Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 90
Side: 156 r
Titel: Tyge Hermandsøn hævner Spot
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 363 B VI 314-315
Kommentar: VI 317


1
Der boer en frue y Sielland, 
hun haffuer en datter saa skøne; 
hun spender guld-bradzen for sit brøst, 
hun tager iche gulden till lonen. 
:: Siell er ieg den suend, der iomfruen saa vell und. ::

2
Hun spender guld-bradzen for sitt brøst, 
hun tager iche gulden till lonen; 
hun spøtter
[1] I udg.: "spotter".
saa mange wellbørdige mand
 
bode y Sielland oc y Skone. 

3
Hund spotter saa mangen velbyrdige suend 
bode y Sielland och y Skone, 
oc dit sporde Tigy Hendrichsen, 
hand ville hinde spotten for-miene. 

4
Ditt vor Tigy Hendrichsen, 
hand beder sadell heste: 
"Ieg vill mig ride op aff landit, 
den sposke iomfru at gieste." 

5
Ditte vor Tigy Hendrichssen, 
hand kom der ridendis y giorde; 
ude stod iomfru Sessell, 
vor kled y skarlagen smaa. 

6
"Her stander y, iomfru Sessell, 
och hui stander y saa ene? 
huor er eders fader och moder 
och saa eders mange suene?" 

7
"Min fader er till tinge, 
min moder er ichi hieme; 
saa mend vid, Tigy Hendrichsen, 
fordi stoer ieg saa eme!"
[2] I udg.: "ene".
 

8
Ditt vor Tigy Hendrichsen, 
slog offuer hender skarlagen-skiend; 
saa fulle hand hinde y høffue-lofft, 
hand giorde den iomfru stor myen. 

9
Tigy Hendrichssen red aff gorden, 
hand fremit alt villie sin; 
igen stod stolten Sessel, 
sin hender hun iamerlig vred. 

10
Ditt vor stolte fru Mette-lille, 
hun kom fra kierchen och hiem: 
"Huem haffuer min dør aff hengsellen løfft, 
min gord mett heste om-rendt?" 

11
Ditt suarit stolten Sessell-lille, 
och hinder rand taare paa kind: 
"Her vor Tigy Hendrichsen, 
hand giorde mig alt stoer myen." 

12
"Hør du, kiere datter min, 
lad fare bort sorig och kuide: 
lad ichi fellem din faffuer hoer, 
ichi heller din faffuer kiend!" 

13
Tigy Hendrichssen syder y Sielland, 
och lader hand spøre der-till: 
"Monne hin stallthen Sessell-lille 
sin spott forlade vill?" 

14
Thit vor Tyge Hendrichssen, 
hand haffde stalt Sessell-lille kier; 
saa red hand till hindis faders gaard, 
hand bad om hinder mett ere. 

15
Tach haffue Tigy Hendrichsen, 
saa vell holt hand sin tro: 
hand førde hinde till sin federne-gord, 
hand lod sin brølupe boe. 

16
Nu haffuer stolt Sessell-lille 
for-vonden baade angist och harm; 
nu soffuer hun saa gladelig 
y Tyge Hendrichsens arm. 
:: Sielff er ieg den suend, der iomfruen vell under. ::