Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 10
Side: 13 r
Titel: Kællingen til skrifte
Trykt: T
Udgivet i: DS: VII a, I 13-16
Kommentar: II 301-302
Generelle oplysninger: 1. Omkvæd er i v. 2-19 oftest blot antydet ved Ordenes Begyndelsesbogstaver.


1
Kierlingen sad paa brandspid,
[1] dvs. Stegespid.
 
:: tred her met skel
[2] dvs. dans her med Forstand.
::
oc ind da kam hindis nabo kone: 
:: "Hui sidder I her? ::

2
Ieg haffuer det hørd, ieg haffuer det spurd, 
din daatter hun haffuer barsel giort. 
:: Hui varr du icke der?" ::

3
Hun molcket foer oc fede
[3] +1; dvs. Fødenød, et Stykke Kvæg, der af Fæsteren skulde fodres for Godsejeren.
nød,
 
hun saatte det paa ilden, hun giorde aff grød. 
:: De
[4] Grød er Flertal endnu i vestjyske Dialekter.
smaget saa vel. ::

4
Hun tog den grød op vnder sin skød, 
saa gaar hun til barsel by. 
:: Saa maatte hun vel. ::

5
Der hun kam paa heden, 
hun møtte den hoffmand vrede. 
:: Hand red saa vel. ::

6
"Hel møt, hel møt, gammel trip,
[5] dvs. ussel Kvinde.
 
huad saa haffuer due i din bøt? 
:: Du giff mig det." ::

7
"Ieg haffuer intet vnder min skød, 
foruden en bøt met barsel grød. 
:: De smagtr
[6] I udg.: "smager".
saa vel." ::

8
Hand giorde den kierling saa megen meen, 
hand slog den grød emod den steen. 
:: Nu ligger de der. ::

9
Hand giorde den kierling saa megen harm, 
hand røckte den ost vdaff hendis barm. 
:: Den daat
[7] dvs. duede (sydjysk Dialekt).
saa vel. ::

10
"Hoffmand, hoffmand, var din liff, 
ieg haffuer i haanden en stumpet odde kniff. 
:: Ieg sticker dig ihiel." ::

11
"Ieg haffuer værit i saa mange et kiff, 
ieg vaar icke red for quinder kniff. 
:: Icke helder for din." ::

12
Den hoffmand red met skafft oc spiud, 
den kierling haffde icke vden en stumpet kniff. 
:: Hun stack ham ihiel. ::

13
Buckskind støffuel
[8] +1; mellem støffuel og drog er sp (dvs. spent) overstreget.
drog hun paa been,
 
forgylte spore spent hun igien. 
:: Hun red saa vel. ::

14
Hun satte sig paa hans ganger graa, 
saa red hun til bispens gaard. 
:: Hun red saa vel. ::

15
Der hun kam til borgens led, 
vd stod bispen, huiler sig ved. 
:: Hand stod saa vel. ::

16
Kierling faldt for bispen paa kne: 
"Min naadige herre, [***]
[9] Lakunen i Teksten er ikke antydet i Hskr.
 
:: I skrøffter mig vel." ::

17
"Huad haffuer du til synde giordt?" 
"Ieg haffuer saa fri en hoffmand mørd. 
:: Hand red saa vel." ::

18
Hun fick icke for den hoffmands død 
foruden tre fredag flesk oc brød.
[10] jf. lignende intetsigende Bøde i b; er Forvrængning af Riddervisernes "Vand og Brød", jf. DgF 193 "Døtre hævne Fader" (A v. 16-17): "Saa saare gred dy skiønne iomfruer, der di skulle thil skriffte gaa. Dy gaff icke andit for her Erlandtz dødt, end iij fredage at faste thil wand och brødt".
 
:: Saa maatt hun vel. ::

19
Kierli[n]gen tiener i bispens gaard, 
hun driffuer de andre hoffmend for had.
[11] dvs. Spot.
 
:: Saa maatte hun vel. ::

20
Huilcken hoffmand hinde taler emod, 
:: tred her met skel ::
hun
[12] +2; mellem hun og tager dem (osv.) er driffuer de andre hoffmend overstreget in scribendo.
tager dem i haar, hun slaar dem emod iord.
 
:: Saa maatt hun vel. ::