Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift II
Nummer: 1
Side: 1 r
Titel: Bueskytte som Blodhævner
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 318 Ac VI 12-13
Kommentar: VI 13
Generelle oplysninger: Blækket i Vedels Rettelser er stærkt afbleget; ved Trykningen er fulgt S. Grundtvigs Afskrift fra 1840-erne; det allerede da ulæselige Vers er udfyldt efter Vedels trykte Tekst. Det manglende Vers lyder: 13. /Och thet lide fast mod pindtz-dag,//y-mod then hellige thidt,//thenn suenske koning//hannom løste thill kiercken at fare./


1
Ieg stod for min herris bord, 
ieg skenckte baade miød oc vin; 
oc da kam mig de tidende for, 
at slagen vaar broder min. 
:: Ieg maatte icke fred for Suerigs konning nyde. ::

2
Oc saa fulde ieg min herre til seng 
oc min herris kiere; 
saa ledde ieg vd min gode hest, 
lagde paa hannem forgyldene mile. 

3
Ieg liedde vd min guode hest, 
lagde paa forgyldene mile; 
ieg red vel femtan walske mile, 
førend ieg lyste at huile.
[1] Hele linjen overstreget af Vedel.
 

4
Der ieg kam for det samme huss, 
som kiemper drucke miød oc vin, 
der hørde ieg, huor min moder 
hun græd offuer broder min. 

5
Oc saa spente ieg min bue, 
ieg lagde en straale der paa; 
saa skød ieg kongens kemper tolff, 
som veiet haffde broder min. 

6
Saa red ieg mig til tinge 
oc saa til herritz steffne; 
de tre biuder ieg dennem for bod, 
de tre for broder min. 

7
Ieg gick mig paa tinge, 
ieg biuder for dennem en skellig bod; 
oc op da stod den kongens lensmand, 
hand stod mig hart emod. 

8
Oc op da stod den kongens lensmand, 
hand stod mig saa hart emod; 
oc op stode de sandmend tolff, 
de suor mig freden fra. 

9
Oc saa spente ieg min gode bue, 
ieg lagde en straale der paa; 
saa skød ieg til den kongens lensmand, 
at strolen i hiertet stod. 

10
Ieg gick mig aff tinget vd 
oc til min guode hest; 
oc da tøckte mig i tancke min, 
at skowen den skiuler mig best. 

11
Oc ieg vaar mig i skowen 
oc vel i vinther otte; 
ieg haffde icke andet at føde mig met, 
end gress oc løff ieg aad. 

12
Ieg haffde icke andet at føde mig aff, 
end gress oc løff ieg aad; 
ieg haffde icke andre sengestalbrøder 
end biørne oc basser tho. 

13
Oc saa spente ieg min bue 
oc lagde min straale der paa; 
saa skød ieg til den suenske konning, 
at stolen i hiertet stod. 

14
Oc nu ligger Suerigs konge, 
oc blod rinder hannem til døde; 
saa gaff de mig Suerigs dronning igien, 
hun vaar mig huer dag god. 
:: Saa maatte ieg vel fred for Suerigs dronning at nyde ::