Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 42
Side: 102 v
Titel: St. Jørgen og Dragen
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 103 A II 559-560
Kommentar: II 563a
Generelle oplysninger: Versefølgen er noget forstyrret i Hdskr.; her er den bragt i den Orden, som i sig selv formentlig er indlysende rigtig, og som desuden har Medhold i alle de andre Opskrr. Afvigelsen ses af disse Talrækker: Text. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. Hdskr. 3. 4. 1. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 14. 13. 2.
1 | |
| "Riider sancte Iøren, thu est myn suendt, | "ridder Sankte Jørgen, du est min svend, |
| thu skalt mit erinde bort-riide: | du skalt mit ærinde bort ride: |
| till Kampedus, then store stad, | til Kampedus, den store stad, |
| emod dragen skal thu stride. | imod dragen skal du stride. |
2 | |
| Then stadt hun er baade vidt och langh, | den stad hun er både vid og lang, |
| ther bor en hedning-konge inde: | der bor en hedningkonge inde: |
| then drage hand for saa mange godt siel, | den drage han får så mange god sjæl, |
| myn synede søn for[-]uden." [1] I udg.: "halff minde". | min signede søn foruden." |
3 | |
| For[-]uden then by der liige[r] en sø, | foruden den by der ligge en sø, |
| hand er belagt met stenne: | han er belagt med stene: |
| ther liiger y then lede drage udy, | der ligger i den lede drage udi, |
| hand ligger then stadt till menne. | han ligger den stad til mene. |
4 | |
| Och naar hand icke sin føde for, | og når han ikke sin føde får, |
| saa [2]+5: I udg.: "daa lucter hans aande saa sure". sure daa lucter hans aande: | så sure da lugter hans ånde: |
| och gaar hand sig till staden op, | og går han sig til staden op, |
| och blesser offuer die mure. | og blæser over de mure. |
5 | |
| De lagde roedt, dee giørde och saa, | de lagde råd, de gjorde og så, |
| de vilde den drage føde: | de ville den drage føde: |
| huer loffuerdag skulle hand en iomfru haffue, | hver løverdag skulle han en jomfru have, |
| then stad skulle icke bliffue øde. | den stad skulle ikke blive øde. |
6 | |
| Der den lodt var gongen omkring, | der den lod var gangen omkring, |
| till kongens datther at kalle: | til kongens datter at kalde: |
| och kongen bødt ud bode guldt och sølff | og kongen bød ud både guld og sølv |
| och ther-till penninge mange. | og dertil penninge mange. |
7 | |
| "Myn kiere dotther, gack y diitt burdtt, | "min kære datter, gak i dit bur, |
| før dig y din beste kleder: | før dig i din bedste klæder: |
| ieg hade dig agt en kongens[-]søn, | jeg havde dig agt en kongenssøn, |
| och icke den drage ath æde." | og ikke den drage at æde." |
8 | |
| Hund gick sig udt-y sit burdt, | hun gik sig udi sit bur, |
| førde sig y sine beste kleder: | førte sig i sine bedste klæder: |
| hun tog it lam udt[-y] sin hand, | hun tog et lam *** sin hånd, |
| och saa gick hund aff slottit. | og så gik hun af slottet. |
9 | |
| Hund toge itt lam udt[-y] syn hand, | hun toge et lam *** sin hånd, |
| och saa gaar hund aff slottit: | og så går hun af slottet: |
| och hund gick siig for[-]uden den by, | og hun gik sig foruden den by, |
| och paa ith bierg ath stande. | og på et bjerg at stande. |
10 | |
| Hun gick sig for[-]uden then by, | hun gik sig foruden den by, |
| och paa ith bierigh ath stande: | og på et bjerrig at stande: |
| der kom sancte Iøren ridende frem, | der kom Sankte Jørgen ridende frem, |
