Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 51
Side: 117 v
Titel: Mageløs's Endeligt II
Trykt: T
Udgivet i: DV: 22 I 100-105
Kommentar: IV 58-60
Generelle oplysninger: Overskrift: En skiøn vise om Magløs hindis endeligtt oc syngis med dy noder Størttbeck. Størtebeker-Visen: se (Erck und) Böhme: Deutscher Liederhort. II. Leipz. 1893. Nr. 233.


1
Huem sig paa Guud forlade kannd 
dem staar hannd by tiill lannd oc vannd, 
der aff wiill wy nu synge; 
huo hannom aff hiertet mon paa kalle 
thennom viil hannd wyszeliig hielpe. 

2
Men thennom som staltte oc tradzeliig er 
med sin egen godtz oc velde 
oc huer mannd mon foracte, 
dennom wiill Gud viiszeliig staannde imod, 
det lader hannd os nu wel acte. 

3
Der mannd scriff tusind femhunndre aar, 
fire oc tresindtz tiffue det waar, 
y maii maaned 
begiønndis paa ny den krig igienn 
mellum Danmarck oc Suerrig. 

4
Dy lybske herrer waar daa tiill sindtz 
att lade siig finnde vdj samme krid, 
then vret viille dy heffne; 
med X rett vell beryste skyb 
mon di fra Lybek vdløbe. 

5
Tiill Bornholm dy først kom
[1]L. 1-3: Meningen uklar; jf. tysk V. 3: "Tho Bornholm sint wy erst gekamen an, darsuluest wy gewachtet han, Van der Krone vth Dennemarcke."
 
oc ther fortøffuede siig tiill fromme 
aff Danmarckis krone, 
dy skybe dy waar daa well berøst, 
dieris hob ther med atth størck. 

6
[2] Skildringen i V. 6 og V. 7 grunder sig vist paa en Misforstaaelse af den lybske Vise, der det paagældende Sted har en Trykfejl, det hedder nemlig i V. 5: "Darna qwemen wy [dvs. Lybekkerne] tho (Fejl for "see" [dvs. de danske] vth) Kopenhagen an, Twintich Schepe gudt vnd wolgedan dede vns vth Dennmarck senden Frederick de ander Köninck gudt, gantz schön wörden se entfangen."
Der Danmarckis skyb ickj dyd komme, 
tiill Falsterbo lod Lybsker staa, 
aliene torde dy icki byde 
for fynndernis mackt oc stuore wold, 
tiill Kiøbenhaffuen mon dy sele. 

7
[3] Se note til strofe 6.
Paa Kiøbenhaffuen enn konning god, 
kong Frederick den anden, med itt fry mod 
dy lybsk hannd wel wndfinge, 
hannd tacke for alle ære oc gott 
som dy monne hannom beuise. 

8
Tiffue mectiige krigs skyb waar ther paa stand, 
her Oluff Trolle dieris høffuidzmand 
Fortun omerall mon vere; 
der suore siig samel dy danske oc tysk 
hiin andre ickj att suige. 

9
Vdi den søe dro dy saa hen 
att der besøge obenbare
[4] jf. tysk 6,2: "na Sweden stundt all vnse beger."
 
med itt fry mod oc hiertte; 
dy ropte paa Guud aff hiemelen, 
att hand thennom viille beuare. 

10
Vdj may monet ninde oc tiiffuend dag 
thaa løb dy herrer fraa Kallør
[5] jf. tysk 7,2: "Kaelsöre" dvs. Karlsøerne ved Gotland.
aff
 
alt tiill thenn suenske skare;
[6] Fejl for skere jf. tysk 7,3 "scheren".
 
dy suenske att søge waar deris act, 
ther tiill theris store begiere. 

11
Paa en tysdag det saa tiill gieck, 
att mannd dy suenske att sye fick, 
sin skyb war mange oc store; 
hannd søcte dy danske oc lybsk vel ret, 
for hannom wiill dy ey vige. 

12
Dy skiød paa huer andre aff ganske mact 
fra midag oc ind tiill afftenn vell hart, 
daa hørde mannd thy bysser klinge, 
den Oldenborck, en lybske skyb, 
bliff skot ther slet tiill grunden. 

13
Gud gaff och ther tiill naade sin, 
som altiid sine beuare wiill, 
att dy folck bliff holdenn wyd lyffue; 
en skyper tiill den annden sagde: 
"Y morgen viil wy først begiennde." 

