Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 108
Side: 178 r
Titel: Kongedatteren og Løven
Trykt: T
Udgivet i: DV: 63 B IV 218-220
Kommentar: IV 217, 220, 228
Generelle oplysninger: Skriverens Tekst er ofte ganske meningsløs, da han ikke har kunnet læse sit Forlæg; undertiden lader han derfor Plads staa aaben til senere Udfyldning. Vedel har senere selv sammenholdt Afskriften med Originalen, har rettet Afskriftens Meningsløsheder, udfyldt det manglende i Afskriften og numereret Versene. Skriverens første Vers betegnes af Vedel som V. 2, og V. 7 er baade af Skriveren og af Vedel betegnet at skulle have den Plads, den har her i Udgaven, oprindelig stod Verset efter V. 5; V. 11 er helt skrevet med Vedels Haand nederst paa Siden, underneden er skrevet Verstallet 12, men selve Verset mangler, og paa næste Side har Vedel paabegyndt en ny Vise. Nogle Henvisningstegn i Hskr. betyder maaske, at baade V. 1 og Visens Slutning har været skrevet paa en løs Seddel, der dog nu er bortkommen. Her i Udgaven er der set bort fra Læsemaader i Afskriverens fejlfulde "Grundtekst", og Vedels Ændringer er lagt til Grund, dog er alle Bogstaver og Ord, der skyldes Vedels Haand, sat i runde Klammer.
Den danske Form af Visen er os overleveret gennem beslægtede Opskrifter (ABC) i de ældste af vore Visehskr. Opskrifterne har alle et saa forvansket Præg, at de øjensynlig gaar tilbage til Optegnelser efter ældre mundtlig Tradition. B-Teksten mangler helt Begyndelse og Slutning og er desuden fejlfuld, fordi Opskriftens Forlæg har været meget vanskelig at læse.


1
*** 

2
Der tienthe y hinde faders gaa<rd> 
saa mange edelig mand, 
vel behaffuid hende den greffue, 
for nogen der hien<d>e v<e>ll an<d>, 
h<er>re G<u>d ha<n>d hagde d<e>d skichit saa; 
hiemmelig bedrøffuit hierter 
mon di till sammen droff.
[1] dvs. drage.
 

3
"Hielp <m>il<d>e Gud fader y himmerig 
oc giffue mig her till sinde, 
och l<ø>ss mig ud aff synd och sorg, 
s<en>d mig den iomfru schiøn." 
Lige som den iomfru y hiertit vor, 
<lige> saa vor den vnge greffue, 
hiemmelig bor di stor sorg. 

4
Di torde for ingen obenbare, 
huad dem y hiertit vor, 
[***] 
[***] 
ind till det siste der iammer gick, 
huer andre mone de til schriffue, 
for ingen mand ville de thie. 

5
Di s<a>tte huer andre støffne 
for inden grønne vold, 
op vnder en lin<d> saa grøn 
der stander en <kilde> saa kold; 
huilchen <først> kom til d<en> <kilde>, 
th<en> sch<u>ld<e> de[n] annden byde, 
saa stod begis deris ord. 

6
D<en> <iomfru> klede <sig> saa h<e>derlig, 
tog offuer sig mantel huid, 
hindis brøst <l>od hun opsnøre, 
det giørde hun med ganske flyd; 
da melte de[n] edelig iomfru schøn: 
"Ingen mand schall mier
[2] Fejl for "mig"?
op snøre
 
for vden greffue søn. 

7
[3] genfindes i tysk; jf. C V. 6.
Hielp, milde Gud fader y himerig, 
daa giffue mig her til trøst, 
at min kieriste vilde komme, 
daa vor min sorig forløst; 
[***] 
o meden ieg saa <e>n<e> <sta>r, 
d<er>
[4] sidste Bogstav utydeligt i Hskr.; dvs. "det".
<v>or <all> <mi>n b<e>g<ier>e."
 

8
Der kom en løffue løben 
vd aff den vilde skoff, 
th<en> <iomffru> lod sig for<ferde>, 
<saa> snart gich hun der fra; 
hun <miente> de<n> løffue
[5]+2: I udg.: "løffue".
den løffue vilde <effter> h<en>de <gaa>,
 
hendis mantell lod hun der ligge, 
der aff kom <iammer> <oc>h kla<ge>. 

9
D<en> løffue føde sin<e> vnger 
opaa den mantell <god>, 
th<en> mantell bliff <besprenget> 
med sueed och røde blod; 
den løffue hun gich till <skoffs> igen 
till
[6]+3: I udg.: "(met) [al]".
[7] Jf. note til 9,6: (met): till kost: Fejl for "Skovs"?, og: rund til: Fejl for "med alle"?.
kost rund til siner vnger,
 
da kom den grøffue søn. 

10
Der hand den montell saa <besprenget> 
med
[8] efter med staar i Hskr. et Ord der senere er udtværet.
* blod saa rød,
 
hand <robte> saa høyt y same stu<n>d: 
"<Æ> vi, <min> kieriste er død; 
th<en> <tid> der hun mig iche fand, 
hun haff<uer> <sig> <selffuer> <døded>, 
<æwi>, <den> <store> <nød>. 

11
<Herre> <Gud> <segne> <kongelig> <krone>, 
<herre> <Gud> <signe> <kongelig> <spir>, 
<herre> <Gud> <signe> <alt> <det> <iorden> <bær>, 
<min> <endelig> <ræt> <nu> <være>." 
<Saa> <snart> <drog> <hand> <sit> <suerd> <aff> <skede>: 
"<Aldrig> <skal> <iomffruer> 
<dø> <for> <min> <skyld> <mere>".