Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 31
Side: 83 v
Titel: Dalby-Bjørn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 64 A II 209
Kommentar: II 211


1
[1] L. 1-3; Vedel har rettet til: hed og ned i henh. l. 1 og 3, sagtens for at faa disse to Linier til at rime, hvad de jo slet ikke skulle; men at han i det hele taget ikke ret har forstaaet denne Vises Rimskifte, det ses jo af hele hans Recension (B).
Ther ganger en byørn paa Dalby-marck, der ganger en bjørn på Dalby mark,
hand er sig bode stor och sterch. han er sig både stor og stærk.
Øxen och heste thenom krister hand neder. øksen og heste dennum kryster han neder.
:: Men wy ber frygden y Danmarck. :::: men vi bær frygten i Danmark. ::

2
Øxenn och heste thenom krister handt neder, øksen og heste dennum kryster han neder,
thy bønder thy skarre fast ilde widt.
[2] I udg.: "wider".
 
de bønder de skare fast ilde ved.
Thy lagde samell itt
[3]+3: I udg.: "paa ny itt raadt".
raadt paa ny.
 
de lagde sammel et råd på ny.

3
The lagde samel itt
[4]+3: I udg.: "paa ny itt raadt".
raadt paa ny:
 
de lagde sammel et råd på ny:
"Wy lagde thy suinin paa skoffuen gaa." "vi lade de svinen på skoven gå."
Thett melthe then biønen, paa bradin laa. det mælte den bjørnen, på braden lå.

4
Thett melthe then biønin, paa braaden laa: det mælte den bjørnen, på braden lå:
"Hui mone thy suinin paa skoffuin gaa!" "hvi monne de svinen på skoven gå!"
Biørnin neder aff braaden for. bjørnen neder af braden for.

5
Byønen neder aff braaden for, bjørnen neder af braden for,
en christen[-]mand som
[5] I udg.: "saa".
for hanom stodt.
 
en christen-mand som for hannum stod.
En liden stundt the røchtis widt. en liden stund de ryktes ved.

6
En liden stundt the røchtis widt, en liden stund de ryktes ved,
then byørnin kaste then manden nidt. den bjørnen kaste den manden ned.
Ther kam løbendis en sadell[-]fast.
[6] Hvis dette alene er Sætningens Hovedord, og fast er et Biord til løbendis, saa kunde det tænkes at være en Forvanskning af: selle. Eller skulde maaske en sadell-fast (= en Rytter, en Ridder?) være Sætningens Hovedord?
 
der kom løbendes en saddelfast.

7
Ther kom løffuindis en sadill[-]fast, der kom løbendes en saddelfast,
handt hørde, huor bondins hierte brast. han hørte, hvor bondens hjerte brast.
"Thu tørst icke løffue. "du tørst ikke løbe.

8
Thu tørst icke saa løffue, du tørst ikke så løbe,
ieg tørff theg ful[-]uell møde. jeg tør dig fuldvel møde.
Haffuer thu spiudt och raske hender. haver du spyd og raske hænder.

9
Haffuer thu spiudt och raaske hender, haver du spyd og raske hænder,
thaa skall teg møde fuld[-]skarppe tender." da skal dig møde fuldskarpe tænder."
The barris y dag, thy barris y II. de bardes i dag, de bardes i to.

10
Dy barris y dag, thy barris y II, de bardes i dag, de bardes i to,
then tridie tha giørre the lige-saa. den tredje da gøre de ligeså.
"Du tørst meg icke saa saare bere. "du tørst mig ikke så såre bærje.

11
Thu tørst meg icke saa saare bere: du tørst mig ikke så såre bærje:
thu matt och intet aff meg berre. du måt og intet af mig bærje.
Dannir-koningin min fader war. dannerkonningen min fader var.

12
Dansker[-]koningen min fader war, Dansker-koningen min fader var,
och droningen meg till werden bar. og dronningen mig til verden bar.
Min stymoder meg for-skaffte." min stedmoder mig forskabte."
:: Men vy ber frigden y Danmarck. :::: men vi bær frygten i Danmark. ::