Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 66
Side: 118 v
Titel: Tistram og Jomfru Isolt
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 471 Aa VIII 38-39
Kommentar: VIII 45a
1 | |
| Her Tistrum hand war saa liden, | |
| dett første hand red till hoffue; | |
| hand bad loff aff mender [1] I udg.: "moder". [2] med andet Blæk rettet til moder. sinn, | |
| at hand motte en skiønn iomffru tro-loffue. | |
| :: Dit skøniste liff dyt gangis meg alldrig udaff hoffue. :: | |
2 | |
| "I-huem du willt feste och føre meg hiem, | |
| dit er wel med min mynde, | |
| for-uden iomffru Issolltt, | |
| och hinnde kand du icke wynde. | |
3 | |
| I-huem du villt feste och føre meg hiem, | |
| saa well fauner ieg hindis komme, | |
| for-uden iomffru Issalltt, | |
| hun er saa høffuisk enn blomme. | |
4 | |
| Ieg roder dig, kiere sønne min, | |
| ieg roder dig, du bliffuer hiemme; | |
| komme[r] du till keiserens gard, | |
| du winder der icke uden spott och hoe." | |
5 | |
| "Hører y, kiere moder min, | |
| huor kom eder di ord i hoffue? | |
| haffuer i alldrig hørt, saa fattig enn suend | |
| haffuer foit saa rig en iomffru?" | |
6 | |
| Hun gaff hannem hest och klæder, | |
| siff tusinde marck at tere; | |
| och saa red hand till keiserens gard, | |
| hand wandtt der bode priss och ære. | |
7 | |
| Dytt war om en hellig søndag, | |
| dy skulle thill kierken fare; | |
| iomffru Isalltt bleff her Tistrum war | |
| all-fremmerst i rider-skare. | |
8 | |
| Dyt war iomffru Issalltt, | |
| hun taller till tieneste-kuinde sinn: | |
| "Will du spøre Gremmoll ad, | |
| om ieg maa herre Tistrum tro-loffue." | |
9 | |
| Dytt suarit fru Gremmolld, | |
| dyt aller-werste hun kunde: | |
| "Alldrig hørde ieg saa dyerffue itt ord | |
| aff nogenn stallt iomffru hindis mund." | |
10 | |
| Ditt war danner-kongen, | |
| hand skulle aff landit fare; | |
| saa glad war herre Tistrum, | |
| at hand mothe hiemme vere. | |
11 | |
| Herre Tistrum och iomffru Issalltt | |
| dy stod paa høffue-loffttz-suallen; | |
| der kam gangendis fru Gremmolld frem, | |
| hunn wredis wed deris talle. | |
12 | |
| "Høre i dett, herre Tistrum, | |
| løster eder Issallt at loffue, | |
| y byder allt till hindis fader kommer hiem! | |
| daa foer i den skønne iomffrue. | |
13 | |
| Hører i, herre Tistrum, | |
| løster eder at bede denn lilie, | |
| i beder nu till hindis frender! | |
| saa well fremmer y eders willye." | |
14 | |
| "Hører i, herre Tistrum, | |
| lyder icke min stibmoders [3] I udg.: "moders". rad! | |
| bider i, thill min fader kommer hiem, | |
| i mig rett alldrig foer." | |
15 | |
| Dytt war here Tistrum, | |
| klapit Issollt wid huiden kend: | |
| "Du roder mig rod, allderkiereste min, | |
| y-huor ieg kand deg winde!" | |
16 | |
| "Ieg will gaa i høffue-lofft | |
| och lege min gulld i skrinn; | |
| du ryder dig till stranden | |
| och skuer snecky dinn." | |
17 | |
| Herre Tistrum hand ryder, som Issollt beder, | |
| och huerende dag till strannde; | |
| hand skude gulld-snecky, paa wandit loe red, | |
| ud-skorne i lilier och brannde. | |
18 | |
| Dytt war om en søndag-nat, | |
| monen skiener offuer alle hallde: | |
| iomffru Issallt bleff wonden aff slotthett neder, | |
| hun fulle herre Tistrum till strande. | |
19 | |
| Saa glad war alle herre Tystrum[s] mennd, | |
| di fulle herre Tistrum fraa land; | |
| saa war och herre Tistrum siell, | |
| hand haffde iomffru Isallt wid sinnd hand. | |
20 | |
| Herre Tystrum lader bygge saa høgit it hus, | |
| saa høgt paa mur och stiene; | |
| der syunger kallander och natthe-gaell, | |
| hand [4]+2: I udg.: "iomffru". haffde iomffru Isallt hun soffuer der-inde. | |
21 | |
| Der siunger kallander och natte-gaell, | |
| iomffru Issallt souer der-inde: | |
| kongenn hand loe der-for y wynther siu, | |
| hand kunde det alldrig winde. | |
| :: Ditt skøniste liff dit gangis meg alldrig udaff hoffue. :: |