Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 49
Side: 114 v
Titel: Jomfruen og Dværgekongen
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 37 B II 41-42
Kommentar: II 47b, 655b
Generelle oplysninger: Omkvæd 1. Som det staar i Texten ved 1ste Vers, saal. i Hdskr.; i V. 2 staar det saal. som det i Texten er indsat i sidste V., og ellers ingensteds. Omkvæd 2. Foruden ved 1ste V., hvor det har den i Texten beholdte Form, staar det ved V. 2 saaledes: Eya, sorrigen huad thu est tung; og denne Læsemaade antydes ellers ved V. 3, 4, 5, 7, 8, 9 ved: E. S., men ved V. 6 finde vi det saal. som det i Texten er føjet til sidste Vers.
- Mellemkvædet som det findes i henh. strofe 1 og 2 er hverken udskrevet ell. antydet i de øvrige strofer, men findes kun denne ene gang hvert sted. Omkvædet er helt udskrevet ved (her benyttes udg.s strofenr.) strofe 1, 2 og 7. - Omkvædet er antydet ved "E: S:" ved strofe 3, 4-5 (som er ét vers i hs.), 6, 8, 9, 10. Der er ingen antydning af omkvæd ved de sidste 2 strofer; 11 og 12.
V. 4-5. Disse to gjælde i Hdskr. for eet Vers (4).
1 | |
| Rider holler under buske, | ridder holder under buske, |
| :: Thy tiiden giøres meg saa lang :: | :: thi tiden gøres mig så lang :: |
| tager hand till at øske. [1] ser i Hdskr. ud som: "Løske", men hvad nu ligner et stort L er maaske kun Begyndelsen til et stort O, der er ombyttet med det følgende lille o, og derfor ikke skal medregnes. | tager han til at øske. |
| :: Eya, ey ey, huad sorrigen du est tung! :: | :: eja, ej ej, hvad sorrigen du est tung! :: |
2 | |
| "Christ giffuedt, den ønsken matthe saa gaa: | "Krist give det, den ønsken måtte så gå: |
| :: [***] [2] Dy legthe for offuen wedt hald. [3] "wedt hald"; er udgiverens Konjektur; det ser i Hdskr. ud som: leedtt halt, men Læsemaaden er uvis. :: | :: * :: |
| ath ieg kunde konningens dotther faa." | at jeg kunne konningens datter få." |
| :: [***] [4] Eya sorrigen huad thu est tung. :: | :: * :: |
3 | |
| Suaaridtt denn ville duerge, under biergedt som hand laa: | svaret det den vilde dværge, under bjerget som han lå: |
| "Det er en ønsk, der aldrig fremgaar." | "det er en ønsk, der aldrig frem går." |
4 | |
| Then diuerge tager staffuen y sin hand, [5]L. 1-2: Rimordene have været hand ∼ gange. (Bugge.) | den dværge tager staven i sin hånd, |
| till konningens gaard saa monne hand gaa. | til konningens gård så monne han gå. |
5 | |
| Daatther och hindis kiere moder | datter og hendes kære moder |
| dy sidder y dieris burre. | de sidder i deres bure. |
6 [6] Svarer til strofe nr. 5 i hs. | |
| "Hør du nu, kiere daatther myn: | "hør du nu, kære datter min: |
| hui falmer dit haar? hui blegner dine kindt? | hvi falmer dit hår? hvi blegner dine kind? |
7 [7] Svarer til strofe nr. 6 i hs. | |
| Hui falmer dyn lydtt, hui falmer dit haar, | hvi falmer din lød, hvi falmer dit hår, |
| lige-som den quinde, met barne gaar?" | ligesom den kvinde, med barne går?" |
| :: [***] [8] Eya ey ey sorrigen huad thu est tung. :: | :: * :: |
8 [9] Svarer til strofe nr. 7 i hs. | |
| "Thet duer icke at dylle for ether: | "det duer ikke at dølge for eder: |
| den ville diuerge haffuer lockedt mig." | den vilde dværge haver lokket mig." |
9 [10] Svarer til strofe nr. 8 i hs. | |
| "Haffuer den ville diuerge lockett dig, | "haver den vilde dværge lokket dig, |
| tha haffuer du icke lenger moder y mig." | da haver du ikke længer moder i mig." |
10 [11] Svarer til strofe nr. 9 i hs. | |
| The menthe, de var enne II: | de mente, de var ene to: |
| udestaar den diuerge, liuder paa ordt. | ude står den dværge, lyder på ord. |
11 [12] Svarer til strofe nr. 10 i hs. | |
| Hand slo hinde met edt eluer-thre: | han slog hende med et elvertræ: |
| "Du skøndt dig adt biergidt effter mig!" | "du skynd dig ad bjerget efter mig!" |
12 [13] Svarer til strofe nr. 11 i hs. [14] At Skriveren ikke har haft mere af Visen, ses af det tilføjede: Amen Finis. | |
| Stallt Metthe-lill ind aff biergiid thren: | stolt Mettelil ind af bjerget tren: |
| :: Dy legthe for[-]offuen wedt [15] +1; er udgiverens Konjektur; det ser i Hdskr. ud som: leedtt halt, men Læsemaaden er uvis. hald. :: | :: de legte foroven ved hald. :: |
| hindis VII sønner dy stander hende op igien. | hendes syv sønner de stander hende op igen. |
| :: Eya, ey ey, sorrigen huad thu est tung! :: | :: eja, ej ej, sorrigen hvad du est tung! :: |