Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 54
Side: 104 r
Titel: Orm Ungersvend og Bermer-Rise
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 11 Ca I 164-165
Kommentar: I 170
Generelle oplysninger: Omkvæd: almindeligvis som i V. 1; dog et Par Steder: Men nu stander skoffuen alle y sin blomster.
1 | |
| Det vor høyen Berme-riiss, | |
| det vor en stor uhyre: | |
| hand vor grum oc gantze lerd, [1] I udg.: "leed". | |
| oc ingen mand kunde ham styre. | |
| :: Men skowen stander alle i sin blomster. :: | |
2 | |
| Dett vor høyen Bermeriiss, | |
| hand lader de breffue skriffue | |
| oc sender de[m] Fromer koning | |
| oc lader ham saa til-biude: | |
3 | |
| "Oc sig hand Frome koninger: [2] rettet til: koning. | |
| alt om ieg er en mand, | |
| hand skal giffue ær [3] I udg.: "daatter". [4] daatter. Dette Ord staaer med en anden gl. Haand tilskrevet over Linien, saa vel her, hvor Hdskr. egl. har: ær, som i V. 4, Lin. 3, og i V. 34, Lin. 3, hvor Hdskr. har: ære; men derimod ikke i V. 6, Lin. 3, hvor ær atter forekommer, øjensynlig i Betydning af Datter. Uagtet ogsaa en anden Vise (i samme Hdskr. og skreven med samme Haand som denne, neml. II, Bl. 120, V. 10 og 11) to Gange har: keyserens ær, ligeledes i Betydning af Datter, saa tør jeg dog ikke antage andet, end at det hidrører fra en Misforstaaelse af Skriveren, der har havt en Forkortelse for sig (D{Hoej}r{/Hoej} ell. D{Hoej}ær{/Hoej}), som han ej har forstaaet at opløse. Jeg har derfor her, saa vel som paa de andre anførte Steder, i Texten indsat: daatter. syn, | |
| om hand vill vere sin landt." | |
4 | |
| Det suarid Fromer koning, | |
| oc saa daa suarid hand till: | |
| "Ieg giffuer hannom aldrig min ære, [5] I udg.: "daatter". [6] Se note til 3,3. | |
| dett gaa y-hur herre Gud vil." | |
5 | |
| Det vor Fromer koning, | |
| hand saad offuer bredit bord: | |
| hand klaget hans vone saa haardelig | |
| at [7] I udg.: "alt". for sine kemper god. | |
6 | |
| "Oc ær her nogen aff mine mendt, | |
| mig vill offuer Berme heffne: | |
| daa vill ieg giffue ham ær [8] I udg.: "daatter". [9] Se note til 3,3. min | |
| oc dertil halff min land." [10] Riimordet har maaskee været: effne (dvs. Formue). | |
7 | |
| Alle daa saad de kongens mendt, | |
| de taled icke eth ord: | |
| foruden Vormer hin unge suend, | |
| hand fuld vel suare tare. | |
8 | |
| "Vill y giffue mig then iomffrue fin | |
| oc der-till rige oc landt: | |
| daa vill ieg voffue mit unge liiff | |
| alt for den lilie-vandt." | |
9 [11] Efter V. 9 var først skrevet de tre første Linier af V. 20, der staaer paa næste Blad, paa samme Sted af Bladet; men dette er strax igjen overstreget. Heraf kan udledes, at vi have en Afskrift for os, gjort efter et andet Hdskr. af samme Format. | |
| Det vor silligh om afftenenn, | |
| første dagen de drøffue oppaa: | |
| daa lyste Vomer [12] I udg.: "Vormer". unger-suend | |
| ud til biergit at gaa. | |
10 | |
| Hand klapper paa det bierge, | |
| det reffnit i haarden hald: | |
| det hørde hand, inde i biergit laa, | |
| saa høyt det i bierget gialdt. | |
11 | |
| "Huem klapper paa det bierge? | |
| huem vecker mig alt saa hart? | |
| kand ieg icke met freden ligge | |
| alt y den sorte iord?" | |
12 | |
| "Dett er mig, Vormer unger-suendt, | |
| kiere sønnen din: | |
| fuld gierne begierir ieg hielp aff ether, | |
| kiere fader min. | |
13 | |
| Ieg haffuer mig nu vissid en kamp | |
| met Bermer-riiss hin stercke: | |
| kunde [13] +1; Skrivf. for: kunde du eller: du kunde? de flye mig den beste suerdt, | |
| som er y Dannemarck." | |
14 | |
| "Du fanger icke min gode suerdt, | |
| her [14]+1: I udg.: "er lagd". lad i guld saa røød: | |
| foruden du heffner min [15] maa være en Fejl for: din. (Jfr. V. 26, 27, 28, 30.) faders dødt, | |
