Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 39
Side: 60 r
Titel: Christian den anden i Sverrig
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 172 B III 666
Kommentar: III 667b


1
Der mand skreff tusind fem hundre aar, 
oc paa det tiuende aar, 
kong Christiern kalder sine gode mend sammen 
til Helsingborrig udi Skaane. 
:: Fordi vonde de danske Suerig met æren. ::

2
Der samlet sig danske oc tydsk, 
saa mangen erlig mand: 
her Otte Krompen, den velbyrdig mand, 
hand vaar deris øffuerste høffuitz-mand. 

3
De red ud aff Helsing-borrig 
oc ind til Engel-holm: 
kong Chresten fulde der selff met, 
hand bad dennem Gud vel fare. 

4
Kong Christen fulde der selff met, 
hand bad dennem alle Gud vel fare: 
"Thet første i kommer udi landet igien, 
ieg vil eder saa erlig forlenne." 

5
Der-til suaret baade danske oc tydske, 
de vaare saa høffuisk i sinde: 
"Vi ville oss beuise som erlige mend, 
det skulle i bode spørge oc finde." 

6
Oc de red offuer Hallinds-aass, 
de loed deris heste springe: 
de rystet deris glaffuende oc blancke spiud, 
de actet stor seger at vinde. 

7
De red offuer Hallindtz-ass, 
igennem de tycke skoffve: 
de
[1]+1: I udg.: "til".
til til Gud deris
[2] Fejl for: i hans.
hender setter de lid,
 
til ingen mand lenger stor loffue. 

8
Oc de red offuer Hallindz-ass, 
igennem de tycke riiss: 
der de komme for Bousund, 
bleffue de deris fiender viiss. 

9
Den høffuitz-mand kalder de bøsse-skøtter sammen, 
hand bad dennem skytten opstille: 
"Nu ville wi fecte met de suenske i dag, 
de danske til stor ære." 

10
De bysse-skytter stelte deris skøtte til gangs, 
de loed thennem tappert aff gange: 
det første skud, der skudden bleff, 
her Steen Sturre monne skaden fange. 

11
De lagde her Steen udi sleden ned, 
til opsal monne de stunde: 
de Danske stundet effter baade dag oc nat, 
de monne fast effter hannem for-lange. 
:: Fordi vand de Danske Suerig met ære. ::