Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 34
Side: 89 v
Titel: Knud af Myklegaard
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 479 C VIII 223-225
Kommentar: VIII 234b
Generelle oplysninger: Verstallet 21 overspringes i Hskr. Flere andre Forvanskninger og tabte Rim maa skyldes mundtlig Overlevering: V. 10 (Arm ∼ gjort eder den Harm), 18 (to ∼ fraa), 24, 30, 34.
Skriveren har opfattet Visen som fuldstændig; han sætter finis under den nederst paa Siden, og begynder paa næste Side en anden Vise.


1
Sperneland och Mogiilgaardt
[1] I udg.: "Møgiilgaardt".
 
the ligir saa langt aff leidt; 
the herrer the sende huer-anden budt, 
ther-aff ippis thieris kiiff. 
:: Thy edelig sønner och thy rige. ::

2
"Hør thu, Peder lillie, 
thu est min neste frende: 
thu skalt fare till Spanielandt, 
met tig the breffue att sende." 

3
"Skall ieg ind till Spanieland, 
met thig
[2] I udg.: "[m]ig".
the breffue att sende,
 
saa mendt vidt, Benedich Knudzen, 
wy findis rett alliir mier!" 

4
Thager hand possen paa sin bag 
och pilligrim-staff y hende; 
saa ganger hand
[3]+1: I udg.: "hand".
hand then lange vidt,
 
ther ingen mand hanom kiende. 

5
Mitt uthy then borregaardt 
ther axliit hand sin skien; 
saa ganger hand y hiffue-lofft
[4]+1: I udg.: "høffue-lofft".
ind
 
for Sperneland koning indt. 

6
Thett war Pediir lille, 
hand kaste the breffue paa bordt; 
lenge saadt Sparnelandtz koning, 
hand talit rett alliir itt ordt. 

7
Thett war Peder lille, 
hand suarith itt ordt for sig: 
"Huad haffuer thaa the breffue lydt, 
men i skier thenom saa smaa?" 

8
"Thet thaa haffuer the breffue liudt, 
for-thy skier ieg thenom saa smaa: 
VII tøner aff thett huide sølff 
thett [skattit] thin fader meg fraa. 

9
Siu tøner aff thett huide sølff 
thett skattit thin fader fraa mig; 
men VIII tøner aff thett røde guldt 
will ieg iche haffue for thig." 

10
"Ieg war meg saa lidell en barn 
for inden min fostermoders arm; 
ieg thett aldrig wiste, 
min fader hade ilde giordt."
[5] Tabt Rim; (Arm ∼ giort eder den Harm).
 

11
"Hør tu, Pidir lille, 
haffuer tu ey førre hørtt, 
att thett skall gryssen gielle, 
thett gamell suin haffuer giort?" 

12
Thoge the Peder lille, 
fulde hanom paa grønin woldt; 
saa hug the hanom hoffuetdit fraa 
alt offuer hans egen skyold. 

13
Thett war Peder lille, 
hand buchier under hielmin rødt: 
"Løffuer hand Knudt aff Møgilgardt, 
fuluel heffner hand min dødt!" 

14
Thett war Knudt aff Møgel
[6]+1: I udg.: "Møgelgardt".
gradt,
 
hand rider y herre-ferdt: 
biuder hand udt aff sinne land 
bade lieg och lerdt. 

15
Byuder hand udt aff sine lande 
bade lieg och lerdt; 
hand fich vell XVIII hundrit hoffmendt, 
som kunde drage brynie och suerdt. 

16
The wonde op thiris sielche-segell 
saa hiøt y for-gillene fløy; 
saa seglit thy till Spernelandt 
alt mire end manit II. 

17
Kaste the tieris anchiir 
alt paa then huide sandt; 
thett war Knudt aff Møgilgardt, 
hand trinir først paa lande. 

18
The slogis y dage, 
the sloiiss y III;
[7] sikkert Skrivefejl for II (∼ fraa).
 
alt tha stuodt then Spernelandzs koning, 
hanom falt folckit fram.
[8] I udg.: "fran".
 

19
Udt kam iomfru Damur, 
hun war well suøfft y maardt: 
"Slaar vy udt then willie byørn! 
saa will wy manden faa." 

20
Thett war Knud aff Møgilgaardt, 
hand stodt saa haar y hue
[9]+1: I udg.: "hue".
[10] herefter tilføjer Skriveren brinie; han har formodenlig ment at det skulde rettes til y haarden brinie.
brinie:
 
"Y lader thett alliir till Danmarch spørriss, 
att y bede mig [mett] ethiiss hunde!" 

21
Suarith Knudt aff Møgilgaardt, 
thett buode hans øgen the runde: 
"Giffuit Gud-fader y himerrig, 
ieg war paa Møgilgardt grunde!" 

22
Thoge the Knudt aff Møgelgardt, 
fulde hanom pa grønin woll; 
saa hug the hanom hoffuit fra 
alt offuer hans egien skioldt. 

23
Dett war Knudt aff Møgelgardt, 
hand buchir under hielmen røde: 
"Leffuer hand Benith Knudsen, 
fuluel høffnir hand min dødt!" 

24
Thett stodt saa then somir, 
then winther komin war; 
thett war Benidich Knudsen, 
hand mon epther sin fader lange. 

25
Thett war Benedich Knudzen, 
hand rider y herre-ferdt; 
biuder hand udt aff sine land 
bade leg och lerdt. 

26
Biuder hand offuer sine landt 
bade leg och lerdt; 
hand kunde iche fange uden ith hunder hoff-mend, 
som kunde drage brynne och suerdt. 

27
The vonde op thieriss siilche-segill 
met IIII for-gillene fløye; 
saa seglit the till Sparnelandt 
lanth minder ind manit III. 

28
Kaste the theris anchir 
alt paa then huide sandt; 
thett war Benediich Knudzen, 
hand sprang ther først paa landt. 

29
"Siider nu, min guode hoff-mendt, 
y dricher møden aff horn, 
men ieg ganger till Spernelandtz koning 
och taler mett hanom it ordt." 

30
Saa lodt hand sig kleder skier 
alt udy pilligrimss liige; 
saa gich hand till Spernelandtz koning, 
som ingen mandt hanom kiende. 

31
Thett war Benediich Knudzen, 
hand kam till borge-liedt; 
thett war iomfru Damor, 
hundt stod och huiillit sig widt. 

32
"Hel standiir y, iomfru Damor, 
y er vel suøff[t] y skindt; 
vill y herber lade 
en fattige pilligrim?" 

33
Hund strøg aff hans pilligrim-hatt, 
laa under en sielche-huffue: 
"Est tu en fattig pilligrim? 
tu mone thett for meg liffue." 

34
"Ieg er ingen fattig pilligrim, 
ieg monne thet for ethiir liuge; 
ieg er ethiirs kierre sostiir-søm,
[11] I udg.: "søstiir-søn".
 
ud-aff ret hiertens grunde." 

35
"Estu min kiere søster-søn, 
ud-aff rett hiertens grunde, 
skulle vy lege taffuilbordt, 
alt huilcken som skienche skall gange." 
:: The edelig søner och the rige. ::