Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 42
Side: 65 r
Titel: Niels Ebbesen
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 156 E III 529-530
Kommentar: III 540b-541
Generelle oplysninger: Den eneste Afskrift, vi have af denne Opskrift, giver os kun omtrent den første Halvdel af Visen, rimeligvis fordi Resten alt fattedes i Skriverens Forskrift. Afskriftens sidste Vers (25) staar nemlig nederst paa Forsiden af et Blad (67), og dettes Bagside staar tom, hvad ellers ikke er Brug i dette Haandskrift. Sagen er da vel den, at Skriveren har ikke haft mere, men har dog ladet en Plads aaben til Resten, om han engang skulde faa fat paa den. Omfanget af det manglende har han ikke kjendt og ikke vidst at bedømme, eftersom den ene blanke Side maatte være ganske utilstrækkelig dertil.


1
Greffue Gert hand drog til Randers, 
oc did loed hand sig rade: 
det vaar hannem for langen spaad, 
hand skulde sit liff der lade. 

2
Greffuen hand sende Niels Ebbessen bud, 
at hand skulde til hannem ride: 
frilig til oc frilig fra
[1] frilig, jf. Anm. t. A 28.
[2] Under komm. til A står bl.a.: "burde hedde: felig, som i C 4 og 25; men ogsaa i E 2 og 13 (F 30 og 36): frilig, frelig, fredlig, E 10: ufrilig, saa Fejlen maa have været i Munden.
 
skulde hand faar hannem bliffue. 

3
[3] er maaske en Blanding af A 5, B 5, C 5 og et andet Vers med de oprindelige Rim: sammen ∼ gammen.
Greffuen oc Niels Ebbessøn de snacket sammen 
ude ved Randers strande: 
fulld lidet da vaar deris skempt, 
end hal minde gammen. 

4
"Hør du, Niels Ebbessøn, 
du ver vel-kommen her! 
huor lider din
[4]+1: I udg.: "dine frender".
frende udi Nør-Iutland?
 
oc huor staar landet der?" 

5
"Vel staar landet udi Nør-Iutland, 
saa monne mine frender oc lide: 
de skulle eder alle til tienste være, 
ehuor i dennem til-sige." 

6
"Hør du, her Niels Ebbessøn, 
vilt du mig sanden sige? 
mange suenne haffuer du met dig, 
der du tørst vel paa lide." 

7
"Alt haffuer ieg trediue suenne met mig, 
oc flere oc icke ferre: 
det vil ieg for sanden sige, 
ieg haffuer dennem alle vel kiere." 

8
"Niels Ebbessen, du est en fuld-tax
[5] forstaar jeg ikke; det svarer til konnstiig i A 9, køndige i D 15, lystig [dvs. listig?] i B 8, men kunde dog gjærne have en ganske anden Betydning. (Jfr. det norske "fulltaka" hos Iv. Aasen.)
mand,
 
hui slar du saa lang veg om? 
du laa i gaar i her Bugges eng 
alt med CCC mend. 

9
Hør du, her Niels Ebbessøn, 
alt huad ieg siger dig: 
du haffuer mange suenne udi dit brød, 
dem haffuer du faaet fra mig. 

10
Du haffuer met dig hin unge Hans Frost, 
fremmerst udi din skare, 
oc siden de skalcke, hans brødre tho, 
som ufrilig monne fra mig fare." 

11
"Alle de suenne, der ieg haffuer, 
dem haffuer ieg fanget met ære: 
hør i det, min edelig herre, 
i tør inthet effter
[6] Fejl for: offuer?
dem kære.
 

12
Der er ingen til-sammen viid, 
uden muncken oc hans kappe: 
hoffmand rider, oc hoffmand kommer, 
huor hand kand tiene til tacke." 

13
"Frelig est du til mig kommen, 
oc fredlig maattu bort ride: 
giorde ieg det icke for min christelige tro, 
trang skulde veyen dig bliffue." 

14
"En førstelig leide haffue i mig giffuen, 
alt om ieg maa hende nyde: 
men haffuer i noget ont i sinde, 
i skulle det selff fortryde." 

15
"Hør du det, her Niels Ebbessen, 
ieg taler met dig saa lenge: 
du skalt enthen aff Danmarck rømme, 
eller ieg skal lade dig henge." 

16
"Tiue maa i i galgen ophenge 
baade for uggel
[7] er vistnok ikke, hvad Skrivemaaden snarest lod formode, = Ugle, da denne Fugl ikke nærer sig af Aadsler, men derimod = Ulv. Vedel ombytter det (i F 32) med: Raffn.
oc ørn:
 
men ieg vil alt udi Danmarck boe, 
alt hoss min hustro oc børn." 

17
[8] V. 17 og 18 have her i Folkemunde undergaaet en Forvandling, saa det første bliver Grev Gerts, det andet Niels Ebbesens Ord, skjøndt det bør være omvendt.
"Otte dage loffuer ieg dig, 
dem skalt du haffue til frest: 
er ieg en ecte danne-konis søn, 
ieg skal dig føre geste." 

18
"Greffue Gert, i er en hastig mand, 
der-til min
[9] sagtens Fejl for: en. L. 4 staar jo i Hdskr. som en Opfordring, men det i Texten indsatte [i] er vist kun glemt af Skriveren.
herre saa from:
 
huor i icke frem met magt kand komme, 
da rider [i] en anden veg om." 

19
Det vaar her Niels Ebbessøn, 
hand kam der ridende udi gaard: 
udi
[10] I udg.: "ude".
stod hans kiere moder,
 
hand
[11] I udg.: "hun".
vaar vel suøbt udi mord.
 

20
"Hel staa i, min kiere moder, 
oc kiender mig gode raad! 
greffue Gert hand haffuer mig undsagd, 
det sagde hand mig udi gaar." 

21
"Hui da spør du raad aff mig? 
ieg er selffuer en sorge-fuld quinde: 
de verste raad de ere dig best, 
huem dem kunde paa finde. 

22
De verste raad de ere dig best, 
huem dem kunde paa finde: 
enthen greffuen ihiel at sla, 
oc eller inde at brende. 

23
Drag du dig til smidie, 
oc lad dine heste vel skoe!
[12] Over skoe har en anden gammel Haand skrevet: beslaa.
 
vent du alle hagerne frem! 
det er dit beste raad. 

24
Vent du alle hagerne frem! 
paa sporet dig ingen kand kiende; 
lad dett ingen mand aff dig faa, 
du togst det aff en quinde!" 

25
Niels Ebbessen red til Bygholm, 
oc bød Knud Ebbessøn ud: 
"Greffue Gert hand haffuer mig und-sagd, 
som her ath hind stalte her Knud."
[13] maa være forvansket, maaske for: kom her ud, hind stalte her Knud!
 

1
***