borger hagde handtt mett seg | af bøndere og borger havde han med sig |
| IIIm oc icke merre, | tre tusind og ikke mere, |
| bode suenske oc tyske om y troer meg, | både svenske og tyske om I tror mig, |
| thy actiid tha seyer att vinde. | de agtet da sejer at vinde. |
38 | |
| Thy landtz[-]knecte skickitt therriss tingist saa klartt, | de landsknægte skikket deres tingest så klart, |
| som the pleye offte att giøre, | som de pleje ofte at gøre, |
| V hundritt theriss forløber var, | fem hundred deres forløber var, |
| thi skulle ny tidinde førre; | de skulle ny tidende føre; |
| saa manglede thy mett her Stenss party, | så manglede de med her Stens parti, |
| indtt tiill ordingen hand mone kome, | ind til ordenen han monne komme, |
| siden tha burde her Sten marcken att fly, | siden da burde her Sten marken at fly, |
| hand fick ther liden frome. | han fik der liden fromme. |
39 | |
| Thy rende y staden huer oc en, | de rende i staden hver og en, |
| och huer som rende kunde, | og hver som rende kunne, |
| der bleff saa mange dødt ygien, | der blev så mange død igen, |
| thi ther full[-]lidett vunde; | de der fuldlidet vunde; |
| VIc bleff ther tha slagen y[-]hiell, | seks hundred blev der da slagen ihjel, |
| thett kand ieg vell beuise, | det kan jeg vel bevise, |
| sancti Mickelss dag som schreffuitt stor, | Sankte Mikkels dag som skrevet står, |
| Gudt vnde dem raa oc lise. | Gud unde dem ro og lise. |
40 | |
| Some thy trengdis aff broen vdt, | somme de trængtes af broen ud, |
| for strømmen mone the flyde, | for strømmen monne de flyde, |
| oc some the bleffue ther stungen mett spiud, | og somme de bleve der stungen med spyd, |
| the mone thett saarre fortryde; | de monne det såre fortryde; |
| en partt søgtte tha tiill sønder portt, | en part søgte da til søndre port, |
| attj motte ther vnduige, | at de måtte der undvige, |
| thi roffte iodutt, vee oc mer: | de råbte jodut, ve og mer: |
| "Vorre stolbrødre ligger y lige". | "vore staldbrødre ligger i lige". |
41 | |
| Kong Hanss kom paa thett same lau | kong Hans kom på det samme lag |
| tiill Stockholm sker tiill lande, | til Stockholm skær til lande, |
| huadtt ther var giortt viste hand ey aff, | hvad der var gjort vidste han ej af, |
| huadt thi tha hagde for hende; | hvad de da havde for hænde; |
| then første tidinde ther hand tha fick, | den første tidende der han da fik, |
| then mone ey megitt due, | den monne ej meget due, |
| Gud haffue tiss loff att thett ey saa gick, | Gud have des lov at det ej så gik, |
| som thy haffde y hue. | som de havde i hu. |
42 | |
| Aff Kiøbenhaffn en rodmandtt godtt, | af København en rådmand god, |
| Anderss Nielsen mone thi hanom kalle, | Anders Nielsen monne de hannum kalde, |
| hand kom tha strax then første imodtt | han kom da straks den første imod |
| och førde hanom tiinde alle: | og førte hannum tidende alle: |
| "Vortt folck haffuer vunditt ærre oc priss, | "vort folk haver vundet ære og pris, |
| ederss naade maa ther[-]paa lide, | eders nåde må derpå lide, |
| the ther vor hoss thi bliffue thett viss, | de der var hos de blive det vis, |
| ther ligge some oc bider". | der ligge somme og bier". |
43 | |
| Then første hand var y hiertiidtt gladtt | den fyrste han var i hjertet glad |
| oc hanss thiener alle samen, | og hans tjener alle sammen, |
| hand seg y landitt sette badtt, | han sig i landet sætte bad, |
| thy hagde der[-]aff stortt gamen; | de havde deraf stort gammen; |
| tiill herren skyndede hand seg saa bratt, | til Herren skyndede han sig så brat, |
| hand vilde seg ey lenger sparre, | han ville sig ej længer spare, |
| sitt herber tog hand then same natt, | sit herberg tog han den samme nat, |
| for Stockholm y Sancti Klarre. | for Stockholm i Sankte Klara. |
44 | |
| Her Sten behagitt thett intiidt vell, | her Sten behaget det intet vel, |
| hand var om hiærtiidt bange, | han var om hjertet bange, |
| hand tencte seg om vedt oc sind | han tænkte sig om vid og sind |
| huadt endeligt thett skulle fange; | hvad endeligt det skulle fange; |
| ter stack thi op en gamell hatt, | der stak de op en gammel hat, |
| y dage the thett sætte, | i dage de det sætte, |
| them løster huercken dag eller natt | dem lyster hverken dag eller nat |
| y[-]modtt then herre att trætte. | imod den herre at trætte. |
45 | |
| Biskop Glob motte tiill gissell staa | biskop Glob måtte til gidsel stå |
| oc her Nielss Høg tislige, | og her Niels Høg deslige, |
| før[-]en her Sten hand vilde vd gaa, | førend her Sten han ville ud gå, |
| hand rædis mand skulle hanom suige; | han ræddes man skulle hannum svige; |
| ther hand kom medt then første tiill ords, | der han kom med den første til ords, |
| tha forentiss thi saa bode, | da forentes de så både, |
| kong Hanss tog ham mett seg tiill bordtz, | kong Hans tog ham med sig til bords, |
| offuer Suerrig skulle hand ta raade. | over Sverig skulle han da råde. |
46 | |
| Tusindt fire hundrit aar | tusind fire hundred år |
| siu[-]och[-]halff[-]femtesenss[-]tiuffue | syvoghalvfemtesindstyve |
| effter Gudtz søn føder vor, | efter Guds søn føder var, |
| thett vill ieg icke liuffue, | det vil jeg ikke lyve, |
| then søndag nest for sancti Karrine dag | den søndag næst før Sankte Karine dag |
| tha fick then første stor ærre, | da fik den fyrste stor ære, |
| thett fall tha saa vell i lau, | det faldt da så vel i lag, |
| hand mone then krune bærre. | han monne den krone bære. |
47 | |
| Ten første vant thett allt mett stor magt, | den fyrste vandt det alt med stor magt, |
| hand mone thett styrre och raade, | han monne det styre og råde, |
| thett hiulp fast tiill, thett er min acktt, | det hjalp fast til, det er min agt, |
| Gud och rætt[-]vishett bode; | Gud og retvished både; |
| Gud giffue hanom løcke och salighett | Gud give hannum lykke og salighed |
| min kiæreste naadiste herre, | min kæreste nådigste herre, |
| gud giffue att mendisken vorde hanom blidt | Gud give at mennesken vorde hannum blid |
| oc saa Gud och Vor[-]here. | og så Gud og Vorherre. |