Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 114
Side: 184 v
Titel: Adelus tages af Kloster
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 407 Aa VII 136-137
Kommentar: VII 144


1
Kongen oc rigen rider kongen og rigen ridder
de sadde offuer taffle-bord; de sade over tavlebord;
oc
[1] I udg.: "alt".
sad herre Peder,
 
og sad herre Peder,
oc hand tallet aldrig iet ordt. og han talet aldrig et ord.
:: Det glæder sig mangen stolt iomfru. :::: det glæder sig mangen stolt jomfru. ::

2
"Du sye mig, herre Peder, "du sige mig, herre Peder,
hui estu i hoffuen sa moed? hvi est du i huen så mod?
hui ganger du icke til taffel-bord hvi ganger du ikke til tavlebord
med andre rider god?" med andre ridder god?"

3
"Det er mig [icke] ath undre, "det er mig [*] at undre,
ieg er i hoffuen moed: jeg er i huen mod:
min syster oc min yngeste broder min søster og min yngeste broder
sanck for strømen i-goer." sank for strømmen i går."

4
"Du sører icke for din søster, "du sørger ikke for din søster,
ey for din yngeste
[2] kun i ad.
broder;
 
ej for din yngeste broder;
du sører mere for din feste-møe, du sørger mere for din fæstemø,
blefft
[3] I udg.: "bleff".
giffuet i kloster i-goer.
 
blev givet i kloster i går.

5
Er den iomfru i kloster giffuen, er den jomfru i kloster given,
er det icke med bege eders willie, er det ikke med begge eders vilje,
daa ligger her skib for lanned, da ligger her skib for landet,
du hente den clare lillie!" du hente den klare lilje!"

6
Her Peder hand reder sin snecke her Peder han reder sin snekke
med siell aff sylcke hin røde; med sejl af silke hin røde;
saa sieller [hand] sig op ath landt, så sejler [*] sig op ad land,
vill hinte sin feste-mø
[4]+1: I udg.: "feste-mø".
der.
 
vil hente sin fæstemø der.

7
Stalt Hylle-lyn staaer udi høelofft, stolt Hillelil står udi højeloft,
oc seer hun ud saa vide: og ser hun ud så vide:
"Huem er oss disse fremmede skyeb, "hvem er os disse fremmede skib,
ieg seer under landet skryde? jeg ser under landet skride?

8
Her kam skyb for land, her kom skib for land,
oc siellen er gull oc blaa; og sejlen er gul og blå;
denn før herre Peder, den før herre Peder,
der skynner ien gullkron paa." der skinner en guldkron på."

9
Det var staellte Hylle-lyn, det var stolte Hillelil,
klaper priiss vyd huiden kynd: klapper priris ved hviden kind:
"Maa ieg ud till stranden gaa "må jeg ud til stranden gå
och talle wid broder min?" og tale ved broder min?"

10
"Vill du til stranden gaa "vil du til stranden gå
oc talle vid broder din, og tale ved broder din,
du taer med dig baade iomfruer oc møer, du tager med dig både jomfruer og møer,
du skalt icke gaa alt-ienne!" du skalt ikke gå alene!"

11
Det var stolten Hyllelin, det var stolten Hillelil,
hun ganger paa huiden sand; hun ganger på hviden sand;
det war herre Peder, det var herre Peder,
hand styrer skib til landt. han styrer skib til land.

12
"Her stander y, stolten Hyllelin, "her stander I, stolten Hillelil,
min kiere feste-møø! min kære fæstemø!
nu skall i mig føllge, nu skal I mig følge,
heller der skal mangen for dø!" heller der skal mangen for dø!"

13
Det suaret stolte Hylle-lin, det svaret stolte Hillelil,
saa lystelig under sin skind: så listelig under sin skind:
"Saa gierne vill ieg eder følge, "så gerne vil jeg eder følge,
i er aller-kieriste min!" I er allerkæreste min!"

14
Det vaar herre Peder, det var herre Peder,
togh stalt Hyllelin udi sin fauen; tog stolt Hillelil udi sin faven;
løffte hand hinne saa lystelig løfte han hende så listelig
inen sin frammer-staffuen. inden sin fremmerstaven.

15
Det vaar herre Peder, det var herre Peder,
vant op siell aff sylcke hin røde: vandt op sejl af silke hin røde:
"Herre Gud giffue, det kloster "Herre Gud give, det kloster
stoed alt i glød! stod alt i glød!

16
Herre Gud giffue, det kloster Herre Gud give, det kloster
det stod i gloen trendt! det stod i gloend ******!
oc alle de iomfruer, der inne er, og alle de jomfruer, der inde er,
di vaar alle i
[5]+1: I udg.: "brendt".
brandt!"
 
de var alle i brand!"

17
Tack haffue herre Peder, tak have herre Peder,
hand holt saa vell sin troe: han holdt så vel sin tro:
hand førde hende til sin ferne[-]gaard, han førte hende til sin fædrnegård,
hand loed sith brølop boo. han lod sit bryllup bo.

18
[6] kun i a; baade Versets Sjældenhed og Formen Hyllelill (medens a ellers bruger den gammeldags Form Hyllelin) tyder paa, at det er senere tilføjet.
Nu haffuer stalten Hyllelill nu haver stolten Hillelil
foruunden
[7] ser i Hskr. ud som forumden.
saa vell sin harm:
 
forvunden så vel sin harm:
nu soffuer hun saa gladeligh nu sover hun så gladelig
udi herre Peder hans arm. udi herre Peder hans arm.
:: Det glæder sig saa mangen stolt iomfru. :::: det glæder sig så mangen stolt jomfru. ::