Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 50
Side: 86 v
Titel: Palle, Baard og Liden
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 330 Aa VI 63
Kommentar: VI 64, X 780a
Generelle oplysninger: I Danm. gl. Personnavne I er Liden kun belagt i denne vise (mens et Lyden haves i to kilder), hvor det "kan være Fejl for Lidel", der iøvrigt også er sjældent. I Danm. gl. Personn. II er Litle, Lille rigeligt belagt som tilnavn, men kun et par gange i vor vises staveform, der da vel som formodet af Recke er kæleform. Baard findes ikke i andre viser og er derudover sjældent i dansk modsat vestnordisk. Navnekombinationen må følgelig betragtes som så speciel, at den sandsynliggør visestumpens autenti, til hvis støtte personhistoriske undersøgelser dog mangler.


1
Liden hand rider till lands-ting, Liden han rider til landsting,
lader skue sin dødelig saar: lader skue sin dødelig sår:
"Dett giorde mig aldrig nogen versens mandt "det gjorde mig aldrig nogen verdsens mand
foruden min broder Baar!" foruden min broder Bår!"
:: Der de icke ride motte. :::: der de ikke ride måtte. ::

2
Op stod ungen herre Baar, op stod ungen herre Bår,
oc biuder hand for sig low: og byder han for sig ***:
"Ieg biuder dig bode guld oc sølff "jeg byder dig både guld og sølv
der-till min fæderne skow!" dertil min fædrene skov!"

3
"Haffue du sielff din huide sølff "have du selv din hvide sølv
der-till ditt guld saa rød! dertil dit guld så rød!
denne her lille huiden haand denne her lille hviden hånd
hand skal vorde din død!" han skal vorde din død!"

4
Palli oc Baar rede aff landzting, Palle og Bår rede af landsting,
de viste dennom ingen sag; de vidste dennum ingen sag;
Liden oc hans suenne fem Liden og hans svende fem
de fulde dennom fast paa bag. de fulgte dennum fast på bag.

5
Palli, Baar oc Liden Palle, Bår og Liden
de møttis under grønnen lide; de mødtes under grønnen lide;
dett vor stor ynck at see der-paa, det var stor ynk at se derpå,
huor suerde de runde aff slye. hvor sværde de runde af slie.

6
Først daa vog hand Palli, først da vog han Palle,
oc saa daa vog hand Baar; og så da vog han Bår;
det vill ieg for sanden sige, det vil jeg for sanden sige,
Liden fick sielff sin bane-saar. Liden fik selv sin banesår.

7
Toge de Palle oc Baar, toge de Palle og Bår,
oc førde de dennom till bye; og førte de dennum til by;
Liden hand ligger i rossens-lundt Liden han ligger i rosenslund
alt for de ørne-unge. alt for de ørneunge.

8
Saa saare gred stolten Mette-lille så såre græd stolten Mettelille
alt for hind sønner tre: alt for hend sønner tre:
"Herre Gud naade mig den sorrig-fuld stundt, "Herre Gud nåde mig den sorrigfuld stund,
ieg skulle eder medt øgen see!" jeg skulle eder med øjen se!"

9
Saa saare gred hun for Palli, så såre græd hun for Palle,
oc mere gred hun for Baar; og mere græd hun for Bår;
aller-mest gred hun for Liden, allermest græd hun for Liden,
hand kom i heden iord. han kom i heden jord.
:: Der de icke riide motte. :::: der de ikke ride måtte. ::