Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 111
Side: 181 r
Titel: Ungersvends Drøm
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 509 A IX 72-73
Kommentar: IX 74a


1
Ieg drømpte om natten, som ieg laa, 
om den, som mig vel unt: 
mig tøcte, hun
[1]+1: I udg.: "hun".
at i min arme laa
 
udi den same stund. 
:: Mig haabis til her Gud, hun motte end it sind vare min. ::

2
Ieg vente mig snarlig i søffnen om, 
ieg actet det rose at fange; 
oc borte var rosen, oc ene ieg laa, 
saa saare mit hierte mon lange. 

3
Der er saa mangen i verdenn til, 
der beer
[2] beer ell. bæer.
der-for stor harm;
 
ieg haabis til her Gud, ieg leffuer den dag, 
ieg ligger hend i min arm. 

4
Der er saa mangen i verden til, 
der beer der-for stor kuid; 
ieg haabis til her Gud, ieg leffuer den dag, 
ieg ligger hend hoss min side. 

5
Der er saa mangen i verden til, 
de ville det gerne foruend; 
Ieg
[3] I udg.: "jeg".
habis til her Gud, ieg leffuer den dag,
 
at ieg vil faar hend hiem. 

6
Om dagen er hun idelig i min hu, 
om natten for mig i drøm; 
Gud unde, hund snarlig bliffuer min, 
heller aldrig
[4] I udg.: "[snarlig]".
[5] Skriveren har først skrevet s (Begyndelsen af snarlig), men standset heri og saa skrevet aldrig.
at for-gleme.
 

7
Oc helpe mig Gud saa sandelig 
oc nu udi alle min ferd: 
unde hend saa sandelig at bliffue min, 
som ieg vid, ieg er hend vel verd. 
:: Ieg habis til her Gud, hand
[6] I udg.: "hun".
motte end it sind vorde min. ::