Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 54
Side: 96 r
Titel: Karl Algotsøn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 182 Fa III 762-763
Kommentar: III 766b-767


1
Her Karl hand rider sig op at land, Her Karl han rider sig op ad land,
feste hand sig en rosen-blomme: fæste han sig en rosenblomme:
nu ligger her Karl udi bolten slagen, nu ligger her Karl udi bolten slagen,
er skild ved alle sin fromme. er skilt ved alle sin fromme.
:: Men her Karl hand rider fridløss. :::: men her Karl han rider fredløs. ::

2
Nu ligger her Karl i bolten slagen, nu ligger her Karl i bolten slagen,
i fengsel oc horden iern: i fængsel og hården jern:
hans festemøø rider hannem til oc fra, hans fæstemø rider hannum til og fra,
hun beder for hannem saa gierne. hun beder for hannum så gerne.

3
Oc det vor stalten frue Mette-lil, og det var stolten frue Mettelil,
hun sanbler guld udi skrin: hun samler guld udi skrin:
oc saa rider hun bort
[1]+2: I udg.: "thill Stockholm".
til Island,
 
og så rider hun bort til Island,
hun beder for feste-mand sin. hun beder for fæstemand sin.

4
Det var stalten frue Mette-lil, det var stolten frue Mettelil,
hun falder for kongen paa knæ: hun falder for kongen på knæ:
"Min edelig herre, min nadige herre, "min ædelig herre, min nådige herre,
i tager guld oc liggende-fee! I tager guld og liggendefæ!

5
Ieg biuder for hannem de ganger XII, jeg byder for hannum de ganger tolv,
de [ere]
[2] mangler.
alle mure-huide:
 
de [*] alle murehvide:
saddel aff sølff oc bedzel aff guld, saddel af sølv og bidsel af guld,
eders nade kand selff dennem ride. eders nåde kan selv dennum ride.

6
Ieg byder for hannem di dyrebar horn, jeg byder for hannum de dyrebar horn,
de ere for synden ned
[3] I udg.: "ind".
send:
 
de ere for sønden ned sendt:
for[-]inden met det røde guld, forinden med det røde guld,
foruden met huiden sølff [omhengt].
[4] mangler.
 
foruden med hviden sølv [*].

7
Ieg byder for hannem Agershus, jeg byder for hannum Agershus,
i haffuer fast effter hende langet: I haver fast efter hende langet:
oc i leffue aldrig saa god en dag, og I leve aldrig så god en dag,
eder biudes mer for en fange." eder bydes mer for en fange."

8
"Du stat aap, stolte frue Mette-lil, "du stat op, stolte frue Mettelil,
herre Gud hand løse alle eders quide! Herre Gud han løse alle eders kvide!
i leffuer aldrig saa god en dag, I lever aldrig så god en dag,
hand soffuer hoss eders side." han sover hos eders side."

9
Ind kom her Karls elste broder, ind kom her Karls ældste broder,
for hand vor broder hin beste: for han var broder hin bedste:
"Ieg biuder for min broder [i]
[5]+1: mangler
[dagh]
 
"jeg byder for min broder [*] [*]
siuhundrede [gode]
[6] mangler
heste."
 
syv hundrede [*] heste."

10
Ind kom her Karls anden broder, ind kom her Karls anden broder,
for hand vor broder hin gode: for han var broder hin gode:
"Oc ieg biuder for min broder [i]
[7]+1: mangler
[dagh]
 
"og jeg byder for min broder [*] [*]
siu hundrede bygte gorde." syv hundrede bygte gårde."

11
Ind da kom den tridie broder, ind da kom den tredje broder,
for hand vor broder hin
[8]+1: I udg.: "huld".
huld:
 
for han var broder hin huld:
"Oc ieg biuder for min broder i dag "og jeg byder for min broder i dag
siu hundrede støcke guld." syv hundrede stykke guld."

12
Ind da kom den yngeste broder, ind da kom den yngeste broder,
vor kled i skarlagen rød: var klædt i skarlagen rød:
"Ieg byder for min broder i dag, "jeg byder for min broder i dag,
selff vil ieg for hannem døø." selv vil jeg for hannum dø."

13
"I stander aap, her Karls brødre siu, "I stander op, her Karls brødre syv,
herre Gud løsse al eders quide! Herre Gud løse al eders kvide!
oc i leffuer aldrig saa god en dag, og I lever aldrig så god en dag,
i seer her Karl age eller ride. I ser her Karl age eller ride.

14
Ieg gick i min seng at soffue, jeg gik i min seng at sove,
ieg viste mig ingen fare:
[9] I udg.: "waade".
 
jeg vidste mig ingen fare:
her Karl hand
[10]+3: I udg.: "kom for min sengh och stod".
for mig stod,
 
her Karl han for mig stod,
hand vilde mit liff forraade. han ville mit liv forråde.

15
Den ene sku haffde ieg paa min fod, den ene sko havde jeg på min fod,
den ene haffde ieg udi hende: den ene havde jeg udi hænde:
saa kom ieg at døren ud, så kom jeg ad døren ud,
som ingen mand mig kiende. som ingen mand mig kendte.

16
Ieg loffuid mig en romer-reise jeg lovet mig en romerrejse
oc ind-til Rom at gange: og indtil Rom at gange:
at ieg skulde leffue saa god en dag, at jeg skulle leve så god en dag,
her Karl skulde bliffue min fange. her Karl skulle blive min fange.

17
Nu haffuer ieg leffued saa god en dag, nu haver jeg levet så god en dag,
at hand er bleffuen min fange; at han er bleven min fange;
det vil ieg for sandingen sige: det vil jeg for sandingen sige:
hand skal der aldrig udgange." han skal der aldrig ud gange."

18
Saa tog de unge her Karl, så tog de unge her Karl,
de fulde hannem paa grønne vold: de fulgte hannum på grønne vold:
saa hug de hannem hodet fra så hug de hannum hovdet fra
for[-]offuen sin egen skiold. foroven sin egen skjold.

19
Saa hog de hannem hodet fra så hug de hannum hovdet fra
for[-]offuen sin egen skiold: foroven sin egen skjold:
nu er her Karls gode gods nu er her Karls gode gods
under Danmarckis kronis hand.
[11] I udg.: "wold".
 
under Danmarkes krones hånd.
:: Men her Karl hand rider fredløss. :::: men her Karl han rider fredløs. ::