| hand førde denn banner y hande. | han førte den banner i hånde. |
11 | |
| Der kom sancte Iøren riidende frem, | der kom Sankte Jørgen ridende frem, |
| hand forde den banner y hande: | han førte den banner i hånde: |
| "Och hør y det, myn stolte iomfru, | "og hør I det, min stolte jomfru, |
| huad er eder gangen [till] [3] +1; saal. Hdskr.; men A. S. Vedel har overstreget mene og over Linien skrevet: til vaande, en Konjektur, som kunde være meget god, hvis vi ikke ogsaa i V. 12 havde Rimet: hende ∼ mene. - Verset er desuden ikke værdt at hjælpe paa, da det helst maatte være borte; og det har sagtens ogsaa kun ved en Fejltagelse dannet sig af V. 10 og 12. mene?" | hvad er eder gangen [*] mene?" |
12 | |
| Den banner var huid, dett kors var røtt, | den banner var hvid, det kors var rødt, |
| then herre førde y sin hende: | den herre førte i sin hænde: |
| "Hui stander y her, myn stolte iomfru? | "hvi stander I her, min stolte jomfru? |
| huad er eder gangen till mene? | hvad er eder gangen til mene? |
13 | |
| Hør y nu det, myn stolte iomfru, | hør I nu det, min stolte jomfru, |
| huad er ether gangen till mene? | hvad er eder gangen til mene? |
| hui er y gangen saa langt fra by | hvi er I gangen så langt fra by |
| och stander her alenne?" | og stander her alene?" |
14 | |
| "I riider borth, foffuer unger-suendt, | "I rider bort, fager ungersvend, |
| om y løster lenger ath leffue: | om I lyster længer at leve: |
| ieg er then lede dragen giffuenn, | jeg er den lede dragen given, |
| ieg er ham lagt till føde." | jeg er ham lagt til føde." |
15 | |
| "Och wil thu tage vedt then christeligh tro, | "og vil du tage ved den kristelig tro, |
| paa Iesum Christum ath kalde: | på Jesum Kristum at kalde: |
| ieg skall tiigh frelsse fraa dragen y dag, | jeg skal dig frelse fra dragen i dag, |
| fra dielffuelsens [4] I udg.: "dieffuelsens". lyster alle." | fra djævelsens lyster alle." |
16 | |
| Sancte Iøren hand redt den drage e-modt, | Sankte Jørgen han red den drage imod, |
| hans sper ginge alle y støcker: | hans spær ginge alle i stykker: |
| och ingen fogell kunde verre saa snar, | og ingen fugel kunne være så snar, |
| som hand syn suerd udt-rycte. | som han sin sværd ud rykte. |
17 | |
| Ingen fogell kunde vere saa snart, | ingen fugel kunne være så snart, |
| som handt sit suerdt udt-rycte: | som han sit sværd ud rykte: |
| "Ieg moner dig ved wor[-]herre hans naffn, | "jeg maner dig ved Vorherre hans navn, |
| ath thu thyn mundt till-lucker! | at du din mund til lukker! |
18 | |
| I kommer nu hidt, myn stolte iomfru, | I kommer nu hid, min stolte jomfru, |
| y lege paa dragen eders belte: | I lægge på dragen eders bælte: |
| det kand boder fader och moder see, | det kan båder fader og moder se, |
| i erre fra dragen frellssit." | I ere fra dragen frelset." |
19 | |
| Kongen tog vedt then christeligh tro, | kongen tog ved den kristelig tro, |
| der-till offuer alt sit rige: | dertil over alt sit rige: |
| "Och ieg vil ether myn dotther giffue, | "og jeg vil eder min datter give, |
| ath hund maa vere ether lige." | at hun må være eder lige." |
20 | |
| "Icke vill ieg din dotther haffue, | "ikke vil jeg din datter have, |
| ath hund maa vere myn liige: | at hun må være min lige: |
| ville y lade byge ith lidet huss, | ville I lade bygge et lidet hus, |
| de fattige der-inde ath huille?" | de fattige derinde at hvile?" |