Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 59
Side: 142 v
Titel: Bondens datter faar bejler
Trykt: T
Udgivet i: DS: XXIX A, I 80-82
Kommentar: II 319


1
Bunden gaar i gaarde, 
skuld hand pløie
[1]+2: I udg.: "sløbe hyfl".
[2]+2: pløie | hyolff hiulff, senere har Skriveren rettet det tredje Bogstav i næstsidste Ord, saa der staar hyflff, og ovenover Ordet har han skrevet sløbe.
[3]+1: sløbe hyfl dvs. sløve Hjul, give Hjul ny Fælger og Eger.
hyolff hiulff;
 
der kom beile ridende 
tredie dag for iul. 
:: Eia, prise saa vil wi bunden ::

2
Det var fauren vngesuend, 
hand kam til borgens led; 
vd staar bundens leidreng,
[4] dvs. Tjenestekarl.
 
oc huiler hand sig ved. 

3
"Her staar du fauren leidreng, 
maa ieg spørie saa: 
er ethers hosbond hiemme, 
oc monne ieg husz kand faa?" 

4
"Vor hosbond hand er hiemme, 
hand er icke i by; 
hør du fauren vngesuend, 
huad vilde du fordj?"
[5] dvs. derfor.
 

5
"Bunden haffuer en daatter, 
foffuer oc saa huid; 
ieg vil hende til hustro haffue, 
derfor kam ieg hid." 

6
"Bunden haffuer en daatter, 
er sig saa ven; 
aller
[6] dvs. aldrig.
tør
[7] dvs. behøver.
du spørie,
 
om du kand faa den. 

7
Lad din hest i stalden ind, 
oc skier du for hannem korn; 
gack du dig i høye lofft 
oc drick miød aff horn." 

8
Bunden gaar i gaarden, 
hand raader
[8] +3; dvs. raadslog med sin Pung (vedrørende Medgiften).
ved hans pung:
 
"Huad skal wi vor bedel suare, 
vaar datter er saa vng." 

9
Vdkom bundens hustro, 
fauer oc saa huid: 
"Loff haffue Gud i Himmerig, 
det beile er kommen hid." 

10
Vdkom bundens daatter, 
fauffuer oc saa rød: 
"Min kiere fader, I giffuer mig hannem, 
nock
[9] dvs. længe nok.
haffuer ieg værit mø."
 

11
Vdkom bundens daatter, 
vred
[10] +3; dvs. vred og ond.
oc saa vrang:
 
"Min kiere fader, I giffuer mig ham, 
oc ieg er icke for vng." 

12
[11] Meningen uddybes videre i færøsk Tradition i et særligt Vers saaledes: Tak tu mína onka-dóttur, før hana á stað, tu er tó tann tjúgundi maður, ið hana bað.
"Tag du nu min daatter, 
oc far du met hinnde; 
aldrig vaar ieg gesteløsz, 
imeden hun vaar her inde." 
:: Eia prise saa vil wi bunden. ::