14
Om morgenn orliig thett war dag 
dy giorde hind annden møgen vmag 
med skod bode smaa oc store; 
ther bliff saa mangenn taper heldt, 
thette wiill ieg syge forsannden. 

15
Fordeell haffde daa dy suennske bordte, 
huor aff dy schreppit oc brammit saa stordt, 
dy acter alt seren att vinden; 
veridt stod os dog møgit emod, 
att wy tiill thennom ey komme kunde. 

16
Dog skiød dy saa denn gannske dag 
paa effthermedag tiill klockenn slo taa 
med karthoer oc slanger stuore; 
daa gick den vind aff Gudtz forsyn 
nogit om tiill voridz side. 

17
Den danske ommerall, der hand thette saa, 
enn ret fry mod monne hannd daa faa, 
dy danske wiille hannd thaa trøste, 
oc bad thennom stryde retteliig, 
som dy pleit altiidt att giøre. 

18
Den lybske ommerall, her Hendrich
[7]+1: maa bero paa en Skrivefejl, tysk 15,1 har "Frederik Kneuel".
Kull,
[8]L. 1-2: synes at være de første Linjer af et selvstændigt Vers svarende til tysk V. 15.
 
hand mon daa icki løbe, 
dy suenske sogte
[9] I udg.: "søgte".
mand daa tappertt tiill,
 
ieg thet forsandenn sige viill, 
Magløs fick thet att finde; 
Iacob roffte med høg røst: 
"O, y suenske, lader os fast stande." 

19
Dy skiød paa hind annden aff ganske mact, 
dy danske oc lybske waar vforsaud, 
forten
[10] I udg.: "Fortun".
sig icki forglempte;
 
hunn skiød daa bort y samme stund 
Magløs hinndis styr med alle. 

20
Der hunn haffde myst sin styre good, 
saa fald strax bort denn suenske mod, 
theris skyb kunnde dy icki raade; 
thet waar theris klage oc nød
[11] Læsemaaden usikker.
vell stor,
 
dy danske oc lybske att byde. 

21
Dy bordis med Magløs strax paa stand, 
dy danske oc lybske fick offuerhand; 
daa saa mannd retteliig fickte 
dy vnge bosmend med itt fridt mod, 
ther tiill dy guode landtz knecte. 

22
Iacob Bage, thenn gamle kapertin, 
hand saa dy giørde hannom stor meen, 
Magløs begyntte att brennde; 
hannd haffde well heller sett paa stannd 
dy dannske oc lybske att søncke tiill grunde. 

23
Den danske capertin, Hendrich Skreder wiid naffnn, 
y Magløs komme sig lidt tiill gaffn 
med mange krigs folck fromme; 
hannd myste sitt liiff paa samme stund 
med tredue mend gieffue. 

24
Nu Iacob Bage saa huor tiill viille gaa, 
ther tiill tolluster
[12] maa være fejlskreven, tysk 19,2 har: "dartho ock twe syner Lütenant".
oc saa:
 
en ryder hr. Arill
[13] Fejl for Arwid, tysk 19,3 har urigtigt Harbert.
Trolle
 
oc hr. Christofer, en suenske gaad, 
aff Magløs dy strax vd sprange. 

25
Dy fange fick wy nu strax paa stannd, 
dy anndre bliff død aff ild oc wannd, 
foruden dy som føre bliff slagen; 
der tiill Magløs, den suenske omerall, 
hun mon daa søncke tiill grunde. 

26
Hunder tiffue
[14]+2: tysk 21,1 har: "weer vnd twentich".
oc sex stolt skod
 
dy waar ther paa wforsøgt, 
karthoer oc feltskod gaade; 
der tiill fem hundre suenske mand 
dieris enndeligt dy anamit. 

27
Her haffuer y hørt Magløs endeliig, 
som altiid dy danske yder skiennde: 
Iødhader mon hun sig kalle; 
Mars hied hun tiill det tridie naffnn, 
Mactløs mon hun nu hyede. 

28
Saa lader os nu alle tacke Guud, 
frycte hannom oc holde hanns bod, 
som den rette Magløs mon vere; 
hannom wiil wy nu tacke aff hiertens grund 
oc giiffue Gud loff, hieder oc ære. Amen.