Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 105
Side: 176 v
Titel: Utro Slegfred
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 356 A VI 263
Kommentar: VI 264a


1
Her stunder saa blid en sommer till, 
du røm bort, vinter saa kold! 
der springer ud løff paa linne-kuist, 
oc skouen och marchen giøris bold. 
:: Saa kommer ditt blyde. ::

2
[1] V. 2 skrevet i Randen med Henvisningstegn til sin Plads i Teksten.
Her Peder hand <re>d til Ribe, 
skul<le> kiøbe di fruer <g>uld; 
hieme <si>der stolten Blidel<li>ld, 
hun vor <ha>nnem iche huld. 

3
Her Peder hand red til Ribe 
bode mett pris och ære; 
hieme sider rider och rigens rad, 
tro-loffuer hans hiertens-kiere. 

4
Ditt vor stolten Blidellil, 
hun suøber sig y skind; 
saa gaar hun y hiffue-lofft 
for sin kiere fostter-moder ind. 

5
"Hør y det nu,
[2] over Linjen.
kiere fostermoder,
 
oc kenne y mig god rad! 
mig beder till saa rig en rider, 
huad skall ieg ham suare?" 

6
"Du suar dem skøtt, du suar dem brat, 
du suar dem vel mett snille! 
suiger du saa her Peder, 
dit gaar dig alt saa ille." 

7
"Høre y det, min kiere foster-moder, 
dit tøcher mig vere stor kuide: 
ieg haffuer nu
[3] I udg.: "[udi]".
[4] rettet af Udg.; i Hskr. er først skrevet du verit, dette sidste Ord har Skriveren overstreget, og rettet du til nu.
VIII aar
 
verit hans sleffrid-vyff." 

8
"Dett er vell sant, stolt Blidellille, 
ad hand loffuid dig forhaad; 
da tøchis mig dit ey vere rad, 
ad du hannem suiger saa." 

9
Det vor st[olte] B[lidel]-l[ild], 
lydde ichi sin foster-moders rad: 
hun gaff dem det same suar, 
der dem løstet sielff ad haffue. 

10
Druck di dieris festens-øll 
y fulle dage fem; 
sette dagen ad kuelle 
da kom her Peder hiem. 

11
Dit første her Peder di tyding hør, 
saa suøber hand sig y skind; 
saa gaar hand y hiffue-lofft 
for stolt Blidellild ind. 

12
"Her sider du, stolt Blidellild, 
alt mett din silchi-søm! 
huor er nu den feste-mand, 
som dig skulle vocte och giem? 

13
Hør du dit, stolt B[lidel]-l[ild]: 
hui giorde du mig den harm? 
haffuer du ichi slet rød skarlagen, 
soffuit huer nat y min arm?" 

14
"Ieg haffuer vell slet rød skarlagen, 
soffuit huer nat y eders arm; 
der-for haffuer ieg bered
[5]+2: I udg.: "bored s[leffrid]-nafn".
sorgit
[6]+1: sorgit (el: sengit) nafn.
nafn,
 
giort alle min frender [st]or
[7] usikker, kan ogsaa læses as el. os.
harm."
 

15
Ditt vor herre Peder, 
hand tog hinde y sin arm; 
dit vist ingen, y stoffuen vor, 
før hinde rand blod aff barm. 
:: Saa komer det blide. ::