Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 47
Side: 79 v
Titel: Den genfundne Søster
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 378 Aa VI 430-431
Kommentar: VI 438-439


1
Der vor en grøffue udi Saxen-landt, 
hand haffde en dotter, en lillie-vaandt. 
:: De huilis under
[1] I udg.: "uuder".
Øølandt. ::

2
Hand haffuer icke dotter for-uden en, 
icke haffde hand heller for-uden en søn. 

3
Hind unge her Segelffar hede den søn, 
iomffrue Isemar hede den iomffrue skøn. 

4
Først døde greffuen under øø, 
saa døde greffinde, det vor stor nødt. 

5
Her Segelffar med den lilie-vaandt 
fandt
[2]+3: I udg.: "saa ene raade de".
saadant raad i dieris faders landt.
 

6
Segelffar skulle til Romme fare, 
iomffru Isemar hun skulde hiemme være. 

7
Her Segelffar hand foer till Romme, 
aldrig vintede de ham hiem at komme. 

8
[3] mangler
[Kong] [Hagen] [seigler] [under] [øe], 
[saa] [thog] [hand] [bort] [den] [weene] [møe]. 

9
Koning Hugen seiler under dett landt, 
hand fick hinde sin kiære
[4] I udg.: "kier".
drotning udi haand.
 

10
"Oc her haffuer y en lille-vaand, 
den ville wy giffue vor søn i haandt." 

11
Segelffar kom fra Rom hiemme, 
borte vor Isaamar,
[5] I udg.: "Isemar".
[6] tredje og fjerde Bogstav er der rettet ved af Skriveren.
hans søster saa ween.
 

12
[7] i de ældste Hskr. er Verset forvansket ved gal Linjedeling: Segelffar lader bemande sin snecke | alle met de stercke.
Segelffar
[8]+4: I udg.: "Her Seiglfar lader wercke".
lader bemande sin snecke
 
alle
[9]+3: I udg.: "snecken aldt aff styrcke".
met de stercke.
 

13
De tho lader hand till lande-vern vær, 
de thoo de valske cartoger at bær. 

14
Sielff daa lette her Segelffar, 
til hand kom till konge Hugens gaardt. 

15
Segelffar kom der ridind i gaardt, 
ude stod drotning Adellrudt, vor suøbt y maar. 

16
"Her stander y, fru Adelrudt, 
aldrig saa ieg en venner brudt." 

17
"End haffuer ieg en iomffrue hoss mig, 
hun er ind tussind fold skønner endt ieg." 

18
"Det røde guld giffuer ieg dig, 
lader den iomffrue skencke vin for mig!" 

19
Drotningen gaar till bure, 
hun vecker op Isemaar prude. 

20
"Du stat op, Isemer, kled du dig! 
du skalt idag skencke vin for mig." 

21
"Icke sømmer mig den ære at være, 
oc icke den klare vin at bær. 

22
Foruden her Hagen koning vor her, 
eller oc min broder Segelffar." 

23
Isemaar gaar udi bure, 
kleder hun sig saa prude. 

24
Iomffruve Isemer ind att døren træn, 
Segelffar stander hind op igenn. 

25
Segelffaar klapper paa hiunder blaa: 
"I sider, iomffru, i huiler her-paa! 

26
I setter eder paa hiunder blaa, 
y siger mig, huor y er født oc barn." 

27
"I Saxen er ieg fød oc born, 
oc der er all min kleder skarn. 

28
Der min fader lagdis under sorten mold, 
daa døde min moder før hannen goll. 

29
Ieg haffuer icke broder uden en, 
hand foer seg till Rom hiem. 

30
Motte ieg leffue den
[10] I udg.: "[saa] [guod] [en]".
dag,
 
at ieg motte finde min broder gladt!" 

31
Hand klapper hinde ved huiden kind: 
"Du est aller-kieriste søster min. 

32
Hør du, Isemaar, søster min, 
wiltu følge kier broder din?" 

33
Hun klapped hannom vid huiden kindt: 
"Ieg følger dig gerne, kier broder min." 

34
Hand bød y dag, hand bød i tho 
røde guld for den skøne iomffrue. 

35
Der dett guld icke lenger vandt, 
handt tog den fole, paa spranck.
[11] I udg.: "[skoffuen] [rand]".
[12] Sic udg.
 

36
Melte det drotning Ade[l]rudt venne: 
"Christ giffuet, koning Hugen vor hiemme! 

37
Wor koning Hugen hiemme, 
i tog hinde icke bort saa enne. 

38
De vunde op silcke-segell grønn, 
her Segelffar førde sin søster hiem. 
:: De huilis under Øølandt. ::