Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 119
Side: 190 v
Titel: (Min kæreste gode ven, forglem ikke mig)
Trykt: U
Udgivet i: DV: 257 e (a: III 205-207)
Kommentar: V 367-368
Generelle oplysninger: Stroferne er unummererede i hs.


[1]
Mÿn kieriste gode wen forglem icke mig min kæreste gode ven forglem ikke mig
det | er al min begere det er al min begære
alt nu men wi skulle | skÿllies at alt nu men vi skulle skilles ad
wi maa icke samen were vi må ikke sammen være
da skal | i meg aldrig vd[-]aff hierted gaa da skal I mig aldrig udaf hjertet gå
før ieg | maa eder fÿnne før jeg må eder finde
som ieg haffuer i mÿt | hiertte kier som jeg haver i mit hjerte kær
oc bode aff hou och sinde |  og både af hu og sinde

[2]
Det skal nu were som ieg fornemer |  det skal nu være som jeg fornemmer
mit hierte wil hoss dig were mit hjerte vil hos dig være
endog dett | wi skal skillies at enddog det vi skal skilles ad
som haffuer huer[-]andre | kiere som haver hverandre kære
daa skal meg aldrig nogen | glader see da skal mig aldrig nogen glader se
før ieg maa eder finde før jeg må eder finde
som | ieg haffuer i mitt hiertte kier som jeg haver i mit hjerte kær
aff hu | oc al min sinde |  af hu og al min sinde

[3]
Motte det nu saa gaa som ieg haffuer | acht måtte det nu så gå som jeg haver agt
dett wi motte samen bliffue det vi måtte sammen blive
daa | wille ieg sørge huerken dag eller natt |  da ville jeg sørge hverken dag eller nat
rett aldrig willde ieg quide ret aldrig ville jeg kvide
ieg kand | icke mere sige der[-]aff jeg kan ikke mere sige deraf
ieg wil eder | gud befale jeg vil eder Gud befale
ÿ tencker paa mig nar som | ÿ will I tænker på mig når som I vil
ieg haffuer eder kierist for alle |  jeg haver eder kærest for alle