Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 58
Side: 114 r
Titel: Paris' Ungdomshistorie
Trykt: T
Udgivet i: DV: 57 a II 76-80
Kommentar: IV 169-170
Generelle oplysninger: Versemaalet er kun daarlig fastholdt i Overleveringen. Strofen skal øjensynlig være 10-linjet med Rimstilling abcbddefgf. Om ogsaa 2.- og 4.-sidste Linje har rimet (saaledes som Axel Olrik har antaget) er vist tvivlsomt. I Vers 11-12 synes Rimstillingen dog at være ændret for de fire sidste Linjers Vedkommende. - Se iøvrigt DgF VIII S. 13.


1
Priami droning drømpte om natten en drøm, 
der hun skulle søffuen soffue, 
Priamus koning rade det bratt, 
saa lidet motte hun de
[1] I udg.: "det".
loffue;
 
hun drømpte en brand fall aff hindis haandt 
oc brende op Troeborg oc alt dett landt; 
den drøm vor raadt, før Paris bleff født, 
at Troyborg bleff for ham øød. 
:: Min kiere frowe, hielper aff eders formue. ::

2
Saa bratt som Paris hand vor fødd, 
den eddelige creatur, 
saa snart bleff hand till skowen ført, 
blant løffuer oc vilde diur; 
fruer oc iomffruer ham bort bar, 
ridder oc suenne vor der udi raadt, 
de strød offuer ham løff oc gress, 
di gick til liy;
[2] I udg.: "by".
 
mangen mand kand for skiælien
[3] I udg.: "skiæben".
syne,
 
hand kand dog icke fly. 

3
Den møller giende sin fee paa marck, 
som hand vor von at giøre, 
saa fand hand paa den eddelige barn, 
saa vell mone hand om lade, 
y silcke god da vor hand suøbt, 
saa vel daa bleff den møller aff bøtt; 
hand tog ham op, hand bar ham hiem, 
hand lod vell om: 
"Kye du nu den eddelig art, 
du est aff kommen." 

4
Paris hand voxid, saa vel hand trøffuis, 
oc mølleren ham vel føde; 
med bønder da vocte hand fee, 
bleff stercker mand oc stor; 
Paris ypped dem en laug, 
alle de andre der vid tog: 
"Wy ville lade vore tiure til samen 
oc fecte paa it heste, 
wi staa saa nær, vi see der paa, 
y huilcken her haffuer best." 

5
Det skeede sig saa, den møller tiur 
bleff høffding for dem alle, 
saa barr de der lodder om, 
y huem som koning skulle kaldis; 
alt daa fald de lodder saa till, 
at Paris bleff koning oc skickett dem skiell: 
"Er her nogen der stiele vill oc giørre osz men, 
ham henger wi i høggen green." 

6
Den ene bleff sig icke vilder, 
for hand staal sig en kniff, 
hand motte icke met mindre vndkomme, 
en dett skulle gielde hans liff: 
"Kiere her Paris, i retter her paa, 
ieg er den første, der skaaden mone faa." 
Lenge stod Paris oc tencte ved sig: 
"Suenne, i læder oc spørger att den, 
som stielle vill oc ende." 

7
Den beste bonde søn y den hob 
da bleff den kniff met funden, 
de lætte op den feirste træ, 
som fraa roden vor oprunden, 
de hende ham i galli oc træ, 
de løste ham ey for guld eller fæ; 
saa brat alt som den gierning vor giort, 
saa snart vor det for bonden førdt: 
"Paris heder den møller søn 
som dett haffuer giort
[4]+2: I udg.: "giort".
oc er."
 

8
Bonde god samblit sine mendt 
til møller husz at fare: 
"Huor estw becke møller, 
din søn haffuer giort stor skaade, 
din søn haffuer ilde giort, 
hand haffuer min søn til gallin ført." 
Op stod mølleren hand bød for log 
oc gick til suars: 
"Priamus kong aff Troyeborg 
hans fader
[5]+1: først er vist skrevet: før er er.
er oc end."
 

9
Paris bleff met mact bort førd 
till Priami konings gaard oc adspurd: 
"Huor haffuer du numid den stercked
[6] I udg.: "stercke".
log,
 
du haffuer i landet giort." 
"Min kier fader, er det icke skiel 
at henge op den, der stiele vill." 
Daa ville op de lønlige tale, 
som lenge haffuer vered y duale: 
Paris vor icke møller søn, 
end dog hand vor saa kalled. 

10
Hans fader gaff ham sadel oc hest, 
hand sende ham vdaff lande, 
hand sende ham til Grækenlandt 
hin rige kong Nielus paa haandt; 
Paris udaff landet foer, 
dett bleff kong Nielus til sorrig stor; 
hand gick i gaarde, hand tog vid troo, 
hand gaff ham suerdt, met suig hand tog, 
hand tiente hannem met lønlig suig. 

11
Paris lagde vind der paa, 
droning Ellin ville hand gilli, 
det giorde hun for hans skønheds skyldt, 
hand fremid all sin villie; 
saa brat kong Nielus dett fraa 
saa vred bleff hand paa Paris da; 
saa snart droning Ellin vreden kiende, 
saa snart hun Paris til closter sende. 
Her
[7] I udg.: "Hand".
skulle y closter bliffue,
 
der mone hand euentyr driffue. 

12
Paris lod sig kleder skiere 
all vdi nunne legge, 
fruer oc iomffruer de tiente ham vel, 
de vilde icke fra ham vige; 
de tiente ham saa lenge 
de baare kinder bleege, 
stor skiempt hand met dem dreff; 
saa monne hand met dem leege, 
alle fick fruer lastin hin store, 
oc ingen fick bod
[8] I udg.: "der aff bode".
*.
 

13
Koning Nielus sidder offuer breden bordt 
oc lader hand spørre saa viide: 
"Viderick, [i]
[9] mangler
er i veyen viisz,
 
viser mig herre Paris." 
Lenge saadd Viderick, den eddelig mandt, 
hand suarid der till: 
"Paris er i iomffru closter, 
hand giør gott skiel. 

14
Slig er Paris for andre mendt 
som leffue for vilden diur; 
i huad hand vill, y huad hand maa, 
alle de fruer der ham saa; 
hans how er mild, 
hans hierte er vell met elskow begaffuit, 
blant scriffuere eller klercke 
daa er ey hans lige till vercke." 
:: Kiere fruer, hielper, om y moue. ::