Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 21
Side: 32 r
Titel: (I fryden vil jeg leve en stund)
Trykt: U
Udgivet i: DV: 252 Ad (Aa: III 199-201)
Kommentar: V 359-360


1
I frÿdenn vil ieg leffue en stundt |  i fryden vil jeg leve en stund
christ giffue den dag en guodt | ende, Krist give den dag en god ende,
At huer kand finde sin kierist | guode ven, at hver kan finde sin kærest gode ven,
saa kommer mig min til | hende, så kommer mig min til hænde,
hindes lade och lempe thi falder | [sideskift] hinder vel, hendes lade og lempe de falder hender vel,
blant fruer och Iomffruer | alle, blandt fruer og jomfruer alle,
ret aldrig bliffuer ieg vdj hier[-]tet | gladt ret aldrig bliver jeg udi hjertet glad
førend ieg fanger met hinder | talet. |  førend jeg fanger med hender talet.

2
Bliff trofast alle din dage, bliv trofast alle din dage,
bleff stadig
[1] Orddeling ved linjeskift i hs.: "sta-dig".
ÿ hiertet trofast,
 
bliv stadig i hjertet trofast,
Du ladt dig | aldrig bedrage, du lad dig aldrig bedrage,
bleff skier foruden last, |  bliv skær foruden last,
huem thet ville tencke, huad epther | ville komme, hvem det ville tænke, hvad efter ville komme,
thenn mand giffuer ieg | stor pris, den mand giver jeg stor pris,
der[-]offuer haffuer ieg forsømmit
[2] Orddeling ved linjeskift i hs.: "for-sømmit".
mig,
 
derover haver jeg forsømmet mig,
saa skal en daare bliffue | vÿs. |  så skal en dåre blive vis.

3
Ret rosenns farffue bode huide och rødt |  ret rosens farve både hvide og rød
thet er hindis idelig dret, det er hendes idelig dræt,
Thet | drager thenn blomster foruden al meen, |  det drager den blomster foruden al men,
er opronden aff edell slegt, er oprunden af ædel slægt,
vdenn | gud skal os ingen atskillie, uden Gud skal os ingen adskille,
then glede | skall thi eÿ faa, den glæde skal de ej få,
ingen klaffer skall | fremme sin villie, ingen klaffer skal fremme sin vilje,
hand maa vel andet
[3] Orddeling ved linjeskift i hs.: "an-det".
slaa paa: |
 
han må vel andet slå på:

4
Thi blomster springer wd saa vide, de blomster springer ud så vide,
i | marcken saa mangefoldt, i marken så mangefold,
och meist | om sommerzens tide, og mest om sommersens tide,
thet volder thenn | klare Soel, det volder den klare sol,
nar solen sin skin monne | giffue, når solen sin skin monne give,
alletingest tha gleder sig, alletingest da glæder sig,
den | blomster min sorrig monne Driffue, |  den blomster min sorrig monne drive,
der[-]offuer saa gleder ieg mig. |  derover så glæder jeg mig.

5
Adam lodt sig bedrage Adam lod sig bedrage
i paradis | , som hand sadt, i Paradis, som han sad,
alt inden sin federste | dage, alt inden sin fejerste dage,
os alle thil møgen hadt, |  os alle til megen had,
konninng Salmon han vilde thet prøffue,
[4] Orddeling ved linjeskift i hs.: "prøff-ue".
 
konning Salmon han ville det prøve,
der[-]for lide han stor nødt, derfor lide han stor nød,
konning
[5] Orddeling ved linjeskift i hs.: "kon-ning".
Dauid han vilde det øffue, |
 
konning David han ville det øve,
Vrias han bleff der dødt. |  Urias han blev der død.

finis |  *****