Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Svanings håndskrift I
Nummer: 1
Side: 1 r
Titel: Palle Bosøns Død
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 392 A VII 73-74
Kommentar: VII 81a
Generelle oplysninger: V. 4 og 5 i omvendt Orden i Hskr.


1
Bou hand boer i Suerigs land, 
hand haffuer de sønner træ; 
end vor Palli Bossen 
vennist aff alle de. 
:: I rider ey! ::

2
Bou hand boer i Suerig, 
hand haffuer di sønner fem; 
end vor Palli Boussen 
vennist aff alle dem. 

3
Palli rider i Suerig, 
i Halland monne hand lennde; 
gester hand sin morbroder, 
hand vor hans skellige frende. 

4
Thet vor Palli Boussen, 
rider i sin morbroders gaard, 
udstaar hans morbroder, 
hand vor vell suøbt i mord. 

5
"Du vær velkommen, Palli Boussen, 
kiere syster-søn min, 
wi will oss y lofften gaa 
oc dricke bode miød och win." 

6
Di aade och drucke 
en stund oc icke lengre; 
opstod Palli Boussen, 
hannom lyster at gaa till senngh. 

7
Aarligh om then morgen, 
førend lercken sangh, 
opstod Palli Boussen, 
hand kleder sigh for sin sengh. 

8
Hand kleder sigh i en skiorthe smaa, 
for offuen ind i trøen blaa; 
det vill iegh for sandingen sige, 
hand motte helder ligget at soffue. 

9
Thet vor Palli Boussen, 
hand rider i rosens-lund; 
der møtte hand iomfruens lidell smaa-drengh 
alt i saa ond en stund. 

10
"Hør du, lidell smaa-drengh, 
alt huad ieg siger digh: 
vedst du noget aff iomfruens komme, 
du døll det icke for mig." 

11
"Slidet haffuer ieg hendis kleder, 
ædet haffuer ieg hendis brød: 
skulle ieg berøbe aff hendis ferd, 
thet thuinger mig till min død." 

12
"Slidet haffuer du hendis kleder, 
ædet haffuer du hendis brød: 
alt skalt du sige mig aff hendis ferd, 
eller der
[1] I udg.: "det".
skall gielde din død!"
 

13
Hand tog guldkorssit aff sin brøst, 
guldringh aff huiden haand; 
det gaff hand then lidell smaa-[drengh] 
alt till en vindisbyrd. 

14
"I Lundekircke i Skaane 
ther siunger thi præster fem; 
erckebiscop hand giør førmels i-dagh, 
min iomfru hund stander her frem. 

15
I Lunde kircke i Skaane 
ther siunger thi præster nii; 
erckebiscop hand giør førmelss i-dagh, 
min iomfru stander didt." 

16
Det vor Palli Boussen, 
hand kaster sin hest omkringh: 
"Hissit sier ieg hendis gylte karm 
alt offuer di grønne enge." 

17
Melte thet then stalte iomfru 
alt till sin kiøre-suend: 
"Huem er det megle hofffolck, 
som holder i grønnen engh? 

18
Det er icke Nelaus, min festermand, 
ieg kiender hans høgh oc hund; 
oc icke rider [hand] saa ierne-kled 
i-gennem <den> grønne lund. 

19
Er thet end danner-konning, 
da haffuer ieg møtte hannom før; 
ieg frycter for Palli Boussen, 
hand haffuer saa lingi mig undsagdt." 

20
Thet vor Palli Boussen, 
hand rider till gylden karm; 
hand minde den iomfru for sin mund, 
hand tager hinder i sin arm. 

21
"I lader, Palli Boussen! 
i stiller onde hou! 
faar
[2] I udg.: "f[renner]".
det Nelaus, min fester-mand,
 
hand hugger eder som en hund!" 

22
"Ieg passer icke mere paa Nelaus, eders fester-mand, 
mere end paa thi racker smaa; 
alt skall i min høstru være, 
den stund ieg leffue maae." 

23
Det var Palli Boussen, 
hand tager temmen i hende; 
hand kiør till sin morbroders gaard, 
oc ther saa monne hand lende. 

24
Thet vor Palli Boussen, 
kiør udi sin morbroders gaard; 
ud stander hans morbroder, 
hand vor vell suøbt i mord. 

25
"Hør du, Palli Boussen, 
lad du fare din møe! 
det vill ieg for sandingen sige: 
du bliffuer for hinder død!" 

26
"Tiger i querd, min kiere morbroder, 
i siger icke saa! 
alt skall ieg den iomfru loffue, 
ehuor det monne siden gaa!" 

27
Di ode och drucke 
en stund och icke lenge: 
"I stander op, tho aff min øngeste systre, 
i følger min brud till sengh!" 

28
Di wor icke vell i brudhuss kommen 
i thieris brude-senngh, 
førend her Nelaus kom ther ridenndis i gaard 
met XXX raske hoffmennd. 

29
Det vor bolde her Nelaus, 
hand støder paa døren met spiud: 
"Du stat op, Palli Boussenn, 
du gack i gaarden ud!" 

30
"Lad, bolde Nelaus, 
det ieg bliffuer nu død! 
det vill ieg for sandingen sige: 
du fanger hinder icke møe." 

31
"Hør du, Palli Boussen, 
du tør det icke tenck: 
kand ieg icke fange hinder møe, 
ieg tager hinder vell enncke." 

32
Det wor Palli Boussen, 
hand udt at døren treen; 
det vor bolde her Nelaus, 
hand biuder hannem oden igien. 

33
Nu ligger Palli Boussen, 
oc hannem rinder bluden till døde; 
inthet kunde bolde her Nelaus 
fange sin festermøe. 

34
Then iomfru gaff sig i closter ind 
alt met sin guld saa rød; 
huer en dag, der østen dages, 
da græder hun Pallis død. 
:: I rider ey! ::