Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 33
Side: 57 v
Titel: Sallemand dør af Elskov
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 482 A VIII 383-384
Kommentar: VIII 395a
Generelle oplysninger: Omkv. kun ved sidste Vers skrevet helt ud.


1
Her Salle-mandt haffuer en frue saa kiert, her Sallemand haver en frue så kært,
hun kandt sig huerken styre oc raade; hun kant sig hverken styre og råde;
di ære saa nær to sødskinde-børn de ere så nær to søskendebørn
aff fader oc moder bode. af fader og moder både.
:: Y wide dett saa well, her Salle-mandt [handt] [døde] [endnu] [udaff] [sorrig]. :::: I vide det så vel, her Sallemand * * * * *. ::

2
Her Sale-mandt haffuer en moder-søster, her Sallemand haver en modersøster,
hun heder frue Ingeborrig; hun hedder frue Ingeborrig;
till hinde rider her Salle-mandt til hende rider her Sallemand
oc kierer sin
[1]+3: I udg.: "for hinde sin sorrig".
sorrig for hinde.
 
og kærer sin sorrig for hende.
:: [***]
[2] Y widt saa well her Sale-mandt.
::
:: * ::

3
"Were y welkommen, her Salle-mandt, "være I velkommen, her Sallemand,
wer welkomen y wor gaardt; vær velkommen i vor gård;
den brune mødt, den klare win den brune mjød, den klare vin
skall were for ether uspardt." skal være for eder uspart."

4
"Oc icke will ieg dett brune mødt "og ikke vil jeg det brune mjød
ey heller den klare win; ej heller den klare vin;
min hoe er till stalte Mette-lill, min hu er til stolte Mettelil,
thi hun er aller-kieriste min." thi hun er allerkæreste min."

5
"Lader, lader, herre Salle-mandt! "lader, lader, herre Sallemand!
y tør dett icke troe; I tør det ikke tro;
y ære saa nær to syster-børn, I ere så nær to søsterbørn,
y maa icke y elskoffuenn boe." I må ikke i elskoven bo."
:: [***]
[3] Y wide well her Salle-mandt.
::
:: * ::

6
"Maa ieg icke loffue stalt Mette-lill, "må jeg ikke love stolt Mettelil,
som ieg haffuer baaritt for harm, som jeg haver båret for harm,
aldrig skal fruer eller stolte iomffruer aldrig skal fruer eller stolte jomfruer
soffue nogen tidt y min arm." sove nogen tid i min arm."

7
Maa ieg icke loffue stolte Mette-lill, må jeg ikke love stolte Mettelil,
som ieg haffuer boritt for quide, som jeg haver båret for kvide,
men aldrig skal fruer oc stolte iomfruer men aldrig skal fruer og stolte jomfruer
soffue nogen tid huoss min side." sove nogen tid hos min side."

8
"Lader, lader, herre Salle-mandt! "lader, lader, herre Sallemand!
y tør saa icke quide; I tør så ikke kvide;
ieg skall itt breff till Rom skriffue, jeg skal et brev til Rom skrive,
dett maa
[4]+1: I udg.: "y maa".
y sammen bliffue."
 
det må I sammen blive."

9
"Di fruer di kunde saa mangelundt suøb, "de fruer de kunne så mangelund svøb,
som wogne di age till torrig; som vogne de age til torrig;
ieg widt icke den y werden till, jeg ved ikke den i verden til,
ieg wil for sige min sorrig." jeg vil for sige min sorrig."

10
Fru Mette-lill sancker sitt guldt y skrin, fru Mettelil sanker sit guld i skrin,
hindis hierte war lagt y sorrig; hendes hjerte var lagt i sorrig;
her Sallemandt tager sin ganger, her Sallemand tager sin ganger,
saa rede di bort om morgen. så rede de bort om morgen.

11
Dett wor icke en morgen der-effther, det var ikke en morgen derefter,
foruden di ware to: foruden de vare to:
dett war hin stalte frue Mette-lill, det var hin stolte frue Mettelil,
hun fick den helsot saa stuor. hun fik den helsot så stor.

12
Der wor ønnck y fruer-stue, der var ynk i fruerstue,
di fruer di suckede oc græde; de fruer de sukkede og græde;
der døde hinn stolte frue Mette-lill, der døde hin stolte frue Mettelil,
her Salle-mandz aller-kieriste. her Sallemands allerkæreste.
:: [***]
[5] Y widt saa well her Sale-mandt.
::
:: * ::

13
Dett wor stuor ønnck y fruer-stue, det var stor ynk i fruerstue,
di præste di leste oc sunnge; de præste de læste og synge;
her Salle-mandz hierte y brystitt spranck, her Sallemands hjerte i brystet sprang,
handt lodt godt wilge kiennde. han lod god vilje kende.
:: Y wide dett saa wel, her Salle-mandt handt døde endnu udaff sorrig. :::: I vide det så vel, her Sallemand han døde endnu udaf sorrig. ::