Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 79
Side: 142 r
Titel: Herr Enevolds Søster
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 221 Ba IV 294
Kommentar: IV 297
Generelle oplysninger: Omkvæd 1 staar som trykt ved V. 1 kun der, siden bestandig: Du (Thu) rider paa g. v..
Omkvæd 2 staar kun ved første og sidste Vers, som der er trykt.


1
Her Ienuold sporde hand syster sin: 
:: Y rider offuer grønen vold! ::
"Och hui daa falmer din fogre kiend? 
:: Ditt siger den suend, hinder haffuer loffuit. ::

2
Dig falmer lyd, dig falmer hoer, 
som then, ther hiertelig sorig haffuer. 

3
Du kommer aldrig saa sildig
[1] I udg.: "aarle".
ind,
 
du setter i sorinde
[2] I udg.: "sørinde".
hand under kind.
 

4
Du gaaer aldrig saa sildig at soffue, 
thu haffuer y such och sorig y hoffue." 

5
"Min kiere broder, du sider huoss mig! 
och all min sorig siger ieg for dig. 

6
Ieg vor gangen ud till aae, 
och flere iomfruer giorde och saa. 

7
Der kam rydende di ryder ny, 
di veniste, mand ville med øyen sie. 

8
Di otthe di red dieris vie bort frem, 
then niende hand holte, ieg tallit med ham. 

9
Hand talde mig till med tuct och ære, 
ieg suarit hanem vell effter sin begiere. 

10
Hand lagde itth guld-bond y min hand, 
ieg fich den sorig, ieg aldrig foruandt. 

11
Ditt er tre vinter, siden ieg hannem saae, 
siden monne hand mig aldrig aff hiertit gaa." 

12
"Hør du, kiere søster, huad ieg siger dig: 
och lad du mig dett røde guld sie!" 

13
Ditt første her Ienuoll det guld-bond saa: 
"Then suend hand mone i Iudt-landt boe. 

14
Min kiere søster, du ichi sorig!
[3] I udg.: "sørig".
 
ieg skall dig snarit til hannem føre." 

15
Her Ienuold hand lod sin sneche boe, 
hindis ganger lod hand med røde guld skoff. 

16
Hand vandt op sielchi-segell med forgyldene fløff, 
saa segler her Ienuold under øø. 

17
Her Ienuold styrde sin sneche for landt, 
her Folmer hand rende sin ganger paa sand. 

18
"I vere velkomen, y udkommens mend! 
och leffuer her Ienuolds søster end?" 

19
"Iaa, vid mend, thaa giør hun saa! 
hinder kand ingen rider foe." 

20
"Herre Gud daa segne ditt sledell
[4] I udg.: "spedell".
klar,
 
for en gang ieg med hinder tallit! 

21
Ditt er III vinter, siden ieg hinder saa, 
siden monne hun mig aldrig aff hiertit gaa." 

22
"I-meden i haffuer den iomfru saa kier, 
y dag saa ere hun komen herre." 

23
"Haffuer tach, herre Ienuold, for eders ere, 
y haffuer mig ført min hiertens-kiere!" 

24
Herre Follmer druch brøllupe med den møø, 
:: Thu rider paa grønen vold! ::
saa seglet her Ienuoll under øø. 
:: Dett siger den suend, der hun haffuer loffuit. ::