| bleff stagt [16] I udg.: "slagit". [17] stagt. Denne Skrivfejl har Vedel misforstaaet og gjort til Ordet: stægt. paa Gramer-øø." | |
15 | |
| "Gerne vill ieg heffne eders [18] Fejl for: min. (Jfr. V. 26, 27, 28, 30.) faders død, | |
| viiste ieg, huem ham slo: | |
| eller ieg vill voffue mit liff der-paa | |
| oc aldrig mer til eder gaa. | |
16 | |
| Oc kand ieg icke aff Birting faa, | |
| oc maa ieg ey suerdet nyde: | |
| daa skal ieg slaa den harde steen-hald | |
| oc biergit offuer dig bryde." | |
17 | |
| Hand bød ham kloden oc hieliche [19] I udg.: "hielithe". fram | |
| oc ynskid hannem lycked y haandt: | |
| "Bliff du haard oc y haanden sterck | |
| oc verie dig som en mandt." | |
18 | |
| Thi [20] I udg.: "Ther". hand haffde fangid den gode snid,[21] I udg.: "suerd". [22] snid eller: sind. | |
| daa vor hand i hiertet froo: | |
| "Nu hielpe mig Gud y Himmerig, | |
| ieg seyer vinde maa." | |
19 | |
| De skreff kretzen paa den iordt, | |
| som de skulle baade y gaa: | |
| "Er det icke anden mandt, | |
| y striden skal mod mig staa?" | |
20 | |
| Daa snarid [23] I udg.: "suarid". Vormer unger-suendt, | |
| hand vor saa fri i how: | |
| "Daa skal ieg hugge dig y dine knæ, | |
| om ieg icke lenger kand naa." | |
21 | |
| "Men du haffuer icke din faders suerdt, | |
| da acter ieg lidet din komme: | |
| gack aff kretsen, din arme drengh, | |
| dett gaar dig lidet till fromme." | |
22 | |
| Dett vor Vormer unger-suendt, | |
| hand kaste om suerdet met alle: | |
| hand hug Bermer aff y knæ, | |
| saa hand paa iorden monne falle. | |
23 | |
| "Du Bermer, lad dine store ord, | |
| nu est du min fange: | |
| ieg holder for dig den iomffrue skiøn, | |
| uden du kant beder gange." | |
24 | |
| Der hand haffde veyt den læede [24] her stod først: lærde, rettet til: læede. iætth, | |
| daa lengis ham hiem til lande: | |
| der møtte ham Giord oc All | |
| mit oppaa den strandt. | |
25 | |
| "Vel-komen, foger unger-suendt, | |
| udaff de øster lande: | |
| haffuer du icke til Vormer sport, | |
| om hand er vorden til mandt?" | |
26 | |
| "Dett er icke lenge siiden ieg hannom saa | |
| alt tiill de riiders steffne: | |
| da suor hand om den øuerste Gud, | |
| hand skulle sin faders død høffne." | |
27 | |
| Dett vor herre All, | |
| støtte paa iorden med suerdt: | |
| "Aldrig fonger Ormmer [25] I udg.: "Vormer". [26] Vormer, staaer tilskrevet over Linien; i den staaer: Ormmer (?). for fæder[27] I udg.: "fader". syn | |
| guld eller pende werdt." | |
28 | |
| "Men Gud hand unthe ham seyr at vinde | |
| aff Bermer Riiss den longe: | |
| end maa hand heffne sin faders dødt, | |
| bode guld oc pengding at fongt." [28] I udg.: "fonge". | |
29 | |
| Oc da suarid Giort oc Alle: | |
| "Villi y dett sige for wiisse, | |
| at Ormmer [29] I udg.: "Vormer". [30] Vormer, staaer tilskrevet over Linien; i den staaer: Ormmer (?). hand haffuer Bermer slagen, | |
| wi ville ham icke myste." | |
30 | |
| "Er y Giord oc Alle, | |
| da døller icke eters naffn: | |
| y haffuer slagit min fader ihiel, | |
| hans død saa vill ieg høffue." [31] I udg.: "høffne". | |
31 | |
| De droge ud dieris gode suerdt, | |
| kemper saa vore de gode: | |
| de fictis vell i stunder tree, | |
| at blodet stodett [32] I udg.: "stode". [33] stodett (?). paa iord. | |
32 | |
| Den fierde stund at quelde, | |
| klocken vor ved fem: | |
| daa slog Vormer de kemper two | |
| oc foer til sine land hiem. | |
33 | |
| Vormer kam till lande | |
| for Fromer konnings gaardt: | |
| hand bleff undfangen met hæder oc ære | |
| aff kongen oc alt sit raadt. | |
34 | |
| Dett vor glæde y gaarde, | |
| faffuert att lyde derpaa: | |
| Fromer koning sin ære [34] I udg.: "daatter". [35] Se note til 3,3. bort-gaff, | |
| oc Vormer unger-suend hinde tog. | |
| :: Men skoffuen stander alle y sin blomster. :: |