Nu kan man downloade SLIDES fra seminaret
 

Invitation
Seminar om de væsentligste nyheder fra MT Summit

15. november 2001, kl. 13.15 - 16.00

Københavns Universitet, Njalsgade 80
Lokale 6.1.48

I september blev der afholdt MT Summit konference i Spanien. MT Summit afholdes i Europa hvert 6. år og er den største internationale konference om fuldautomatiske oversættelsessystemer og andre værktøjer som kan anvendes i forbindelse med oversættelse.

MT Summit er en unik chance for at danne sig et overblik over de teknologiske muligheder inden for oversættelsesområdet og konferencen er også et forum hvor forskere, udviklere og brugere diskuterer den seneste udvikling og de nyeste behov.

Center for Sprogteknologi deltog ved MT Summit og afholder et seminar hvor vi præsenterer de væsentligste nyheder og tendenser fra konferencen. Seminaret vil også give rig mulighed for diskussion af de emner der præsenteres.  Programmet er nu udkommet.

Deltagelse i seminaret er gratis og tilmelding kan ske på tlf. 3532 9082 eller euromap@cst.dk. Frist for tilmelding er den 7. november 2001.

Seminaret arrangeres af Center for Sprogteknologi med økonomisk støtte fra EU-Kommissionen i Euromap-projektet. Yderligere oplysninger om Euromap på www.euromap.dk

Med venlig hilsen
Lina Henriksen